tirsdag den 1. september 2015

Én måned

... fyldt med en enorm lettelse og ægte glæde.


Det er nemlig så længe, at vi har været officielle! Efter længere tid med at holde det hemmeligt - eller i hvert fald gøre et forsøg - og finde ud af "rigtigt" og "forkert" i vores liv, er det endelig kommet ud til folket. I morgen har vi vores første kærestedag, hvilket vi har valgt skal fejres med tosomhed og kæresteting, såsom at tage ud og spise og nyde god mad og fantastisk selskab (altså hinandens).

Jeg glæder mig helt vildt! Faktisk overdrevet meget. For det er fantastisk at kunne råbe højt om sine følelser og være ærlig om sig selv og sit liv.
Jeg frygtede virkelig, at det aldrig blev til noget, og at alt det jeg var bange for, ville sætte en stopper for "os". Men vi tog springet og nu står vi her, som et rigtigt kærestepar.

Jeg har i en længere periode opgivet alt håb om mit "drømme forhold". At det aldrig kunne blive til virkelighed. Men nu står jeg her og er kæreste med en fyr, som jeg virkelig har det godt sammen med. På den der nyforelskede-tryghedsskabende-glædesgivende-barnlige-fjollefyldte-voksenagtige måde. Hvor jeg, samtidig med at jeg er kæreste, også får lov til at være MIG. På min helt egen Misse-agtige måde, hvor jeg kan skabe mig som den barnlige person jeg nu engang er. Jeg kan ændre hår i tide og utide, jeg kan gå i det helt forkerte tøj, snakke om prutter og babyer, som det passer mig og ja, bare være Misse på ægte og ærlig vis.

Jeg lærte ham at kende, for 2,5 år siden. Dengang havde jeg aldrig troet, at vi på nogen måde ville blive så gode venner, som vi er blevet. Gennem fællesskab, venskab og studie kom vi tættere på hinanden og blev faktisk en slags bedste venner, der var der for hinanden når livet var på tværs, tog ud og spiste, festede igennen, tog til koncerter, havde samme interesser og i det hele taget bare var meget sammen, som rigtig gode venner nu engang er.
Ja, faktisk var vi ikke rigtig klar over hvad hinanden følte (for hinanden). Udover venskabets positive energier. Og pludselig skete der et eller andet, som åbenbart fik os tættere sammen og sandheder kom på bordet, hvorved ærligheden overfor mig selv også blev tydeligere. Efter en masse bøvl og usikkerhed, efterfulgt af frygten for at miste det nyopståede, kan vi nu kysse på hinanden, som et ægte kærester. Hvilket jeg er ovenud himmelhøj over!

Tænk engang at have mødt en personlighed, som man har det så godt sammen med, som jeg har det med ham. At kunne skråle løs til Shu Bi Dua eller disney-musik, danse løs hele natten lang, drikke os i hegnet UDEN at blive uvenner, læse lektier og reflektere over studiet, spille computer sammen, men hver for sig, se film i massevis, være helt vildt barnlige, lave mad sammen og opleve nye retter.... Jeg kan sige de allermest forkerte ting og stadigvæk føle mig helt rigtig, bare fordi det er sådan han får mig til at føle!
Jeg kan ægte og ærligt være lige præcis den JEG har lyst til at være og stadigvæk føle mig holdt af. Og selvom det måske lyder som en selvfølge, så vil jeg bare lige sige, at i visse tilfælde er det bare ikke sådan! Jeg føler mig legende let om hjertet med rødmende kinder og en kæmpe lille-pige-forelskelse. Det er skønt og jeg fortryder intet, når jeg nu mærker for fantastisk alting er.

Jeg niver mig stadigvæk i armen, fordi det hele stadigvæk er så nyt og uvirkeligt. Vi må godt - måske ikke for alle - men vi har givet os selv lov og det er det vigtigste. Og det er bare så rart at være sammen med en, der magter mig for den jeg er og holder af mig, selv med morgenhår og mascara i hele ansigtet.
Jeg er ægte glad hele vejen fra hjertekuglen og ud i kroppen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar