lørdag den 31. maj 2014

Grillhygge og bobler

Fredag stod i P's tegn, hvor vi startede med frozen yoghurt i Roskilde by og shoppede lidt rundt på Ro's Torv. Jeg endte med at købe en lækker cowboyjakke, da min lillesøster har tyvstjålet hendes egen tilbage. (Hvilket bestemt ikke passede mig!) Så nu har jeg erhvervet mig min helt egen cowboyjakke, hvilket jeg er meget tilfreds med.


Aftenen stod på grillhygge i det blå, med udsigt til søen og dens liv. Vi fik blandt andet besøg af den skønne svanefamilie og nogle ænder der jagtede hinanden på livet løs, for at gøre, hvad de nu skal gøre om foråret.



Så vi plantede os ved de anrettede bålsteder og nød det sidste af aftensolen, mens vi ventede på grillen blev klargjort. Det var super hyggeligt!





Og da der kom fut i fejemøget og vi havde "dækket bord" smed vi laksen på grillen og ventede "spændt" på at smage. Den var marineret med barbarcue - hvilket jeg aldrig har smagt før. Det var nu heller ikke fordi den var særligt gennemtrængende i smagen, men lækkert var det. Jeg e l s k e r grillmad!


Og mens vi ventede på at laksen blev færdig, fik vi fint besøg og en smuk udsigt. Den kære svanefamilie var på tur. Hr, fru og unger (og der er stadigvæk otte!) De bliver simpelthen så hurtigt store, de små svællinger.




Der blev også åbnet op for boblerne, men ikke noget der tog overhånd!



Blot for at fejre at sommeren er nær og at det er grillvejr!


Voila! Eller hvad man siger. Så var der serveret!
Jeg fik ikke taget billede af, at vi også grillede en peberfrugt og kyllingepølser med persille og citron.
Peberfrugten var vældig vellykket, men kyllingerne fik for meget.


Og som afslutning: Tricolore is med (m a s s e r) chokoladesovs!!
Og pludselig var der en node på min tallerken.
Jeg er sikker på, at det er fordi chokoladen ved, at den er sød musik i mine ører!

tirsdag den 20. maj 2014

Tirsdags toner i Trekroner




Jeg er blevet totalt bidt af at spille League of Legends (igen). Det er længe siden, at jeg har fundet det interessant, men mine interesser har det med at komme og gå. Det er noget der kræver et godt headset (som jeg har lånt af søde AH), men også m a s s e r af kaffe!
Jeg blev gennem instagram inspireret til at tage nogle billeder med mit 50mm obektiv. Det er der kommet blandede resultater ud af. Først og fremmest øvede jeg mig i min lejlighed, med nogle (synes jeg) fine motiver. Bagefter blev jeg bidt af det, samtidig med, at jeg ligesom skyldte min krop at gå udenfor i solskinsvejret. Så derfor er der både indendørs og udendørs motiver. Af dyr og ting.
Jeg burde også gå lidt mere op i "dagens billede", således at jeg kan få øvet mig på min kameraføring. Det vil jeg overveje lidt grundigere, men nu er idéen da luftet.


Min fine, lange (p i n k) kjole

My lovely, spottet orchid

My addiction


Min alternative bogreol og min dejlige kattemaske i baggrunden



Solskins Mis

Mrs Evil

Dette var resultatet af en tur rundt i lejligheden, hvor blandt andet min kat stod model for mit kamera og jeg. Jeg ved ikke om hun er træt af mig og tænker "I'll kill you" - men hun ser noget dyster ud, på det sidste billede.
Rundt om søen fandt jeg skønne motiver i form af blade, men også Hr. og Fru Svane måtte stå model, sammen med deres skønne, pjuskede svællinger, Otte er der kommet i år og jeg glæder mig til at følge dem. Det bliver med garanti også delt her på bloggen. Jeg beklager mit voldsomme fotospam, men jeg har bare lyst til at dele alle mine billeder.







søndag den 18. maj 2014

Endnu en weekend i Maj

Med solskin og regnvejr og dertilhørende oplevelser.

Fredag: Tog jeg en tur til Døllefjelde-Musse Marked, hvilket var min første tur nogensinde.
Det var super dejligt at min søde veninde, P, inviterede mig med. Sammen med hendes familie.
Vi havde en rigtig hyggelig tur, og jeg havde med mig hjem:
Et Mario æggebære, en drømmefanger, kæmpe, lækre vindruer, en chili/jalapenos spegepølse, en vildsvine spegepølse og ærter.


Skønt med gule rapsmarker på turen



P vandt en bamse til hendes søde niece

Om aftenen tog jeg til København hvor jeg festede sammen med AH og nogle venner. Det var også super hyggeligt, med sprød musik og hygge. Vi tog sammen hjem hvor vi rundede mcD på Hovedbanen og festede med chili-chease-tops og vodka/juice i toget. Vi har garanteret været rigtig irriterende, men vi havde det nu ret så sjovt!

Lørdag: Sov jeg nærmest væk, fordi jeg var træt. Ellers har jeg spillet computer.
Søndag: Har jeg spillet væk, men også fået vasket lidt tøj og spist nogle af de kæmpe druer!
Jeg vågnede også op til en kær kat, som flød oven på min dyne. Så jeg lå i mellem hende og AH. (Og der er ikke meget plads!) Men jeg nænner ikke at flytte på søde Hera, for hun er så lille og kær.



Man ved at det er søndag: Nesquik og sutsko
Jeg takker for en dejlig weekend, til dem jeg tilbragte den med.
Det er altid skønt med søde venner, oplevelser og herligheder.
I morgen skal jeg høre min søde mormor synge gospel. Det bliver rigtig spændende - jeg hørte hende i vinters, så det bliver spændende at høre forårs-udgaven.

Carpe Diem!

torsdag den 15. maj 2014

Konstruktivitet i min kattehule



Først påbegyndte jeg selv lidt opvask, støvsugning og vasketøj.
Jeg susede rundt i lejligheden med min "Atomkraft? Nej Tak" t-shirt, som er en julegave fra min søde lillesøster, og drak kaffe i et favorit (genbrugsguld) krus.
Skøn måde at starte forlænget weekend med ro og orden!
Efterfølgende satte jeg mig i min seng og følte en uro i mit sind. Glemte aftaler og en følelse af mangel på overblik bredte sig i min krop. Men midt i alt mit missejammer, kom min søde katteveninde (crazycatlady) mig til undsætning: "Skal jeg ikke komme forbi og hjælpe dig?" - det takker man bestemt ikke nej til. Og én, to, tre så havde jeg en sød veninde med hånden fuld af jordbær på besøg. Klar til at angribe min usle lejlighed!







Inden min søde Crazycatlady veninde kom, iførte jeg mig ægte crazycatlady outfit.
En fin "meoow" t-shirt, som jeg havde fået af min anden søde veninde, i fødselsdagsgave. En t-shirt der passer til mit kattehumør og til min crazycatlady veninde. Hurra for katlighed!



Så efter nogle timer, romkugle, øl og jordbær så min lejlighed m e g e t bedre ud!
Ja, vi vadede frem og tilbage med skrald og hun holdt rygepauser, men vi nød lidt solskin og smagte lidt på øllet, inden vi atter engang gik i krig med skruer og besværlighed, i forhold til at samle bænken. Men resten gik let som en leg, for min veninde har heeelt styr på det med oprydning og at skabe ro.
Purrfect for et rodet kattehoved som mit!

Således blev noget af resultatet:
Min oldemors smukke sølvfad er nu blevet midtpunkt!



Og nu ser den mere kattevenlig ud, med lyse overflader og rette linjer. Ligesom en kat som jeg, bedst kan lide det. Især når hjernen er lidt kaotisk, som den er fortiden.

Der blev smidt en masse poser med ubrugelige papirer og andre dingenoter, som jeg er så god til at samle på, men aldrig får brug for. Hvilken befrielse!
Det er virkelig noget jeg sætter stor pris på og nyder vældig godt af, i dette øjeblik.
Hurra for kattevenner i nød og sødhed. Det kan der virkelig være brug for, ind i mellem.


Hera hjalp også til undervejs - det er så spændende alt sammen!


Men det kan også være hårdt at rykke rundt, rydde op og gøre rent.
Så derfor er det også dejligt at flade ud og slappe af, når arbejdet er færdiggjort

Det har været en dag fuld af  kærlighed og katlighed
Meoow herfra!

Carpe Diem!

onsdag den 14. maj 2014

På rette vej


 I dag har jeg nedlagt 8,5 times arbejde, 4 lortebleer og 14 kilometer på cykel.
Det har været en rigtig dejlig dag, denne gang i vuggestuen, hvor jeg blandt andet havde sovebørn og stod for at lukke institutionen, sammen med en af pædagogerne.


I formiddag var vi udenfor og lege i sandkassen, hvilket var en sand (hehe) fornøjelse!
Vi nåede heldigvis indenfor i tørvejr, inden det voldsomme regnvejr begynde: "Far si'r det møgvejr!" sagde et af børnene. Heldigvis så vejret noget anderledes ud, da jeg havde fri klokken 17:00 og skulle cykle hjem - hvor heldig kan man være!

Jeg blev mødt af stor glæde fra både kollegaer, børn og forældre. Det var sådan en dejlig oplevelse, og det har givet mig en kæmpe succesoplevelse. Jeg har været savnet!
"Godt at se dig!", "Er du tilbage, hvor dejligt!", "Har du ikke tabt dig?" - De ved lige hvordan de skal charmere sig ind på en ung pige som mig, haha.
Men det har været så skønt, så skønt. I morges kom min ene kollega og sagde: "____ vil gerne lige sige hej til dig. Han kom i morges: 'Kommer Michelle igen i dag?'" - Det smelter mit lille hjerte noget så voldsomt. Han sagde til selv samme voksne i går: "Var det Michelle jeg så?" da jeg kom ind i institutionen. Det er så vidunderligt at være savnet og vide, at man gør en forskel og har betydning. Det bekræftede mig endnu mere i, at jeg har valgt den helt rette uddannelse. Jeg er på rette vej, og det er fantastisk!

Om t r e år er jeg PÆDAGOG. Jeg glæder mig!
Indtil da suger jeg alt det jeg kan, til mig. Jeg nyder at være tilbage i "min egen" institution og følge nogle af de børn, som jeg tidligere har fulgt, men også at opleve de nye børn, hvor jeg for dem, er en ny voksen.
Det er spændende og et enormt givende job. Jeg nyder det fuldt ud!

Efter at have passet alle andres børn kom jeg hjem til mit eget barn: Min Cat-Baby.
Egentlig gad min dovne krop ikke mere, men enkelte "meow" og skønne, grønne øjne lod jeg mig lokke af. Jeg elsker jo den kat, for pokker da! Så vi kom ud på en gåtur, alligevel!




Hvilket altid er lidt af en oplevelse, fordi hun har så meget energi. En rigtig ung hunmis der matcher sit "vilde" udseende. En farlig, farlig (miniature)tiger!
Der hopper op i træerne og i dag prøvede hun endda at jage nogle ænder. Hvilket resulterede i, at hun kom til at hoppe ned i en vandpyt - ja, og så havde hun jo mig på slæb haha.

Tja, så kom der atter en dag med lidt fra mig af.
Det er rart at være i gang igen.

Carpe Diem!