fredag den 31. juli 2015

Forandring fryder

"Ej det gør du ikke", "dit lange hår er så flot", "du har sådan et flot hår", "du kommer til at fortryde det" osv. - jeg har fået mange kommentarer, når jeg har nævnt for folk, at jeg vil klippe mit lange hår af. Men jeg har også længe tænkt, at jeg ikke skal være langhåret for alle andres skyld. 



Forandring fryder... Er der nogen der siger... Og efter at have lavet en mental plus-og-minus-liste over at være langhåret, nåede jeg frem til den endelige beslutning. "Jeg skal klippes korthåret". Derfor sad jeg her, klokken 14:00, i onsdags. En beslutning jeg slet ikke har fortrudt på noget som helst tidspunkt. Jeg er virkelig glad for mit valg og med 100 likes på facebook, en masse kommentarer både der, på instagram og i virkeligheden, så er mit valg virkelig blevet bekræftet. Ikke at det er andres holdning der tæller, men det føles da skønt med mange komplimenter. Især kommentaren "hvor er du modig!" er blevet genbrugt. Jeg føler mig lidt modig, men jeg synes slet ikke det har været svært at sige farvel til de lange lokker, for jeg havde virkelig brug for en ændring. Nu har jeg en ... FRISURE! Og jeg føler mig lækker.

 Frisøren var rigtig ærgerlig over, at vi ikke fik taget et før-og-efter-billede af mig, men hun synes til gengæld det var en super fed opgave, at skulle skabe noget ud af mit store, tykke hår.


Selv efter "hestehalen" var klippet af og jeg sad tilbage med pagehåret, der skulle klippes til min kort-hårs-frisure, lå der enormt meget hår på gulvet. Frisøren kommenterede det også: "Ja det kan godt være du synes, at du er blevet korthåret, men du har stadigvæk vildt meget hår på hovedet". (At leve med et stort, tykt hår, kan til tider være misundelsesværdigt, men det er virkelig også en last, ind i mellem!)
Alle i salonen snakkede med og synes det var enormt sejt og roste mit udseende bagefter. Det var faktisk en enormt fed følelse, og jeg troede slet ikke, at alle ville være så meget oppe at køre over det. Men gjort er gjort og jeg har slet ikke fortrudt og jeg føler ikke, at der er noget der mangler. Jeg føler en lettelse og en har en "jeg er lækker" fornemmelse.

Livet er simpelthen for kort til en lang-hårs-frisure. Jeg frygter ikke længere den form for forandring.. Jeg havde for bare et år siden, aldrig nogensinde troet, at jeg skulle være så korthåret her, så kort tid efter. At turde tage springet. I dag er jeg virkelig glad for forandringen og det nye look - det giver mig en følelse, af "en ny start". Hvilket føles helt igennem fantastisk. Og så er der mange plusser i forhold til at være korthåret.
Det koster slet ikke så meget, at farve det
Det tager kortere tid at tørre (og at vaske)
Det fælder ikke på samme måde
Børnene bruger det ikke til at komme op fra gulvet
Det kan sættes helt vildt
Det er lettere at sætte
Det er ikke særligt tungt
Det er ret frækt (synes jeg selv)
- Jeg kunne komme på meget mere... Men jeg tror godt, at I kan forstå min pointe.

Så velkommen til den korthårede Misse. Jeg er ægte glad og stort tilfreds med mit "nye" udseende.



Nu kan jeg også passe mine huer igen!


Carpe Diem!

tirsdag den 21. juli 2015

En dejlig mæthedsfornemmelse

Jeg er netop hjemvendt, ekstremt mæt og flad af grin, efter en aften i selskab med en veninde, jeg for nyligt har stiftet bekendtskab med. Vi er kommet mere og mere i kontakt og jeg synes hun virker rigtig nice. Jeg er mæt på flere måder og det skaber en dejlig fornemmelse i hele systemet. Det er super fedt at have gode bekendtskaber her hvor jeg bor, og det glæder mig at jeg gang på gang, det sidste halve års tid, har mødt suverænt skønne mennesker, der er med til at gøre mit liv unikt og meningsfyldt. Jeg er simpelthen høj på livet og det gør mig lykkelig, inden i, at jeg gennem disse mennesker også lærer mig selv bedre at kende. For jeg får ligesom også bekræftet, at jeg er en personlighed, som folk kan lide.

