torsdag den 6. november 2014

Singlemis og CrazyCatLady



Her er vi. Hera og jeg. Det er os der bor her og det er os der bestemmer.
Jeg er ved at få smag for singlelivet, hvilket er en ret anderledes følelse, for mit vedkommende.
Da jeg stort set har haft en kæreste altid (ikke den samme), så er det helt underligt ikke at have lyst til at være i et parforhold.
Men her på det sidste, er Hera og jeg er så småt begyndt at have vores egne rutiner. Blandt andet med puttetid om morgenen, så snart væggeuret ringer. Eller når hun holder mig med selskab, mens jeg roder med computeren. Jeg kan ret godt lide at gå alene i seng. Det at vågne op alene, uden at skulle være social med andre lige fra morgenstunden, er også blevet en sand favorit. Jeg er generelt bare blevet rigtig glad for mine rutiner og alenetid. I det hele taget bare det, ikke at skulle være noget for nogen, i mit eget hjem, det kan jeg utroligt nok, godt lide. Jeg havde virkelig aldrig, nogensinde forestillet mig, at jeg ville blive glad for at sige det!

Jeg elsker bare at have min hybel for mig selv og gøre lige hvad det passer mig. når det passer mig. Det at rode som det passer mig, lade opvasken stå en dag for længe, at rydde op i tide og utide, spise mad når jeg lige har lyst, hvor jeg har lyst, drikke af mælkekartonen... Ja, hele det der "ungliv" og "singleliv" det passer mig sgu egentlig rigtig godt. Lige nu vil jeg slet ikke bytte det for noget. Jeg forsøger at lære, at være alene og jeg synes det går ganske udmærket. Jeg føler ikke for, at være "nogens" lige nu. Selvom jeg er en kæmpe tryghedsnarkoman og et rigtigt selskabsdyr, så kan jeg mærke, at mange af de sociale behov nok skal blive dækket godt ind i form af fællesspisning, venindehygge, arrangementer med Frivilligcenteret Roskilde (hvor mine fotosysler også kan komme til udtryk), samt skolen, arbejdet og den kommende praktik.
Ja, i det hele taget siger jeg ret meget "ja" til mange (små) projekter, hvilket føles rigtig godt. Dette sker også meget mere nu, fordi jeg på en eller anden måde føler mig rigtig fri til at kunne gøre det.
Jeg skal ikke rigtig tage stilling til andre end mig selv, i forhold til min hverdag.
Jeg føler lidt jeg har fundet en eller anden form for ro, som jeg glæder mig til vokser sig større og større.
Så hurra for sololivet og at være enlig CrazyCatLady! Jeg tror slet heller ikke, at jeg ville kunne klare denne alenetid lige så godt, hvis ikke det var for min spindetrolds herlige selskab. (Bare vent, jeg rammer nok en mur på et tidspunkt, hvor jeg tuder over at være ene og alene. Og så kommer der et indlæg om det. Men det er vigtigt med kontraster her i livet! Desuden er jeg glad og tilfreds lige nu.)


Carpe Diem!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar