tirsdag den 14. april 2015

Glimt fra weekenden




Det her utroligt flotte forårsvejr, der nærmest duftede lidt af sommer, indbød til en hyggelig dag, aften og nat i selskab med meget rare mennesker, rosé, bål og bobler. Ja og oste-bacon-pølser fra Aldi, ej at forglemme!!








Lørdag stod på fødselsdagsfejring af min søde lillebror, hvor jeg prøvede at være kreativ i form af et hjemmelavet fødselsdagskort. (Mine kreative evner skal virkelig udvikles, ha ha!)
Fejringen foregik i selskab med min dejlige familie og det var skønt med lidt søster-hygge-tid og at se familien, samt selvfølgelig at fejre det 7-årige fødselsdagsbarn.









Og så fik jeg lov til at være rosékat hele to dage i træk, den weekend, hvilket jeg virkelig nød godt af!
Jeg savner allerede weekendens fine forårsfornemmelser og at lege, at det er sommer. Men sommer kommer, det kan jeg mærke på hele min krop - og det føles godt!

Carpe Diem!

mandag den 13. april 2015

Fødselsdagsgaver med muligheder og et drys af drømme

Når man har fødselsdag bliver man begavet og jeg tror godt jeg ved hvad gaverne skal bruges på. Jeg har i hvert fald nogle drømme...


Blandt andet denne lækre sag, som jeg virkelig gerne vil have fingrene i - og den er næsten også hjemme, med god støtte i form af værdifuldt papir, fra familien af.

Derudover er der også nogle andre, lidt mere personlige drømme og idéer.
Dog kommer det til at koste dyrt og der skal virkelig spares. Jeg ved slet ikke om jeg er kvinde nok til opgaven!?

Jeg er røget ind i en periode der skriger på forandring og hvad det er i mit, der gør at jeg har lyst til at galopere af sted, det ved jeg ikke helt. Men jeg har en eller anden fjollet friheds-følelse, som jeg bare har lyst til at give vinger og lade mig selv flippe ud.
For jeg er (kun) 24 år - og som dem på arbejdet hele tiden siger "åh så ung"...

Derfor overvejer jeg kraftigt at få lavet en piercing i næsen. Jeg saaaaaaavner mine læberinge, men jeg tror det er lidt for "hårdt" til mig og derfor tænker jeg, at det kunne være lidt lækkert med en ring i næsen.

Og når der er penge til det, så skal jeg til efteråret også have udført tatoverings-drømmen! Det bliver simpelthen en nødvendighed.


Hovedet af denne flotte kat, tænker jeg, ville være super lækker at have på mit venstre lår!
Tegningen er tegnet af bloggeren Maija. Dog ikke specifikt til mig, men jeg har købt tegningen og er total solgt og virkelig forelsket i tanken om, at få realiseret drømmen og forevige "Misse" på min krop, med denne lidt 'syrede' kat.

Sidst, men ikke mindst, så vil jeg også meget gerne have farvet mit hår meget mere lilla. Så jeg er ved at finde ud af, hvordan jeg bedst muligt gør det, uden at ødelægge det for meget.
Jeg har hørt meget kritik i forhold til at have farvet mit hår. En forælder havde kommenteret det og sagt "hvad har du lavet ved dit hår" og en kollega sagt "alle vil dø for dit hår, og så farver du det lilla". Men ærlig talt så gør det bare noget inden i mig, som giver mig en endnu større lyst til, at farve det lilla. Så når jeg finder ud af en måde at få det gjort på og når jeg har skrabet nok penge sammen, så bliver det også til en realitet - og jeg GLÆDER mig!

Carpe Diem!

tirsdag den 7. april 2015

4. April


Google knew what was up og det var faktisk rigtig sjovt at se google-søgemaskinen skrive "Tillykke Michelle!" til mig. Hele dagen var en underlig dag. Jeg vågnede hjemme, alene, hvilket jeg ikke er så vant til, på min fødselsdag. Men det var nu ret hyggeligt at starte dagen i mit eget tempo.
I det hele taget var det en fødselsdag med blandede følelser.
Men noget af det bedste var, at jeg blev ringet op af en fantastisk studieveninde, hvis far gav en suveræn elguitar-fødselsdagssang-solo og de råbte "tillykke!". Så stod jeg der i solskinsvejret med tårer i øjnene og blev så glad! Kombineret med hindbærsnitte + min brummende kat, var det egentlig en ret perfekt start på mit 24. forår.
Senere susede jeg mod Ringsted for at spise fødselsdagsfrokost i selskab med min mor, stedfar og søster - og her kom min stedbror også forbi. Det var hyggeligt og super dejligt at være omringet af den nærmeste familie, på sin fødselsdag og lige have lidt fødselsdags-fornemmelse for sig selv. Her fik jeg også lidt gaver - en masse nyt og lækkert tøj! (Blandt andet jakken jeg havde på, senere på aftenen).
For om aftenen skulle det ikke længere (kun) handle om mig. Min farfar (som også har fødselsdag den 4. April) holdt kæmpe 80 års fødselsdag og jeg er m e g e t imponeret over, hvordan de ældre kan svinge så vildt med hofterne!



Men her er jeg så. 24 år gammel og det eneste jeg ønsker mig, er en Roskilde Festival billet.
Voksen? Nej tak, ikke helt (endnu).
Jeg ser frem til endnu en sommer blandt dejlige medmennesker der gør livet værd at leve. Og jeg er glad for min familie, der altid forstår mig, selv når jeg er dum og træls. Min søde  lillesøster der stopper op, giver mig en krammer og sætter Bamses Fødselsdagssang på, i stedet for at sige, at jeg er en klaphat, når jeg bliver mut midt i make-up-og-tøj-krisen. Jeg elsker hende (og resten af familien) for at forstå, at jeg til tider er kompliceret og sensitiv, og jeg er glad for den måde de tackler mig på!

Så på trods af en lidt ambivalent fødselsdag, så sidder jeg nu tilbage med en kæmpe glædes-følelse, for jeg har de bedste venner og den dejligste familie, der er guld værd.

Så hurra for mit 24. forår - det er spændende at blive ældre og lige nu kan jeg ikke rigtig se længere frem end i nuet og det er egentlig en ret lækker følelse, ikke at stræbe efter fremtiden men at leve i nuet. På det punkt er jeg blevet lidt voksen.

Carpe Diem!