mandag den 7. december 2015

December er gået i gang

Og det er atter en tid med blandede følelser.
Af glæde, nysgerrighed, nervøsitet, sorg, smerte, spænding og et lille drys julestemning. For når ret skal være ret, så er jeg faktisk slet ikke i julestemning, i år.
Jeg har ikke hørt en eneste julesang og ej heller set et eneste afsnit julekalender. Det føles en smule fladt.

Den 1. december påbegyndte jeg den første dag, af det næste halve år, af mit liv. Min tredje og sidste praktik er startet og indtil videre synes jeg rigtig godt om stedet. Jeg er atter en gang kommet i vuggestue og det passer mig faktisk rigtig fint, men jeg var lidt ærgerlig, i begyndelsen, da jeg ikke har prøvet at være i børnehave. Og fordi der er en kæmpe forskel på førskole børnene og så de helt yngste vuggestuebørn. Men jeg har nogle super rare kollegaer, der gerne vil vise mig hvordan dagligdagen hænger sammen, hvilke børn jeg arbejder med og så videre. Jeg føler mig meget velkommen og folk gør en dyd af at sige hej til hinanden, når man møder ind om morgenen eller ser hinanden i løbet af dagen. Det føles super godt og jeg kan godt lide det arbejdsmiljø.

Men december byder også på andre følelser. For i år er det (allerede) 3 år siden, at min kære morbror gik bort. Og i år føles det anderledes, end sidste år. Det er som om, at jeg er meget mere følsom omkring det og han popper op i mine tanker, på en helt anden måde, end for bare et år siden. Jeg troede faktisk ikke, at det ville blive "værre", men i år er det som om han virkelig mangler.
Jeg snakkede med min mor om det, i telefonen, og hun har det på samme måde. Hun mener, at det er fordi det så småt begynder at gå op for en, at han ikke kommer tilbage. Hvilket smerter og brænder ualmindeligt meget i mit hjerte. Og det er som om, at jeg virkelig kan huske alle minderne, meget mere tydeligt, end for blot et år siden. Som om afstanden gør, at man får et større blik på, hvilken tom plads der er kommet, i familien. Og det gør ondt.

Så endnu en gang er december fyldt med alt muligt blandet, i hvert fald på følelses- og oplevelsesfronten. Jeg er sikker på, at det nok skal blive en god julemåned med alt hvad den indeholder. Og jeg er så heldig, at jeg har en fantastisk familie som lytter til mig og støtter mig, hele vejen igennem. En sød mor der snakker med mig når følelserne flyder over og dejlige sparringspartnere, i form af studiekammerater (og kæreste). Jeg er sørme en heldig en!
Derudover bliver dette halve år en kæmpe oplevelse og udvikling, for mit vedkommende, som jeg glæder mig til at gennemleve og udvikle mig selv, igennem. Det bliver super spændende og med garanti også hårdt, i forhold til at det pædagogiske arbejde også er et personligt felt. Men jeg kan lide den følelse jeg får, når jeg gennemfører og dermed kan evaluere og reflektere over egen praksis og se den person, jeg ender ud med at blive.

Carpe Diem!