fredag den 7. november 2014

Et godt øje for billeder


Jeg får tit sætningen "du skal da ikke være pædagog, men fotograf!" kastet i ansigtet, hvilket jeg bliver ganske stolt af at høre. Det er dejligt at vide, at folk synes godt om ens kreative kunnen og jeg er virkelig glad for at bruge et kamera. Jeg kan fordybe mig fuldstændig i billedredigering og jeg elsker at håndtere og lege med motiver og lys. Desværre har jeg ikke et studie eller gode midler, i forhold til at skyde modeller. Men nu er jeg blevet kontaktet af en kvinde, gennem Frivilligcenteret Roskilde, som gerne vil hjælpe mig med at udvikle mine evner. "Du har et godt øje for billeder" skrev hun til mig i en e-mail. Ja, så må det jo snart være rigtigt nok alt sammen, siden flere og flere roser mig for mine 'evner'.
Det at "blive opdaget" af en anden fotograf og at få ros af vedkommende, det sætter jeg enormt stor pris på. Jeg glæder mig til at prøve mig selv af, sammen med hende. Jeg er så taknemmelig over, at hun gerne vil hjælpe mig med at udvikle mig, for det betyder at jeg har et "talent" som kan arbejdes videre på. Denne chance vil jeg bestemt ikke lade gå til spilde, så jeg har takket pænt "ja tak" med det største smil på mine læber. Jeg har altid været enormt fascineret af billeder og den måde de bliver skabt på. Da jeg fik mit første kamera skød jeg tusindevis af billeder (et gammelt sony digitalkamera). Jeg elsker også engangskamerarer, da jeg synes der er noget charmerende ved de håndholdte billeder. Derudover er jeg latterligt forelsket i polaroidkamera. Da jeg fik FujiFilm instax mini 8 i julegave, blev jeg ovenud lykkelig. Det er godt nok en smule dyrt i drift (kontra et spejlrefleks/digitalkamera), men det er så kært og yderst charmerende. En dag anskaffer jeg mig et stort og lækkert polaridkamera med de dyre film til. En dag, når jeg er rig nok!
Min far har altid taget mange billeder og jeg er nok blevet inspireret af hans knipserier, hvilket jeg bestemt er glad for at være blevet. Han havde et Canon EOS 350D, som han lånte til mig (på ubestemt tid). Men da det begyndte at leve sit eget liv, købte jeg mit Canon EOS 700D til mig selv, i fødselsdagsgave. Det har taget mig rigtig lang tid at lære det at kende, og jeg synes til tider det lever lidt sit eget liv. Men vi skal bare lige blive gode venner og lære hinanden bedre at kende, tænker jeg.
Så nu prøver vi at arbejde sammen i tide og utide, på godt og ondt og jeg er bestemt ikke ked af det. På baggrund af min glæde ved at blogge og min kærlighed til kameraet, valgte jeg at oprettet en facebookprofil til mine billeder.

Når folk 'liker' et billede på min profil eller spørger om jeg ikke vil fotografere dem (i forhold til en fødselsdagsgave, eller lignende) så føler jeg det som et enormt kompliment. Fordi det må jo betyde at det jeg gør, langt hen ad vejen, er godt nok. Hvilket gør mig stolt af mig selv.
Jeg er stort set selvlært i forhold til alt det jeg kan. Jeg har læst mig til ting på nettet og spurgt folk til råds, men jeg har aldrig været på et kursus eller lignende. Men jeg tænker at det kunne være rigtig fornuftigt at komme i gang med et kursus og lære omkring opsætning, indstillinger med videre.
Jeg drømmer om en dag, at få mig mit eget ministudie, hvor jeg kan skyde modeller og lege med lys. Det bliver lækkert - og hvis jeg bare bliver ved med at tro på drømmen, så skal den nok blive til virkelighed! Indtil da så øver jeg mig på min stakkels kat, til familie-kom-sammen, fester og hvad jeg ellers lige bliver tilbudt. Jeg håber på at blive rigtig god, en dag, men lige nu synes jeg der er lang vej. Især fordi pengene er så små. Men indtil videre går det da den rigtige vej - og tro kan flytte bjerge! Det har jeg i hvert fald hørt.

Med en god portion drømme og et drys Carpe Diem skal jeg nok komme langt. Indtil videre så øver jeg mig så godt jeg kan!

2 kommentarer:

  1. Og du kommer og øver dig, når lillebror kommer til marts!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil med allerstørste glæde forevige jeres søn i billeder <3

      Slet