Jeg har virkelig hygget mig her til aften, med hjemmelavet svamperagout og svinemørbrad, gåsevin og kattesnak hen over bordet, da vores største fælleskærlighed er vores kattebabyer. Hun har blandt andet passet mit kære kræ, mens jeg drak mig i hegnet, på Roskilde. Det var så hyggeligt at tilbringe aftenen hos hende og jeg følte mig mere end velkommen.

Det er bare fedt at jeg kan være mig selv og jeg føler virkelig, at MISSE blomstrer mere og mere op, og at JEG er mig og jeg nyder virkelig at være den person, som jeg elsker at se mig selv som.
Dette kommer også til udtryk fortiden, i pædagogfaget, da jeg har vikartimer der hvor jeg var i praktik. Og jeg kan mærke at jeg slet ikke er usikker, men virkelig udfører jobbet som den fagperson jeg er, med et touch af den personlighed jeg har. Det føles fantastisk og jeg har fornyet energi, på en helt igennem fed måde.
Jeg er mig og jeg er stolt af mig selv!

søndag den 19. juli 2015

Ægte glad


Storsmilende indefra og ud. Sådan har jeg det virkelig fortiden og dette er takket være de mennesker jeg omgås. For et år siden vidste jeg ikke, at det var muligt at have det sådan her, men jeg føler mig bare så levende og glad. Jeg føler mig velkommen i mit eget hjem og jeg føler mig som mig selv, og det er sådan her jeg vil have det! Så på trods af kuller og distræthed, så har jeg det virkelig godt.

Jeg har haft den skønneste weekend, omringet af utroligt søde og imødekommende mennesker. Fredag var jeg til fest med mennesker jeg ikke rigtig kender, men blev budt velkommen på bedste vis og jeg hyggede mig gevaldigt! Jeg tog af sted med en god ven og fyren der får mig til at føle mig let og levende, hvilket slet ikke er en dårlig kombination. Jeg lå først hjemme i min seng klokken 07 lørdag morgen, men det var det hele værd. Også selvom jeg vågnede op få timer senere og følte, at hele mit liv var ødelagt og tænkte "jeg gør det aldrig igen", som er en gentagelse, hver gang kroppen har det ringe. Men efter en tur med hovedspring mod kummen, var kroppen parat til at sove videre. Senere om lørdagen drog vi mod København, atter en gang. Til søde menneskers spisedate, i Nordvest. Her blev der fyldt rødvin i glassene og nusset med verdens smukkeste baby, der får æggestokkene til at skrige af iver for, at lave min egen. Det er utroligt hvad andres nuttede yngel kan gøre, men hende her har simpelthen så meget charme, samt de skønneste øjne, så jeg kan ikke modstå hende. Og når hun smiler til mig, så går der en eller anden underlig følelse igennem kroppen på og jeg bliver blød i knæene. Jeg er virkelig skruk. Men heller ikke mere, end at jeg nyder det barnefri liv og at kunne vende tilbage til min egen lejlighed, hvor jeg kan være enlig kattekvinde til min kattebaby.

Jeg nyder mere og mere tilværelsen, i takt med at ting er kommet op til overfladen og at jeg ikke skal spekulere over hverdagen eller de ting der er i den. Som tiden går slapper jeg mere og mere af og det føles alt sammen så rigtigt og godt.
I morgen starter atter en dag i børnehaven og jeg ser frem til at passe på de søde børn, deltage i deres lege, støtte deres lege, men også lære af dem og blive væltet om kuld af deres fantastiske idéer og gå-på-mod. Det er fedt at være tilbage, uden at skulle være der som praktikant, men faktisk føle sig som en pædagog!

Livet er ikke det værste og fortiden så kan jeg virkelig mærke pulsen. Jeg er ægte glad.

torsdag den 16. juli 2015

Distræt mis

Lige fortiden er jeg ret distræt. Og fortiden er faktisk en meget længere periode. Det er alt lige fra vaskekort til regninger der forsvinder fra mig. Derudover så dør elektronikken og derfor har jeg været nødsaget til, at købe en ny mobiltelefon. Igen. På afbetaling.
Jeg føler jeg er bagud med billedredigering, tjekke min mail, rydde op herhjemme (selvom at jeg ugen efter Roskilde fik nikket lejligheden en ordentlig rengørings-skalle), jeg er træt og udkørt. Alligevel har jeg fundet overskud til at løbe og har allerede løbet to gange, i denne uge. Det føles godt. Men jeg er sådan lidt dum-distræt og hoved og hænder arbejder ikke helt sammen. Jeg får ikke rigtig gjort alt det jeg gerne vil eller fordybet mig ordentligt i computerspil, kreative processer eller boglæsning. Måske er det fordi der er andre ting der fylder lidt for meget i mit hoved...

For jeg har nemlig mødt en person, som jeg synes er noget af det sødeste. Og jeg har længe gerne ville formuler mig omkring det, men på grund af en masse bøvl og ballade, så er det ikke kommet op til overfladen. I hvert fald ikke før nu. Men nu er jeg ikke længere bange for at sige det højt eller frygter, at nogen skal finde ud af det, hvorefter der kan opstå en tredje verdens krig. Selvom alting stadigvæk kan virke bøvlet, så synes jeg virkelig det er helt igennem fantastisk og den følelse der suser rundt inden i mig, den føles ægte og ærlig, og det er jeg så lykkelig over. Så måske har min distræthed noget med det at gøre og måske er jeg bare sommerkulret og skoletræt. I hvert fald så har jeg lidt svært ved at overskue, at skolen snart starter igen (uge 33) og at jeg skal være voksen og ansvarlig overfor egen læring, når jeg egentlig hellere vil slikke sol med en god bog - hvilket jeg gjorde i dag (og det var første gang i jeg ved ikke hvor lang tid, at jeg rent faktisk holdt fokus) - eller tjene en masse penge, til min alt for dyre luksusliv. Som egentlig bare er fis i en hornlygte, for jeg har ikke noget luksusliv, men jeg kan godt lide at lade som om.

Sommeren føles i hvert fald godt og solen er kommet tilbage, hvilket jeg kan mærke på mine solbrændte lår og arme, her til aften. Det er rart at have påbegyndt "brun mig" projektet og jeg håber på, at jeg kan få meget mere kulør på kroppen (og måske få læst lidt mere bog), inden studiet starter igen.

Hele næste uge skal jeg arbejde i børnehaven og jeg glæder mig til det. Jeg har været på arbejde i går og i dag. I går var en svær opstart og jeg var lige så distræt og tung i kroppen, som jeg føler mig lige nu. Jeg havde svært ved at komme i gang på min otte timers vagt og det føltes som lang tid, før klokken var fire. Men i dag har jeg virkelig nydt det og i morgen skal jeg næsten ikke være der. Så er det weekend og med den venter lidt fest, samt søde mennesker, bestående af gode venner, veninder, den smukkeste baby og en sødling, som jeg holder meget af. Det glæder jeg mig virkelig til!

Jeg burde få blogget lidt mere, men det har været en kombination af, ikke helt at kunne finde de rigtige ord frem, samle tankerne ordentligt og så det hemmelige liv, som jeg lidt føler jeg har levet, på grund af al tumulten. Jeg har faktisk frygtet at skrive noget på bloggen, men nu føler jeg lidt, at jeg skal vende tilbage til den person jeg nu en gang er, som elsker at tage billeder, berette om mit på godt og ondt, samt skrive løs om alting og ingenting.

Jeg håber lidt jeg har været savnet, for jeg savner at blogge.....