torsdag den 15. maj 2014

Konstruktivitet i min kattehule



Først påbegyndte jeg selv lidt opvask, støvsugning og vasketøj.
Jeg susede rundt i lejligheden med min "Atomkraft? Nej Tak" t-shirt, som er en julegave fra min søde lillesøster, og drak kaffe i et favorit (genbrugsguld) krus.
Skøn måde at starte forlænget weekend med ro og orden!
Efterfølgende satte jeg mig i min seng og følte en uro i mit sind. Glemte aftaler og en følelse af mangel på overblik bredte sig i min krop. Men midt i alt mit missejammer, kom min søde katteveninde (crazycatlady) mig til undsætning: "Skal jeg ikke komme forbi og hjælpe dig?" - det takker man bestemt ikke nej til. Og én, to, tre så havde jeg en sød veninde med hånden fuld af jordbær på besøg. Klar til at angribe min usle lejlighed!







Inden min søde Crazycatlady veninde kom, iførte jeg mig ægte crazycatlady outfit.
En fin "meoow" t-shirt, som jeg havde fået af min anden søde veninde, i fødselsdagsgave. En t-shirt der passer til mit kattehumør og til min crazycatlady veninde. Hurra for katlighed!



Så efter nogle timer, romkugle, øl og jordbær så min lejlighed m e g e t bedre ud!
Ja, vi vadede frem og tilbage med skrald og hun holdt rygepauser, men vi nød lidt solskin og smagte lidt på øllet, inden vi atter engang gik i krig med skruer og besværlighed, i forhold til at samle bænken. Men resten gik let som en leg, for min veninde har heeelt styr på det med oprydning og at skabe ro.
Purrfect for et rodet kattehoved som mit!

Således blev noget af resultatet:
Min oldemors smukke sølvfad er nu blevet midtpunkt!



Og nu ser den mere kattevenlig ud, med lyse overflader og rette linjer. Ligesom en kat som jeg, bedst kan lide det. Især når hjernen er lidt kaotisk, som den er fortiden.

Der blev smidt en masse poser med ubrugelige papirer og andre dingenoter, som jeg er så god til at samle på, men aldrig får brug for. Hvilken befrielse!
Det er virkelig noget jeg sætter stor pris på og nyder vældig godt af, i dette øjeblik.
Hurra for kattevenner i nød og sødhed. Det kan der virkelig være brug for, ind i mellem.


Hera hjalp også til undervejs - det er så spændende alt sammen!


Men det kan også være hårdt at rykke rundt, rydde op og gøre rent.
Så derfor er det også dejligt at flade ud og slappe af, når arbejdet er færdiggjort

Det har været en dag fuld af  kærlighed og katlighed
Meoow herfra!

Carpe Diem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar