onsdag den 13. april 2016

Noget vokser

Jeg er lige kommet tilbage efter en gåtur, nede i den nærliggende park. Det var fantastisk at mærke det milde og kønne forår, på nært hold. Jeg fik en masse tanker omkring alting og ingenting og det virkede bare så dejligt at komme ud og bevæge kroppen i takt med tankerne.
Nogle gange er det bare godt for sjælen, at få frisk luft og højt til loftet, blandt den dejlige natur som ingen forventninger har til en. Sådan føler jeg det i hvert fald. Byens "natur" og dens livlige sjæl kan til tider virke voldsom og sanserne bliver påvirket på højtryk. Ja og når jeg skriver "byen" mener jeg bestemt ikke København, da den er for stor og 'for meget' for mig. Jeg kan slet ikke rumme alle de indtryk og alle de mennesker, som fylder gader og stræder. I hvert fald ikke på daglig basis. Jeg nyder at være i Roskilde, hvis byliv summer og emmer af nok menneskelig påvirkning, for mig.
Men det er også fantastisk med en kontrast det er, at træde ned i parken, mærke aftenluften på kinderne og hænderne og høre hvordan fuglene synger deres aftensang. En solsort sad så fint på en gren og sang, mens den holdt et vågent øje med mig.

Jeg kan godt lide at have plads til at tænke og føle, samt bearbejde. Jeg er bare ikke særlig god til, at give mig selv plads til det. Men i dag kunne jeg mærke, at lejlighedens små rum virkede alt for småt og at krop og sjæl skulle have mere plads, til bevægelse og et frisk pust til ansigt og tanker.

Det har været en rigtig god dag hvor jeg virkelig har fået oplevelsen af, at det jeg gør, giver mening for mig. Jeg arbejder med og udvikler mig indenfor, et felt der vækker interesse og nysgerrighed hos mig. De svære emner og det der er kompliceret interesserer mig også, og selv når jeg bliver usikker oplever jeg læring og udvikling - ikke mindst senere. Jeg vokser og vokser med opgaven af at arbejde med mig selv og finde min identitet. Både min faglige og min personlige. Og ikke nok med det, så er alt det jeg læser, noget jeg finder relevant for det jeg gør, det jeg synes og det jeg mener, livet handler om. I hvert fald noget af det.

Jeg elsker, at jeg har fundet ud af hvad jeg er god til og jeg elsker at booste det, således at det føles oprigtigt og rigtigt. Jeg er taknemmelig for meget af det jeg opnår. Og lige i dag har jeg tænkt rigtig meget over, det at have det svært og hvorfor jeg mon til tider dykker ned i det dybe, tunge mørke.
 For det virker bare så absurd, at jeg kan være så selvkritisk og gå så meget op i, hvad alle andre tænker, når det i virkeligheden er så lige meget, i hvert fald størstedelen af det.
Jeg må og skal se ud som jeg selv mener og føler. Og jeg skal tænke de tanker der giver mening for mig, selvfølgelig således at det ikke påvirker andre, i negative retninger. Og mine meninger er bestemt vigtige og relevante, i visse sammenhænge, og lige så rigtige og vigtige, som andres.
Men til tider er det bare som om, at alle andre er meget bedre, meget flottere og meget sejere, end jeg er. Hvilket kan være svært at komme ud af eller fjerne fra tankerne. Men lige i dag var det bare som om, at det hele er okay.
Jeg håber sådan, at jeg kan fodre denne type tanker og følelser, således at meningen med det hele giver mening for mig og er ægte for mig. Mening er noget vi skaber sammen, men til tider føles det bare som om, at samspillet er det værste.

Men jeg er overordnet bare glad og taknemmelig, lige netop nu. Fuld af en masse følelser og tanker, omkring alting og ingenting. Jeg kan ikke en gang huske alt hvad jeg tænkte, jeg ved bare at følelsen, hele vejen på min tur, var fuld af selvværd, god energi og glæde.

Der er noget der blomstre op inden i mig - og om det er forårets skyld, det ved jeg ej - men det må gerne fortsætte og gerne vokse sig stort, sundt og stærkt, således at det kan forblive og overleve hele næste vinter.

Carpe Diem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar