onsdag den 4. februar 2015

Forfriskende frihed i februar



Så blev min dag beriget med et smukt landskab og en fantastisk løbetur. Jeg savner virkelig at løbe, men jeg har bare ikke haft overskuddet til det. Hvilket er ironisk, for jeg har et kæmpe overskud efterfølgende. Jeg blev helt høj af at løbe på mountainbike banen, her hvor jeg bor. En super dejlig o forfriskende tur, i det kolde vejr, hvilket jeg slet ikke lod mærke til efter et par kilometer. Tak til min fantastiske familie, for lækkert løbetøj. 
Løbeturen på mountainbike banen er noget jeg må prøve igen. Det var så fedt og også en helt igennem spændende oplevelse, at løbe i sneen. Jeg tænkte helt "hvorfor pokker har jeg ikke gjort det noget før?"
Jeg er så glad for, at vi går lysere tider i møde. Det påvirker mig enormt meget, at dagene er lysere.
Det giver mig energi og overskud. Jeg er mere og mere overbevist om, at jeg er opbygget af solceller.


Desuden giver løbeturene mig et enormt styrket selv, hvilket jeg lever højt på. Jeg bliver så glad i låget af det og det opbygger min psyke rigtig meget. Jeg bliver mere positiv, får det bedre med mig selv, i forhold til min krop og al den energi som suser i mig, bliver vendt til noget stærkt og positivt, fremfor noget nedbrydende og negativt. Mine tanker for frit spil og jeg er helt oven på.

Når man er en person, der har lidt af depression, angst og stress, så er det rart at finde en måde, at besejre dagligdagen på. Jeg har virkelig fået et kick af at løbe. Desuden føles det også godt, at gøre noget for sin krop, rent fysisk. Jeg er glad for, at jeg får rørt mig, specielt fordi jeg er en person med en m e g e t sød tand. Så det er godt at få løbet sig i gang, så hjertet rigtig banker og blodet pumper rundt. Jeg bliver også stærkere i kroppen og så rasler eventuelle, unødvendige kilo stille og roligt af. Det er helt perfekt!

Så hurra for februars første (og forhåbentligt ikke sidste) løbetur. Det er kanon at være tilbage!
Jeg synes heller ikke at 6.38 kilometer er så skidt endda. Så jeg skal nok nå op på 10 kilometer inden sommerferien. Jeg kan, jeg vil og jeg skal!

Carpe Diem!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar