tirsdag den 14. oktober 2014

Missisk


Missisk.
Smådeprimeret.
Skoletræt.
Livstræt.
Ligeglad.
Sur.
Glad.
Legesyg.
Aktiv.
Humørsvingninger.

Lige fortiden er jeg bare en underlig snegl som savner og mangler alting, men ikke gider nogen eller noget og alligevel ønsker det hele på min egen facon. Det er træls og jeg er træls og jeg er i et humør, som ikke hjælper noget på nogen.
Jeg er følsom og egoistisk og jeg føler at jeg har brug for omsorg og samtidig gider jeg slet ikke have det eller nogen.
Jeg har lyst til at græde, drikke kaffe og skrive dagbog. Jeg har lyst til at grave mig ned. Alligevel glæder jeg mig til at komme i skole i morgen, tage et bad og gøre mig klar, blive klogere og møde mennesker.
Jeg er en stor modsigelse og dét er kompliceret. Jeg er kompliceret. Det er træls.

Jeg tror det er årstiden. Mørket der lægger sig tungt over mig. Morgenerne der er mørke og gør, at jeg ikke magter tage ud og løbe. Aftenerne der indbyder til gaming og kakao eller bare serier under dynen. Jeg gider slet ingenting og alligevel vil jeg gerne blive klogere.

Det er en stor, forvirrende følelse. Men den har været der før. Jeg hader den bare.

Er der andre der har samme slags mærkelige følelse?
Måske også på denne tid af året?
Post-sommerferie-skolestarts-jeg-ved-ikke-hvad-jeg-skal-gøre-ved-mig-selv-følelse.....


2 kommentarer:

  1. Sødeste dig. Jeg havde det sgu lidt på samme måde, inden jeg tog til det dér USA, og gruer for at det vender tilbage, når fødderne rammer den danske asfalt... :/ så jeg kan ikke rigtigt komme med trøstende ord, bare sige, at du slet ikke er alene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hmm, lige nu er det bare rart at vide, at jeg ikke er ene og alene om følelsen. Men ærgerligt at du ikle er helt klar på at vende hjem. Dog er vi nogen som glæder os til at se dig :) så kom du bare hjem til os, søde du. Ae'ae tilbage!
      Ps. Det er bare rigtig træls. Men i dag havde jeg en god skoledag med en rar fornemmelse. Det var positivt!

      Slet