tirsdag den 16. juni 2015

Solskin i mit sind



Sommerferiefølelsen bobler i hele kroppen og får hele kroppen til at grine. Især efter en lækker Distortion-weekend for snart fjorten dage siden og en selskabelig søndag med venner på Refshaleøen. Det føles så godt at fjolle rundt med gode venner og bare være et voksent barn med hang til kærlighed og kolde øl.

Jeg har så mange dejlige mennesker i mit liv og med dem, hvordan skulle jeg så kunne være ked af det? Jeg er virkelig glad fortiden og der er solskin i mit sind. Jeg kan virkelig mærke hvordan søde mennesker, solskin, højt til loftet og en lille fornemmelse af frihed, er med til at gøre humøret højt og skubbe dumme tanker væk.

Jeg glæder mig virkelig til ferie og festival og jeg er så småt ved at være klar til en uges fjollerier og en forlænget weekend med spændende ny musik, alt sammen i selskab med nogle af de flinkeste mennesker jeg kender. Jeg har virkelig fået mig en fantastisk vennekreds her i Roskilde og jeg sætter virkelig pris på tilværelsen med dem. Jeg tror aldrig jeg flytter herfra. Jeg elsker livet her og jeg er så glad for, at jeg for cirka tre et halvt år siden, valgte at flytte hertil.

 Livet er smukt! Carpe Diem
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar