søndag den 31. maj 2015

Today I choose happiness

Eksamenen er overstået, lige så er praktikken. Jeg kan slet ikke forstå at der "allerede" er gået et halvt år. Da jeg havde min første dag i praktikken den 1. December tænkte jeg, at der er længe til jeg skal skrive opgave og til eksamen.
Jeg husker da jeg trådte ind på stuen og mødte min vejleder for første gang. En kvinde der virkelig har gjort et indtryk på mig og hjulpet mig med at udvikle mig som professionel- og privatperson.

Efter en lang periode i fortvivlelse, stress, sygdom, frustration er jeg kommet glad, lykkelig, stærkere og forandret ud på den anden side. Det er vitterligt ikke for sjov at folk taler om, at denne uddannelse forandrer os. Det tror jeg virkelig på, nu.
Da vi startede fik vi at vide, at mange af os nok ikke ville have den samme kæreste eller de samme venner gennem uddannelsen og for mit vedkommende er det sandt. Jeg har forandret mig.
I Januar havde jeg svært ved at overskue noget som helst af mit liv og i Februar var det ikke bedre. Jeg overvejede at droppe ud og skifte uddannelse, for jeg troede virkelig ikke at jeg kunne klare det. Nu her, efter eksamenen og ved praktikkens afslutning, har jeg en helt anderledes fornemmelse af det hele. Jeg har sejret og jeg kan være meget stolt af mig selv!
Jeg er en (alt for) følsom personlighed som skal lære at skabe et skjold, for ikke at bryde sammen og det skjold kan jeg ikke skabe alene. Jeg har fundet ud af en masse om mig selv i løbet af det halve år jeg har gennemlevet. Det er fascinerende hvordan man lærer noget om sig selv, midt i alt det negative. Og nu her, i denne skrivende stund, føler jeg en kæmpe lykkefølelse og en glæde helt ind i knoglerne. Min krop vil grine og det er helt igennem fantastik. Jeg er stolt af mig selv og den jeg udvikler mig til. Men jeg har ikke kunne gøre noget af alt dette alene. Jeg har en masse mennesker omkring mig, mange af dem i praktikken, som har været der for mig, men også venner og familie, der har været enormt lyttende, forstående, beroligende og rare ved mig, når jeg har haft det skidt, men også delt oplevelserne med mig, når jeg har været allermest glad. Jeg er meget taknemmelig!

Vi holdte fællessamling for mig i institutionen, hvor vi sang sange, jeg blev kåret til ridder af institutionen og jeg fik en kappe med håndaftryk og navne på, af børn og voksne, som jeg har haft den største tilknytning til. Jeg fik en spændende bog af min vejleder og et sødt kort med et fint og betydende billede. Jeg er virkelig rørt over alt det de mennesker har gjort for mig - været lyttende, forstående, konstruktive, ærlige, hjælpsomme og virkelig passet på mig. Jeg har været meget heldig at møde så venlige medarbejdere, der har modtaget mig med åbne arme og støttet mig i alt hvad jeg har foretaget mig. Det var så hårdt at sige farvel og jeg er virkelig glad for, at institutionen ligger så tæt på hvor jeg bor, at jeg nemt kan besøge dem.
"Vi har også lært meget af dig" sagde de til mig og den indgangsvinkel har jeg slet ikke haft. Jeg tænkte virkelig på, hvad de mon kunne lære af mig og jeg blev glad for at høre, at jeg også har haft den effekt på dem. Det har været en lærerig tid og jo mere jeg tænker over det, jo mere forstår jeg nu, alt det jeg har lært og hvor meget jeg har rykket mig.

Min mor sagde til mig i telefonen forleden, at hun også kan mærke min udvikling, på en positiv måde, hvilket jeg er enormt glad for. Det føles godt at andre også kan se det. Men vigtigst af alt, at jeg selv kan mærke det, helt ind i sindet. Jeg er på rette spor - og tænk at have været smådeprimeret, stresset og fortvivlet i så lang tid, og pludselig er bøtten (atter en gang) vendt og jeg kan nu se tilbage på en tid med "kampe" og tænke: Jeg vandt, igen!
Jeg bliver aldrig træt af at vinde og jeg må blive ved med at huske på, at der altid vil komme nedture, men når jeg kommer ud på den anden side, så er jeg endnu stærkere og endnu mere lykkelig, end jeg var før.

Today I choose happiness!

Carpe Diem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar