tirsdag den 28. oktober 2014

Fællesskabsfølelse og ja-hat


Fortiden har jeg haft en rigtig nedturs-følelse og et dyk ned i mørket, hvor selvværd, selvtillid og glæde ikke har passet helt så godt sammen.
Jeg har ikke set nogen mening med studiet og generelt været enormt negativ, mut og trist. Jeg har manglet nogle ting i min hverdag, for at føle mig "hel". Jeg er en meget social person og en rigtig tryghedsnarkoman, hvilket blandt andet har gjort mig rastløs efter bruddet med min ekskæreste. Men jeg er begyndt at tage initiativ til ting eller have ja-hatten på i forhold til arrangementer og idéer i hverdagen, hvilket giver mig fornyet energi og en dejlig følelse i kroppen.



Her til aften blev der, gennem Frivilligcenteret Roskilde, afholdt et arrangement kaldet "Bedstemad". Vi var ganske få unge og lige så mange gamle, der sammen skulle handle ind og lave aftensmad. Menuen stod på Frikadeller med Stuvet Hvidkål. 



Det var et hyggeligt tiltag med plads til humor og madlavningsfærdigheder, hvilket vi alle nød godt af.  Det endte endda med en nogenlunde planlagt "næste gang" med diskussioner omkring menu'en og gode holdninger omkring, hvad der gør dette godt. At det ikke er maden der i sig selv skal være det vigtige element, men fællesskabet og det at lære hinanden at kende, på kryds og tværs af aldre, kulturer og baggrunde.


Dog skal det lige siges, at maden var værd at komme efter og det gjorde bestemt også hyggen, meget mere hyggelig!


Jeg er simpelthen så glad for at være med til at etablere noget fællesskab (i hvert fald i nogen grad) her hvor jeg bor. Endvidere er jeg også glad for at være kommet i kontakt med Frivilligcenteret Roskilde, blandt andet som fotograf, men også som en person, der er med til at få andre folk med.

I den anledning har jeg også tilmeldt mig et nyt projekt kaldet "Buddy Ordning" (som indtil videre er så nyt, at der stadigvæk er en masse planlægning i gang). Kort sagt handler det om at hjælpe andre unge, med at socialisere sig. Det vigtigste element i dette er, at finde fælles interesserer og ud fra dette, etablere et bekendtskab. Jeg synes det er et projekt der lyder yderst interessant og et tiltag, som jeg gerne vil hjælpe på benene, støtte og skabe opmærksomhed omkring. Derfor har jeg fortiden optur over alle de ting der blomstrer op omkring mig. Jeg prøver at have "ja-hatten" på, fordi jeg kan mærke, at det giver et boost til mig (i min hverdag).
Endvidere rykker det også i nogle ting i mig, i forhold til min personlige udvikling, mit syn på mig selv og det jeg føler, at jeg står for. Så alt i alt er jeg godt tilfreds med den vej tingene går.
Jeg er begyndt at føle mig oppe igen, efter at have været nede og vende. Det er virkelig dejligt at gøre hvad man vil, med sit liv.
Jeg er begyndt at føle, at jeg har rigtig mange kompetencer og egenskaber, som der bør komme til udtryk. Så derfor håber jeg på, at jeg kan få gang i en masse ting. Dog uden at få for mange jern i ilden, på én gang.

Efter i dag blev nogle af os enige om, at det der fælles spisning jo er ret så hyggeligt og alt for undervurderet. Især fordi vi bor så tæt på hinanden. Så det er noget vi vil forsøge os med, "bare os unge".


Her var lige lidt Carpe Diem følelse og glædes energi i forhold til mig selv og min tilværelse.
Utroligt som ens verden kan vende på en tallerken. Hurra for livet og for Carpe Diem!

tirsdag den 14. oktober 2014

Missisk


Missisk.
Smådeprimeret.
Skoletræt.
Livstræt.
Ligeglad.
Sur.
Glad.
Legesyg.
Aktiv.
Humørsvingninger.

Lige fortiden er jeg bare en underlig snegl som savner og mangler alting, men ikke gider nogen eller noget og alligevel ønsker det hele på min egen facon. Det er træls og jeg er træls og jeg er i et humør, som ikke hjælper noget på nogen.
Jeg er følsom og egoistisk og jeg føler at jeg har brug for omsorg og samtidig gider jeg slet ikke have det eller nogen.
Jeg har lyst til at græde, drikke kaffe og skrive dagbog. Jeg har lyst til at grave mig ned. Alligevel glæder jeg mig til at komme i skole i morgen, tage et bad og gøre mig klar, blive klogere og møde mennesker.
Jeg er en stor modsigelse og dét er kompliceret. Jeg er kompliceret. Det er træls.

Jeg tror det er årstiden. Mørket der lægger sig tungt over mig. Morgenerne der er mørke og gør, at jeg ikke magter tage ud og løbe. Aftenerne der indbyder til gaming og kakao eller bare serier under dynen. Jeg gider slet ingenting og alligevel vil jeg gerne blive klogere.

