tirsdag den 25. marts 2014

Livet med Hera



Der er så mange fornøjelser ved det at have en kat.
For mig gør det hverdagen langt mere hyggeligt. Der er et kæledyr, som på sin vis er afhængig af dig, men også har nok i sig selv. Hun kommer når hun vil kæle, men for det meste på de rette tidspunkter.
Derudover så gør hun også de huslige pligter sjovere og hyggeligere. Sådan tænker jeg i hvert fald.
For når jeg står og skal putte lagen på sengen og betræk på dynen, kommer hun og vil være med.
Hun hopper rundt og gemmer sig under lagenet.
Jeg kan godt lide at have Hera i hverdagen. Jeg synes hun gør det hele så dejligt livligt.
Til tider lidt for livligt, men jeg vil ikke være foruden min lille spindetrold.



Hun er effektiv når det kommer til at passe på, at tøjet ikke falder ud af klædeskabet.


Jeg kan også rigtig godt lide når hun sidder og kigger ud af døren.
Det er ret så hyggeligt at komme hjem fra arbejde eller skole, og se hende sidde der.
Min egen lille vagtkat!

En farlig tiger og en træt Misse

I det hele taget føler jeg slet ikke, at jeg nogensinde vil kunne undvære hende!
Jeg drømmer til tider også om en tilværelse med flere husdyr.
Men f.eks. en dag som forleden, da en fremmed kat kom forbi min hoveddør, hvor Hera reagerer negativt på den... Der kan jeg alligevel ikke helt nænne at bringe et andet husdyr ind i vores lille familie.
Jeg er så glad for, at jeg har hende.
Jeg har et par gange følt, at jeg har været lige ved at miste hende.
Blandt andet da min ekskæreste og jeg flyttede fra hinanden, og jeg endnu ikke havde et ordentligt sted at bo.
Hun blev utrolig stresset i den periode, tissede over det hele og tabte sig alt for meget.
Jeg vidste slet ikke hvad jeg skulle stille op med hende, og overvejede faktisk at skille mig af med hende, for hendes egen skyld. Men jeg beholdte hende.
Senere var hun så til dyrlæge, hvor dyrlægen ikke virkede sønderligt begejstret for hendes vægt eller bagparti. Oven i hatten havde hun også et fåtal af hvide blodlegemer. Jeg var skrækslagen for at miste hende!
Men til mit store held var der ikke nogle større faresignaler, og nu lever vi på bedste vis.
De manglende kilo mangler bestemt ikke mere.
Nu har jeg en dejlig, sund tyksak af en sofaløve!
Og tænk, at til August har jeg haft hende i to år. Det er slet ikke til at forstå. Tiden flyver af sted.
Jeg glæder mig til flere år sammen med min lille stribede bøf.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar