tirsdag den 24. maj 2016

En ny blog

Har fået poter at gå på.
Derfor vil jeg afslutte denne blog, men give jer linket til den nye: https://missekatkattapulta.wordpress.com/

Jeg håber på at nogle vil følge mig der, også. Eller at jeg vil få nye følgere.
Det er stadigvæk om mig, om mange af de samme ting og jeg forklarer på den nye blog, hvorfor.

Carpe Diem!

lørdag den 23. april 2016

Byt til nyt

 Når det tøj man køber online, ikke sidder som det skal, enten fordi det er for stort eller for småt eller bare ikke pænt, så er det godt at det kan byttes. Så derfor blev den hvide kjole og de sorte bukser "byt til nyt".
I dag havde jeg nemlig en shoppe-date med min kærestes søster. Så vi mødtes ude på Ro's Torv, hvor vi kiggede på en masse forskelligt. Noget af det fik endda lov til at komme med hjem!

Blandt andet et hyggeligt jumpsuit som jeg synes er noget af det dejligste, nogensinde! Og til kun 80 kroner, så var det et tilbud jeg havde svært ved at takke nej til.


Jeg er lidt ked af, at jeg ikke skal på Festival i år, så jeg rigtig kunne hoppe rundt i disse fantastiske farver og mønstre. Men så får jeg forhåbentligt lov til at have græs mellem tæerne og solskin i mit sind, på andre tidspunkter, i løbet af sommeren.

I torsdags var jeg inviteret hjem til min kærestes forældre hvor menuen stod på lækker mad ala Wienerschnitzel og verdens bedste chokolademousse dessert. Udover lækker mad fik jeg også en fødselsdagsgave som var et gavekort til Ro's Torv. 
I dag er gaven ombyttet til et par lækre, baggy pants fra Only:


Og jeg g l æ d e r mig til at have dem på. Jeg synes de er overdrevet fede, både at have på, men også af udseende. Og så trænger jeg bare til noget der er ikke er tight eller slim, og ikke er sort eller grå.

Så var jeg også lige inde og kigge i Matas. Her faldt jeg over tilbuddet: to mascara (fra L'Oréal) til én mascara's pris, hvilket jeg simpelthen blev nødt til at bruge penge på. Jeg elsker at bruge mascara og jeg elsker at prøve nogle nye, selvom jeg tit og ofte er mere end skuffet, når jeg prøver den, første gang. Men nu blev det de her to. Telescopic (den nederste) har jeg prøvet før, men den anden er ny.



Så nu kan jeg endnu en gang få lækre, fyldige og store øjenvipper.

Jeg har også købt to bluser som er lækre "basic" bluser til hverdagen og en fin kjole med farverigt mønster på front og bag, som sidder lidt tæt, er lidt lårkort, men med lange ærmer. Enormt fin og klar til brunch-fødselsdag, for kærestens far, om nogle uger.
Forhåbentlig får jeg taget mig sammen til at tage nogle billeder af tøjet, i virkeligheden, snarest muligt.
Hurra for nyt. Endnu en gang.

Carpe Diem!

tirsdag den 19. april 2016

Black/white material girl



Jeg må jo indrømme, at ting der gør noget ved mig, gør mig glad. Eksempelvis nyt tøj, make-up, farvet eller klippet hår og efter at jeg er begyndt lade neglene gro, er neglelak også blevet et hit!

I går havde jeg virkelig brug for at forkæle mig selv med noget nyt. Jeg synes at figuren har gjort, at mit gamle tøj ikke passer mig så godt, som jeg kunne tænke mig og jeg trængte i det hele taget bare til, at føle mig lidt ny. Det blev en black/white stilen.

Først tog jeg i Matas, efter tandlæge visit, for at kigge på neglelakker. Jeg forelskede mig i en grå en fra L'Oréal (nummer 888) og mener jeg gav 40 kroner for den. Den er selvfølgelig allerede taget i brug!
 Da jeg kom hjem, kiggede jeg lidt rundt på H&M's hjemmeside, blandt andet under Sale. Jeg besluttede mig for, at de her tre ting måtte jeg godt bruge penge på, online. Hoodie'en forelskede jeg mig i, en gang i februar, hvor jeg skulle bytte julegave med kæresten. Jeg turde ikke håbe på, at den rent faktisk stadigvæk var der. Derfor mente jeg at det var okay at købe den, nu jeg fandt den, igen. Det er lang tid siden at jeg har glædet mig så meget, til at få en hoodie.

 

199 kroner



150 kroner


349 kroner


Alle billederne er taget fra H&M's egen hjemmeside.
 Jeg føler mig små-forkælet og følte også for, at bruge lidt penge på mig selv. Det var trods alt også fødselsdagsgaverne der blev taget i brug!


 

søndag den 17. april 2016

Glæden ved at putte sit liv i kasser

Og en af de kasser er 3 liter lækker, økologisk rødvin til 99 kroner, fra Fakta. Så det var et tilbud min kæreste og jeg ikke kunne sige nej til. Derfor besluttede vi os for, at vi skulle fejre weekenden i en rødvinsbrandert.
Det var skide hyggeligt og den smagte faktisk så godt, at vi købte 3 liter mere, for lige at fejre det! (Nej de er ikke drukket endnu. Efter at være åbnet, kan den holde sig i fire uger. Det er fucking fantastisk!)

Rødvinsbrandert fører også til rødvinstømmermænd. Hvilket vi havde følelsen af, i dag. Men efter at have lavet bananpandekager som kunne smovses ind i akaciehonning og friske jordbær, vendte bøtten en smule. Efter at have fundet sig selv lidt igen, besluttede vi os for at gå i gang med at putte vores liv i kasser - eller bare strukturerer den kommende uge og hverdagen, en lille smule. Søndag har altid været min yndlingsdag på en eller anden måde, men ikke lige så meget, som den er nu. Jeg nyder at bruge min søndag, som en dag hvor jeg kan klargøre og forberede mig, til den næste uges travlhed med arbejde, rejsetid, aftensmad og andet.
Og på en eller anden måde har vi også fået gjort det til en vane, sammen, i vores fælles liv.

I dag blev der lavet dej til en omgang lækre grovboller, vi fik tjekket hvad vi har i fryseren, skabene og køleskabet og ud fra det, lavet en madplan for ugen. Og med et stort ønske om at den holder. Derudover har vi også fået struktureret vores kommende arbejde med eksamensopgaven og faktisk påbegyndt den en smule. Så denne søndag har været en ret fornuftig søndag
Jeg er helt vildt glad over at vi kan hygge os sammen om de "sure pligter". At vi, min kæreste og jeg, kan gøre det til et samarbejde, med et smil på læben. Vi laver mad sammen, vasker op sammen, planlægger maden for ugen og handler ind, sammen. Når der skal vaskes tøj, gør vi også det sammen. Så det bliver til sådan nogle små, hyggelige opgaver. Således hjælper vi også hinanden og det er rart.
Det er småtingene der gør det og selvom vi ikke helt kan lide de samme "sure pligter" lige meget, så er vi gode til at uddele opgaverne således at den der orker det ene frem for det andet, gør det.

Jeg bliver rigtig glad, når jeg "putter mit liv i kasser". Jeg får en succesoplevelse, når jeg har styr på tingene. For det skaber en ro inden i mig, at have kontrol over mig selv. Jeg har brug for struktur i mere eller mindre grad, for at kunne bevæge mig frit. Og jeg synes virkelig der er begyndt at komme en god rutine, hverdag og en glæde uden lige, efter at være flyttet sammen. Jeg synes vi er gode til at bo sammen, lytte til hinanden, være der for hinanden og hjælpe hinanden med, at putte vores liv i kasser, således at det giver mening for os selv og hinanden. Jeg kan mærke at det hele gør mig glad. Glad på en måde jeg længe har savnet og haft brug for. Jeg føler rent faktisk at jeg har et hjem og dét er den bedste følelse nogensinde.
Udover at vågne op ved siden af fyren, som jeg holder enormt meget af. For han er fandeme bare et hit og jeg elsker at bo sammen med hans smilende ansigt og dårlige jokes.

onsdag den 13. april 2016

Noget vokser

Jeg er lige kommet tilbage efter en gåtur, nede i den nærliggende park. Det var fantastisk at mærke det milde og kønne forår, på nært hold. Jeg fik en masse tanker omkring alting og ingenting og det virkede bare så dejligt at komme ud og bevæge kroppen i takt med tankerne.
Nogle gange er det bare godt for sjælen, at få frisk luft og højt til loftet, blandt den dejlige natur som ingen forventninger har til en. Sådan føler jeg det i hvert fald. Byens "natur" og dens livlige sjæl kan til tider virke voldsom og sanserne bliver påvirket på højtryk. Ja og når jeg skriver "byen" mener jeg bestemt ikke København, da den er for stor og 'for meget' for mig. Jeg kan slet ikke rumme alle de indtryk og alle de mennesker, som fylder gader og stræder. I hvert fald ikke på daglig basis. Jeg nyder at være i Roskilde, hvis byliv summer og emmer af nok menneskelig påvirkning, for mig.
Men det er også fantastisk med en kontrast det er, at træde ned i parken, mærke aftenluften på kinderne og hænderne og høre hvordan fuglene synger deres aftensang. En solsort sad så fint på en gren og sang, mens den holdt et vågent øje med mig.

Jeg kan godt lide at have plads til at tænke og føle, samt bearbejde. Jeg er bare ikke særlig god til, at give mig selv plads til det. Men i dag kunne jeg mærke, at lejlighedens små rum virkede alt for småt og at krop og sjæl skulle have mere plads, til bevægelse og et frisk pust til ansigt og tanker.

Det har været en rigtig god dag hvor jeg virkelig har fået oplevelsen af, at det jeg gør, giver mening for mig. Jeg arbejder med og udvikler mig indenfor, et felt der vækker interesse og nysgerrighed hos mig. De svære emner og det der er kompliceret interesserer mig også, og selv når jeg bliver usikker oplever jeg læring og udvikling - ikke mindst senere. Jeg vokser og vokser med opgaven af at arbejde med mig selv og finde min identitet. Både min faglige og min personlige. Og ikke nok med det, så er alt det jeg læser, noget jeg finder relevant for det jeg gør, det jeg synes og det jeg mener, livet handler om. I hvert fald noget af det.

Jeg elsker, at jeg har fundet ud af hvad jeg er god til og jeg elsker at booste det, således at det føles oprigtigt og rigtigt. Jeg er taknemmelig for meget af det jeg opnår. Og lige i dag har jeg tænkt rigtig meget over, det at have det svært og hvorfor jeg mon til tider dykker ned i det dybe, tunge mørke.
 For det virker bare så absurd, at jeg kan være så selvkritisk og gå så meget op i, hvad alle andre tænker, når det i virkeligheden er så lige meget, i hvert fald størstedelen af det.
Jeg må og skal se ud som jeg selv mener og føler. Og jeg skal tænke de tanker der giver mening for mig, selvfølgelig således at det ikke påvirker andre, i negative retninger. Og mine meninger er bestemt vigtige og relevante, i visse sammenhænge, og lige så rigtige og vigtige, som andres.
Men til tider er det bare som om, at alle andre er meget bedre, meget flottere og meget sejere, end jeg er. Hvilket kan være svært at komme ud af eller fjerne fra tankerne. Men lige i dag var det bare som om, at det hele er okay.
Jeg håber sådan, at jeg kan fodre denne type tanker og følelser, således at meningen med det hele giver mening for mig og er ægte for mig. Mening er noget vi skaber sammen, men til tider føles det bare som om, at samspillet er det værste.

Men jeg er overordnet bare glad og taknemmelig, lige netop nu. Fuld af en masse følelser og tanker, omkring alting og ingenting. Jeg kan ikke en gang huske alt hvad jeg tænkte, jeg ved bare at følelsen, hele vejen på min tur, var fuld af selvværd, god energi og glæde.

Der er noget der blomstre op inden i mig - og om det er forårets skyld, det ved jeg ej - men det må gerne fortsætte og gerne vokse sig stort, sundt og stærkt, således at det kan forblive og overleve hele næste vinter.

Carpe Diem!

tirsdag den 12. april 2016

April er min yndlingsmåned fordi...

Fordi rigtig mange følelser kommer frem. Positive følelser.

Jeg havde i tankerne at skrive et indlæg omkring April, inden april måned startede. Men det nåede jeg ikke. Nu er jeg nogle dage inde i april, men den er heller ikke slut (endnu).

April er nemlig blevet måneden med en masse forandringer. Flest synlige.
Jeg er for eksempel flyttet ud af min lille studiebolig og ind i kærestens dobbeltseng og med navn på postkassen. Det skal spare os nogle penge, det er en lille prøveperiode som måske udvikler sig til noget mere seriøst og det kan endda være, at kvadratmeterne skal udvides, på et senere tidspunkt. Men alting til den tid. Lige nu synes jeg bare livet er skønt, fordi jeg skal putte med den sødeste fyr i verden, hver aften og fordi der er plads til alle mine ting, i hans kælderrum. Det er perfekt!

Derudover blev jeg også 25 år, den 4. april, hvilket jeg fejrede med min mor, søskende, påhæng, niece og bonus far. Det var lige som jeg ønskede mig, med nærhed, ro og hygge. Dagen stod på pølsehorn (opskrift fra valdemarsro.dk), laksehapsere (semi-selvopfundne), hindbærlagkage (inspiration fra nettet) og chokolader. Jeg blev forkælet med mange gaver og en god stemning, hvilket passede mig rigtig godt. Solen skinnede også!




Derudover var den 2. april også dagen hvor min kæreste og jeg har været sammen i 8. måneder. Tiden er fløjet af sted og jeg er virkelig gladere end glad. Det føles så skønt og de beslutninger vi tager, virker bare så gode. Jeg har den opfattelse af, at vi fungerer godt sammen og ja, så er vi bare rigtig glade for hinanden.

Så april er for mig en af mine yndlingsmåneder. Foråret kommer mere og mere frem, jeg har fødselsdag, de sidste par år har jeg fået penge tilbage i SKAT og så synes jeg bare der sker en omvæltning i mit humør. Jeg kan se fremad på en anden måde, dagene er lysere og jeg forvandler mig i et hurtigt tempo, til et morgenmenneske med lyst til hjemmebag og fuglefløjt. Forårsfornemmelserne bliver til virkelighed og solstrålerne minder en om sommeren der kommer. Jeg elsker denne følelse - samt følelsen af, ikke at skulle iklæde sig varme, tunge klæder.

Jeg er blevet så grebet af stemningen, at jeg impulsivt valgte at gå til frisøren og bagefter ind i den nærmeste genbrug (dog i Holbæk) og finde nye fund. En pink, lang nederdel til 15 kroner og en lilla-stribet blue til 30 kroner, blev det til. Jeg er meget glad!

Så nu må der godt komme lidt mere knald på solen, så jeg kan lufte mine blege ben, i min fine nederdel. Hurra for sommer!

Carpe Diem!

tirsdag den 8. marts 2016

Glad uden på og inden i - det kan vi li

Livet smiler bredt til mig, fortiden. Selv når jeg er allermest nede, så er der noget der får det hele til at vende. Jeg ved godt, at man skal være sin egen lykkesmed. At man ikke skal redes eller rede andre. Men jeg har virkelig fundet noget godt at holde fast i og noget, der gør mig glad inden i. Jeg er simpelthen glad for, altid at blive mødt på en forstående måde, som kan få min grå og væltende verden, til at vende på et sekund. Når man har tendens til at overtænke og/eller at være angst, så er det dejligt at tilbringe hverdagen med en, som tager lidt lettere på tingene. Nogle gange lidt for let. Men jeg synes det er helt igennem fantastisk og jeg kunne ikke tænke mig, at det var anderledes. Jeg er kommet ned i gear og har slet ikke så travlt med noget som helst. Alder er bare et tal og de ting jeg skal nå, når jeg nok. Så der er kommet en dæmper på sindet og jeg formår lidt bedre, at leve i nuet. Ikke perfekt og intet er rosenrødt, men det er sørme lysnet op. Hvilket jeg i den grad kan takke min kæreste for. Han er verdens bedste kæreste - i min verden - og han er god som dagen er lang. Det føles så godt at være så glad og jeg tænker stadigvæk over, hvordan det mon er muligt, at vågne op og kigge på et andet menneske, og bare synes at det er det dejligste nogensinde og at han er den smukkeste. Det gør mig glad og lykkelig og sådan kan jeg godt lide, at have det. Det får mig til at fokusere lidt mere på mit eget og hygge lidt mere, omkring mig selv. Hvilket jeg i den grad har brug for at gøre og øve mig i. Han hviler så meget i sig selv, føles det som, at det smitter af på mig. Og dermed bliver jeg mere rolig.
Jeg føler mig levende, let og glad - hvilket er lige som jeg gerne vil have det. Eller jeg føler mig det i hvert fald det meste af tiden. For ind i mellem styrtdykker jeg også og er den sure Misse, som ikke kan finde ud af noget som helst. Men det hele er lettet en del og jeg glæder mig mere og mere over hverdagen og tilværelsen.

tirsdag den 5. januar 2016

Fanget i sit eget hoved



Jeg er en person der har rigtig mange tanker. Faktisk alt for mange, hvis jeg selv skal sige det. Jeg kan overtænke enhver situation og blive helt paranoid, ked af det eller bekymret. Blot det, at skulle forberede mig til skole, sørge for at alt er pakket til arbejdet, at jeg ikke lige har fået vasket op, vasket tøj eller andet. Jeg er en person der går latterligt meget op i, hvad andre mon tænker, mener eller synes om mig. Eller måske ikke går op i, men tænker over det.
Og egentlig er det en yderst åndssvag følelse at gå rundt med. Desuden er det slet ikke vigtigt. Men det munder bare ud i utallige selvhadsfølelser, negative tanker om mit udseende, tøjkriser, ja til tider jalousi. For hvis jeg ikke er god nok til mig selv, eller føler mig god nok i andres øjne, hvordan kan jeg så være god nok, til f.eks. min kæreste?
Hvilket er en virkelig dum og destruerende følelse. Ja, den ødelægger ikke kun ens følelse om en selv, men kan ødelægge et helt forhold og så er det jo ikke nogen andres skyld, end ens egen, at det gik i vasken. Derfor er den følelse også noget jeg arbejder med og jeg øver mig i, at sige tingene når de er der. Så det ikke hober sig op og der dermed bliver skabt en fjollet situation.
Endvidere udgør alle de her følelser et enormt usikkert jeg, som ikke er rart at være. Jeg bliver nemt i tvivl om min egen identitet og denne usikkerhed gør også, at jeg til tider siger de forkerte ting, gør de forkerte ting eller bare helt lader være med at gøre noget. Den kan være så ubehagelig, at jeg mest af alt har lyst til at grave mig dybt ned under dyner og puder, og aldrig mere komme op igen.
Men det er endnu en destruerende følelse.
I det hele taget har jeg det med, at prøve at gøre alt for, IKKE at opleve de her følelser. Og det gør jeg tit ved, at prøve at glemme mig selv. Enten i form af alt for mange aftaler eller sørge for, at planlægge min dag fuldstændig, så der ikke opstår tomrum. Det er ikke fordi jeg ikke kan holde ud, bare at være mig - og så er det alligevel også at lyve for mig selv. For jeg kan godt lide at være Misse og bare slappe af med en god bog eller se en film. Men problemet er det, at jeg har svært ved at koncentrere mig, længere tid ad gangen. For jeg vil gerne have kontakt med andre. Det er som om, at når det bliver for stille, så bliver jeg "nervøs". For så tænker jeg over alt muligt.

Jeg har tit tænkt på, hvordan jeg mon var så god til at fordybe mig i bøger og tegninger, som barn. Men jeg tror måske det var fordi, at der stort set altid var nogen hjemme. Som begyndende teenager elskede jeg at komme hjem til et tomt hus. Men jeg vidste også, at der kom nogen hjem senere. Hvilket gjorde mig tryg.
I dag kom følelsen også. Den begyndte ved. at jeg ikke vidste, hvad jeg skulle gøre med aftensmaden. Pludselig havde jeg drukket to kopper kakao, spist yum-yum nudler og ædt noget chokolade. Hvorefter jeg fik dårlig samvittighed, netop fordi jeg i forvejen ikke er så glad for mit udseende. Samtidig begyndte jeg også at tænke over, at jeg også skal huske at lave madpakke til arbejdsdagen i morgen, samt i seng i ordentlig tid, så jeg ikke er for træt. Jeg tænkte også, at jeg egentlig burde arbejde mere på skoletingene, i forhold til praktikken. Pludselig kunne jeg ikke overskue andet end følelsen af træthed og min lejligheds kulde overtog mig.
Heldigvis ringede min lillesøster og efter en samtale med min hende, hvor vi snakkede om forskelilge ting og jeg ytrede mine følelser, blev det hele lettere. Nu har jeg forfattet hele det her indlæg, jeg har smurt madpakke og jeg har taget opvasken. Og dermed kan jeg også fortælle en af løsningerne på alt det her.  For når jeg siger mine følelser højt, er det som om, at det lettere alt inde i mig. Måske er det også derfor, at jeg i 'tidernes morgen' fik lyst til at blogge.
Og derfor fik jeg lyst til at skrive dette indlæg. Omkring frygten for at være alene hjemme. Følelsen af at overtænke selv de mindste situationer. Jeg er ikke glad for ensomheden.

Når jeg er sammen med min kæreste kan jeg sagtens ligge inde i hans seng og se TV, mens han er inde i stuen. Uden at mægle et ord med ham eller skrive over Facebook, med venner.
Men når jeg er herhjemme, så har jeg nærmest telefonen i hånden, konstant. Det er ikke særlig rart, ikke at have kontakten. Og jeg føler det er belastende og usundt.
Jeg googlede "jeg kan ikke lide at være alene" og der kom et debatindlæg op, som jeg faktisk nød at læse. For jeg er ikke alene om denne, i mine øjne tåbelige følelse. Der er andre der har det ligesom mig. Men jeg øver mig! Jeg øver mig rigtig meget.
Spøjst nok er ensomhedsfølelsen blevet hjulpet lidt på veje, efter jeg har givet Hera et nyt hjem. Det er som om, at efter hun er blevet adopteret til en anden familie, så er min dårlige samvittighed forsvundet. Og dermed er der en negativ følelse mindre, at gå rundt med. Så på trods af at hun var et yderst dejligt selskab og at jeg virkelig savner hende, så har det hjulpet, at hun ikke er her mere.
For dertil blev der også skabt en masse tunge tanker, som udgjorde en tung og trættende hverdag.

Da jeg vaskede op, tidligere, tænkte jeg på hvor meget energi jeg dagligt bruger på, at minde mig selv om, at fokusere på de positive ting. At gøre ting i min hverdag, som gør mig glad. Jeg skal rose mig selv, fremfor at finde de negative ting. Jeg skal - undskyld mit franske - skide hul i, at jeg har ædt chokolade til aften og ikke løbet en tur.
 For jeg har også gjort nogle gode ting i dag. Jeg tog i skole og fik styr på skolesituationen, jeg har været til planlægningsmøde som studentervejleder, jeg har vasket op, snakket i telefon med min fantastiske lillesøster og søde kæreste, snakket med min mor og jeg har det faktisk rigtig godt. Jeg kom hjem til min egen, lille lejlighed, som jeg faktisk har savnet lidt.
Og inderst inde kan jeg mærke, at jeg faktisk har brug for, at være alene lidt. Men det er bare som om, at der er noget inde i mig, som skaber en anden følelse.
Måske er det fordi, at der først var tiltænkt nogle andre ting i dag. At jeg skulle have trænet med min kæreste og derefter sovet sammen med ham, men på grund af sygdom så kunne det ikke blive til noget. Og det med forandring er jeg bestemt ikke god til.
Jeg har det med at finde tryghed i planlægning, men problemet er så bare, at jeg kan gå helt i stykker, når det planlagte så ikke sker, alligevel.
Hvilket igen er en "åndssvag" ting. Men jeg øver mig. Jeg øver mig på daglig basis. Det er bare ubehageligt, at være fanget i sit eget hoved, på den her måde.

Og jeg håber, at hvis andre har det lige sådan, så kan de bruge mit blogindlæg til at forstå, at de ikke er alene om deres overtænkende personlig.
Jeg øver mig i at acceptere, at det er sådan jeg er. Jeg øver mig i, at prøve at italesætte det og jeg øver mig i, at sige til mig selv, at jeg bestemt ikke er forkert, fordi jeg har det sådan her. Det er ikke en fejl. Og som jeg så fint har set beskrivelser af folk med ADHD: "Det er ikke en systemfejl, men et andet styresystem" - og sådan er mit hoved simpelthen også.

Tænk, at jeg i en alder af snart 25, stadigvæk kan føle at jeg opfører mig som et lille barn. Nogle vil nok mene at jeg skaber mig, eksempelvis når jeg ikke får min vilje. Men det er ikke fordi jeg vil have min vilje. Det er fordi jeg til tider er utryg ved tingene, når jeg ikke ved hvordan de kommer til at ske.
Jeg vil meget gerne vide hvad der skal foregå eller hvad det handler om, for ellers bliver jeg nervøs, til tider angst. Det er demotiverende, det er drænende, det er ubehageligt og jeg bremser mig selv helt vildt meget. Jeg ser tit på andre og tænker: Jeg ville ønske, at jeg havde deres gå-på-mod. Men det har jeg bare ikke. Og jeg håber at folk der læser det her, på en eller anden måde også kan forstå mig. At jeg hver dag faktisk kæmper med umådeligt mange tanker. Og at de tanker kan være så ekstreme og fylde så meget, på én gang, at jeg kollapser inde i mit hoved og ikke ved om jeg skal gå eller stå og derfor bare går i dvale. Nogle gange med tårer, andre gange med vrede eller frustration.

Men hver dag prøver jeg at finde nogle positive ting at fastholde mig selv i. Det kan godt være de først dukker op, efter jeg er dykket lidt. Men når de så kommer frem, så rejser jeg mig med stolthed. For så kunne jeg (næsten) selv. Og så har jeg atter en gang sejret over mit eget hoved. Hvilket er den største sejr i hele mit liv!