Det er en stor, forvirrende følelse. Men den har været der før. Jeg hader den bare.

Er der andre der har samme slags mærkelige følelse?
Måske også på denne tid af året?
Post-sommerferie-skolestarts-jeg-ved-ikke-hvad-jeg-skal-gøre-ved-mig-selv-følelse.....


søndag den 5. oktober 2014

Lørdags løjer



Min søster kom forbi ved middagstid lørdag, hvor hun hjalp til med mine muffins. I mens kom der dejligt besøg ind ad døren og vi tilbragte hinandens selskab, sammen med Oktobersolens dejlige stråler. Vi gik alle tre ned til søen og hyggede med en skør app omkring "havens fugle", mens vi kiggede på ænderne der pludselig ville gøre os selskab. 



Og som altid skulle min søster og jeg lige have en søster-selfie, som i dette tilfælde blev en søster-solskins-selfie. Min søster drog videre ud i landet, mens vi udførte planen for dagen:

Der var nemlig mulighed for at klappe og kæle med de smukke Skotske Højlandskvæg som bor herude, hvilket vi glædelig tog til! Det er faktisk min yndlingsko (på grund af deres søde udseende!)



Om aftenen havde jeg besluttet mig for at lave limabønnedeller/butterbeansdeller til aftensmad. Opskriften er fundet her.
Da jeg i forvejen havde 'das Autocitron' valgte jeg ikke at købe en citron og har derfor ikke brugt citronskal i dejen. Endvidere har jeg brugt en grøn peberfrugt, i stedet for en rød.
Så brugte jeg også to fed hvidløg, fremfor et og solsikkeolie i stedet for rapsolie. Jeg dryssede også med lidt cayennepeber for at give dem en lidt mere spicy smag - og jeg kogte hverken hvidløg eller løg.



Tilbehøret til dellerne var rodfrugter jeg har stegt i ovnen i en time ved 200 grader med solsikkeolie og timian. Jeg lavede også hummus (første forsøg nogensinde) som også blev utroligt lækkert og jeg havde i det hele taget et rigtig god følelse omkring min madlavning den aften. I mens rodfrugterne var i ovnen og dejen til dellerne var på vej til at stå en time i køleskabet, kontaktede min lillesøster og gode ven mig. Så i stedet for at være to til middag, var vi fire og det var en fantastisk hyggelig aften!

Jeg fulgte ikke opskriften hundrede procent, i forhold til hummusen, da jeg ikke havde alle ingredienser. Men den blev tilpas krydret i smagen og fik en dejlig konsistens.

Jeg brugte ikke  chilipulver, chili, spidskommen eller tahin. Til gengæld tilføjede jeg cayennepeber for at give det en lidt krydret smag.


Jeg er virkelig blevet inspireret til at lave flere ting fra bunden af, i forhold til mad. Derudover har jeg haft fantastisk selskab af søde mennesker og nydt min weekend fuldt ud.

Carpe Diem!

Misses Muffins



Så er der sukkerchok på bloggen.
Billederne er lidt blandede telefon- og kamerabilleder (beklageligvis).
Et lille indlæg om mine blomstrende kokke-kunstskaber og Misses Muffins.

Jeg begav mig ud på dybt vand i går, da jeg forsøgte mig som husmor med hjemmebag.
Det var super spændende at komme i gang og jeg må sige, at jeg er blevet ret bidt af det.

Jeg startede ugen ud med hjemmelavede boller og en snyde-kage med hakkede hasselnødder og mandler i. Efter den vellykkede snyde-kage tænkte jeg, at jeg ville lave noget helt fra bunden. Og hvad var en bedre idé end muffins. Så kunne mine fine silikone-muffins-forme også blive vist frem!

Jeg har udviklet min interesse i forhold til at bruge mine evner i køkkenet, og selvom jeg ikke er den bedste i et køkken, så synes jeg at denne weekend har bevist, at jeg ikke er helt så ringe endda!

Den opskrift jeg har brugt til muffins er fundet her og jeg synes de var ret lækre! 


Det er første gang i lang, lang tid at jeg har bagt fra bunden af. Dermed også enormt lang tid siden, at jeg har forsøgt mig med vandbad. Ingen kom til skade under hændelsen - min kat lever i bedste velgående - og vandbadet lykkedes. Så alt i alt et godt forsøg med bagning fra bunden.



Det hele blev mikset sammen til en lækker dej som jeg glædede mig til at smage det bagte resultat af!



Det passede med, at da kagerne kom ud af ovnen, trådte lillesøster ind ad døren. Hun synes det var ganske hyggeligt og ville meget gerne deltage i at putte snyde-frosting (Dr. Oetkers chokolademousse) på. Det endte med at ligne små muldvarper med hundelort på hovedet, hvilket vi hyggede os meget godt med. Men lækkert var det!



Det færdige resultat af mine chokolademuffins med chokoladestykker i.

Jeg fik lokket min søde lillesøster til at lege fotograf - og det var både kagerne og mig selv der stod model.

Her kan I også se min nye nederdel som jeg købte forleden og viste frem på Instagram.