torsdag den 26. februar 2015

Farveknald og glad i låget - eller var farveglad og knald i låget?

Jeg må tilstå at jeg har fundet billedet på facebook - og aner intet om udgiver



Det er enten det jeg har brug for, eller sådan jeg føler mig - måske en god blanding? Jeg er ovenpå og virkelig tilfreds med livet, sådan som det er lige nu. Og med en ekstra hårfarvning i sigte, så tror jeg på, at jeg kan føle mig klar-parat til mere forår, mere sol, mange smil og gratis kram. Min indre "hippie" og selskabsfølelse er blomstret i takt med solens stråler. I dag slukkede gadelygterne klokken 06:48 og jeg var ovenud lykkelig over, at kunne se foråret (og sommeren) forenden af den mørke vintertunnel.
Der skal knald (på farverne) og fuld fart fremad.



Carpe Diem!

søndag den 22. februar 2015

En lilla kat


For første gang i over 1 år, har jeg farvet mit hår. Og jeg fandt ud af, at mit hår virkelig har groet og måtte erkende, at to hårfarver ikke er nok.. Nu må vi se om jeg skal købe en eller to mere.. Wow.
I denne forårskullertid har jeg virkelig brug for forandring og jeg er total energisk og livlig, så valget blev lilla. Jeg elsker det! Jeg glæder mig til at få det farvet en gang mere, så det dækker helt og er en mere kraftig lilla. Nu mangler jeg bare at få skrabet penge sammen til den tatovering jeg sådan drømmer om. Men der er lange udsigter til lige den, desværre.

Det er lækkert med et friskt pust og en farverig forandring. Jeg er også ved at finde det kulørte tøj frem herhjemme, så det hele ikke er sort i sort. Der skal knald på!

Carpe Diem

torsdag den 19. februar 2015

Uge 8 i billeder og fortællinger

Søndag var en underlig dag, hvor jeg på den ene side var super glad, men på den anden side lidt mut. Jeg tror jeg trænger til ferie. Sætte livet lidt på pause.
Så jeg googlede nogle forskellige billeder og faldt lidt i staver...
Jeg drømte om varme lande, blå vande og hvide strande. Jeg ønsker virkelig at komme langt, langt væk, hvor solen skinner og man får solbrændte kinder. Bare nyde en luksuriøs tilværelse for en stund og blive serviceret lidt. Men der mangler nogle penge i kassen og at tage dagene ud af kalenderen, før det kan lade sig gøre. Så indtil da må jeg drømme og eventuelt hænge dette billede op, på min ene væg herhjemme, indtil det kan blive realiseret.

Tirsdag var for mig en afslappet dag, med hyggetøj i Vuggehaven, omsorg og leg.
Vi har nemlig Vinterferie denne uge, i institutionen. Det er ikke så tydeligt i forhold til børnetallet, men alligevel lidt. Så jeg synes de børn der heller ikke har ferie, skal have lov til at blive pusse-nusset lidt ekstra om. Desuden er det luksus at arbejde med børn, for her kan du gå i lige det tøj du har lyst til, uden at nogen tænker videre over det...



Tirsdag eftermiddag var jeg barnepige for to lækre drenge. Og hvad var mere passende, end at servere pandekager til aftensmad, på denne pandekagedag? Mhmm..
Vi spiste endda nutella på dem. Luksus barnepige-aften!


Jeg får også løbet mere og mere og jeg føler mig mega sej. Mellem 4 og 8 kilometer pr. gang, så det er helt perfekt. Snart er benene klar til de 10 kilometer, som jeg så gerne vil nå op på. Det giver også langt mere overskud og bare det jeg kommer er sted, er perfekt.


Onsdag: Da jeg kom hjem, blev jeg mødt af en dejlig overraskelse i min postkasse. To tidligere beboere og m e g e t søde damer, her hvor jeg bor, havde lagt en fin lille (hemmelig) gave, i min postkasse. Tænk at blive positivt overrasket på sådan en helt almindelig onsdag. Det vakte så meget glæde og overskud, at jeg i dag havde lyst til at være en æ g t e lyserød kat!


Så i dag har jeg været nærmest l y s e r ø d fra top til tå!
Da jeg var yngre var lyserød en farve jeg afskyede noget så grusomt. Hvis min mor overhovedet overvejede at give mig lyserødt på, kunne hun godt glemme det. Jeg hadede farven! Den var P I G E T og irriterende og nej tak. Men i dag har jeg været iklædt mine spraglede bukser og lyserøde hættetrøje og jeg må tilstå, at farven har gjort mig super glad. Så flere farver på drengen tak!
Jeg har forårskuller og det er lækkert. Jeg er virkelig oven på i den her uge. Det er fedt!

Weekenden er endnu ikke hundrede procent planlagt og jeg tager den lidt, som den kommer. Men jeg skal i hvert fald være barnepige, igen lørdag. Dog for nogle andre drenge. Det skal nok blive spændende.

Carpe Diem!

tirsdag den 17. februar 2015

Carpe Diem mandag med nye bekendtskaber, the og fastelavnsboller


I går blev jeg inviteret til varm the og herligt selskab med nye bekendtskaber.
Efter flere ganges deltagelse i det lille projekt "Bedstemad", som vi holder her hvor jeg bor, er der kommet nye personligheder i min hverdag. Derudover er nye bekendtskaber også opstået, gennem den Bestyrelse, som jeg er blevet valgt ind i.
Da jeg er et meget socialt væsen, holder jeg meget af disse muligheder. Jeg er ikke super god til at være alene, så det er rart at have noget at lave, så jeg kan fylde mine behov op og nyde stilheden og alenetiden endnu bedre, når den så byder sig.



Udover godt selskab, bød aftenen også på varme fastelavnsboller, hvor glasuren flød, mens vi hyggesnakkede, henover den dampende the. 

Det hele startede med en besked: "Vil du drikke the" - jeg nyder dagene fortiden og jeg har meget at se til, men forårets kalden gør mig munter og jeg føler mere og mere, at jeg griber dagen.

Så Carpe Diem!





onsdag den 11. februar 2015

Forårsfornemmelser



Lige fortiden har jeg fine forårsfornemmelser. Jeg er blevet småforelsket i varmere farver der blomstrer frem, lyserøde skyer i kontrast til lyseblå himmel og følelsen af, at cykle med åben jakke og solbriller er bare tip-top!


 



Løbeturene om eftermiddagen er også blevet nemmere, fordi det ikke er så mørkt - og om ganske kort tid tror jeg også, at jeg kan starte dagen med en solid løbetur. Jeg glæder mig som et lille barn, til mine morgen-løbe-ture.
I dag kom jeg ud på en 9.16 kilometer lang løbetur/gå-tur, hvilket var helt fantastisk, da jeg så hvor langt jeg havde bevæget mig. Men øv for en belastende tur, med alt for tunge ben der havde bevæget sig ind mod Roskilde by. Det gør jeg ikke igen, lige foreløbig. Det var træls, tungt og trist at løbe blandt biler og mennesker. Da jeg kom tilbage til stierne og de grønne omgivelser, følte jeg mig meget mere levende og glad. Så jeg tror jeg holder mig i de mere "naturlige" omgivelser, på næste løbetur, som gerne burde være i weekenden.


Jeg har også fået hængt min fine vægkalender om, med et lidt primitivt ophæng. Min lille væg-klistermærke-kat er min lille hjælper, i forhold til at huske alt det der nu skal huskes. Nu var det altså også på tide, at få et overblik over projekter, aftaler med videre. Så jeg er glad for at have fået den op at hænge. Især nu hvor jeg også har meldt mig ind i bestyrelsen, her hvor jeg bor. Jeg er spændt på hvad det mon kommer til at betyde for mig, at være en del af den. Vi har et opstarts-møde i morgen, hvor nogle fra boligselskabet og frivilligcenteret blandt andet deltager. Det skal nok blive interessant. Jeg føler, at vi er nogle forskellige individer, der har en masse ressourcer hver især, der tilsammen kan blive noget stærkt. Men nu må vi se hvor det hele fører hen.

Alt i alt går livet nu meget godt fortiden. Følelsen af glæde, god energi og overskud vokser, i takt med lysere dage og jeg kan virkelig mærke, at der sker noget.
Jeg er meget tilfreds med, at jeg er kommet godt ud på den anden side. Jeg har haft nogle fantastiske mennesker, der har lyttet og støttet mig, i forhold til mine tanker, frustrationer og triste øjeblikke.

Carpe Diem!




onsdag den 4. februar 2015

Forfriskende frihed i februar



Så blev min dag beriget med et smukt landskab og en fantastisk løbetur. Jeg savner virkelig at løbe, men jeg har bare ikke haft overskuddet til det. Hvilket er ironisk, for jeg har et kæmpe overskud efterfølgende. Jeg blev helt høj af at løbe på mountainbike banen, her hvor jeg bor. En super dejlig o forfriskende tur, i det kolde vejr, hvilket jeg slet ikke lod mærke til efter et par kilometer. Tak til min fantastiske familie, for lækkert løbetøj. 
Løbeturen på mountainbike banen er noget jeg må prøve igen. Det var så fedt og også en helt igennem spændende oplevelse, at løbe i sneen. Jeg tænkte helt "hvorfor pokker har jeg ikke gjort det noget før?"
Jeg er så glad for, at vi går lysere tider i møde. Det påvirker mig enormt meget, at dagene er lysere.
Det giver mig energi og overskud. Jeg er mere og mere overbevist om, at jeg er opbygget af solceller.


Desuden giver løbeturene mig et enormt styrket selv, hvilket jeg lever højt på. Jeg bliver så glad i låget af det og det opbygger min psyke rigtig meget. Jeg bliver mere positiv, får det bedre med mig selv, i forhold til min krop og al den energi som suser i mig, bliver vendt til noget stærkt og positivt, fremfor noget nedbrydende og negativt. Mine tanker for frit spil og jeg er helt oven på.

Når man er en person, der har lidt af depression, angst og stress, så er det rart at finde en måde, at besejre dagligdagen på. Jeg har virkelig fået et kick af at løbe. Desuden føles det også godt, at gøre noget for sin krop, rent fysisk. Jeg er glad for, at jeg får rørt mig, specielt fordi jeg er en person med en m e g e t sød tand. Så det er godt at få løbet sig i gang, så hjertet rigtig banker og blodet pumper rundt. Jeg bliver også stærkere i kroppen og så rasler eventuelle, unødvendige kilo stille og roligt af. Det er helt perfekt!

Så hurra for februars første (og forhåbentligt ikke sidste) løbetur. Det er kanon at være tilbage!
Jeg synes heller ikke at 6.38 kilometer er så skidt endda. Så jeg skal nok nå op på 10 kilometer inden sommerferien. Jeg kan, jeg vil og jeg skal!

Carpe Diem!



tirsdag den 3. februar 2015

Positiv energi og lysere dage



Jeg klarede Januar! Hurra! En måned der for mig, virkelig har været lang og besværlig, på alt for mange måder. Økonomien er lumsk og påvirker humøret negativt. Det er virkelig en del af mit liv, som påvirker mig hver evig eneste dag og det er træls. Meget af det er nok min egen skyld, men jeg synes virkelig det er hårdt, altid at skulle tænke i kroner og ører. Det bliver forhåbentligt bedre. Derudover har jeg har haft forskellige skavanker fra December og til nu, men nu vender det hele, i takt med at dagene føles længere og lysere. Det skaber ro og en positiv energi i mit sind.

Det gjorde også, at jeg i går valgte at bage boller og hygge lidt om mig selv. Efter at have spist alt for mange boller og føle mig rigtig tyk, fortrød jeg og havde lyst til at løbe mig en tur. Det halter virkelig med, at få løbeskoene på. Jeg tror jeg er lidt for nervøs for det kolde vejr, i forhold til glatte stier med videre. Jeg er simpelthen mere en sol- og sommer-person. Men jeg har da løbet lidt og jeg har endnu ikke glemt, hvordan man gør. Så det skal nok komme til mig, igen. 


Jeg begynder også at fornemme en struktur, i forhold til at være praktikant og jeg begynder atter engang at få smag for det jeg laver. Efter en skæv start virker det hele rigtig godt og jeg bevæger mig mere og mere sikkert frem, på benene. En, To, Pædagog!
Det er også blevet meget lettere at sammenkoble teori med praksis, fordi jeg ligesom har flere observationer og iagttagelser fra praksis, som jeg kan koble på det teori jeg læser. Jeg har savnet at reflektere og været bange for, at jeg helt havde glemt det. Men jeg har haft en "skriveblokade" der nu er stoppet. Det bliver kun sjovere når lektielæseriet bliver forstyrret af min spindetrold, der legesygt jagter en bold, omkring stolebenene på min stol. Jeg er simpelthen så glad for at have hendes katlige selskab.

Pædagoglivet er virkelig også begyndt at gøre mig glad, Jeg har virkelig haft en svær periode, primært på grund af en periode med ærgerlig undervisning, men praktikken begynder netop nu at lysne for mig og jeg har fået fodfæste. Specielt i forhold til dagligdagen, de betydende relationer og mine mål. Det føles super godt og jeg kan se vigtigheden i mit arbejde. Det har virkelg også rustet mig utroligt meget, at få en knap så let start. Jeg arbejder virkelig med mig selv og successen af arbejdet kan mærkes nu. Jeg har klaret det og jeg er atter engang stolt af mig selv. Jeg kan, jeg skal og jeg vil!

Til gengæld er fotograferingen gået lidt ned af bakke. Jeg har slet ikke fået taget nogle flotte vinterbilleder, men jeg har bare ikke haft lysten til det. Dog var jeg ude at gå en dejlig, lang tur i søndags, hvor tankerne ellers fik lov til at arbejde. Det føltes skønt og jeg kom oven på. Jeg blev også inspireret til flere løberuter, hvilket jeg må overveje, i den nærmeste fremtid.
På gåturen så jeg også en masse kønne steder, som jeg kunne tænke mig at forevige. Så jeg tror, at jeg vil finde tid til en billedtur i den nærmeste fremtid, så min facebook-side og blog, Gennem En Linse, kan få gang i hjulene, igen.

Det var lidt jammer fra mig. Jeg håber livet lever videre i blogland, med forskellige energier. Jeg har det i hvert fald bedre, end jeg har haft det længe. Det er så dejligt.

Carpe Diem!