onsdag den 15. januar 2014

Nyt tøj

En (lille) "forsinket" julegave...
Jeg fik nemlig et gavekort, af min søde lillebror, i julegave. Et gavekort til H&M.  (Behøver jeg sige, at det er en af mine yndlings butikker?!) I en alder af 5 år, så synes jeg at min lillebror gør det ganske godt. Både med pengepungen, men også tanker på hvad hans storesøster kan lide. Lækkert med et gavekort til nyt tøj, når økonomien er lidt stram. Det er også et rigtig godt tidspunkt at skulle shoppe nyt tøj, når der er så mange tilbud. Men desværre faldt jeg for noget der ikke var heeelt så billigt. Jeg har mange gange, siden jul, været inde i butikken for at finde noget nyt tøj, (gerne lidt farverigt og/eller lyst), men uden held. Men i dag fandt jeg så noget tøj, som jeg forelskede mig i. Jeg fandt dette "sæt":


Mønstrede jersey bukser på tilbud til 30 kroner.
Hurra, hurra, hurra! For både pris og størrelse, for jeg kan endelig klemme mig ned i en størrelse 36!


En ganske simpel, hvid bluse/langærmet top i "flamméjersey" til 79,95 kroner.
Igen, til min store glæde, en størrelse S! Jamen jeg forstår slet ikke hvordan min krop blev så lille, igen.
Det er bare så lækkert og selvværdet voksede super hurtigt.

Og for at skabe lidt mere lækkerhed til selvværdet, og hoppe ud i det lidt mere "modige Misse", fandt jeg en neon-pink strik.


En strikket trøje i farven "Rosa" også størrelse S.
Den kostede 179 kroner, og det er lidt over mit budget, men med en stor hjælp fra lillebror, så blev det ikke så dyrt igen. Og jeg har fået fornyet min garderobe og tilpasset den, min nye stil.

Jeg er nemlig på vej væk fra mit gamle, flippede jeg. Det er en rejse jeg har været på, siden sensommeren 2011, da min ekskæreste og jeg gik fra hinanden. En rejse hvor jeg gerne vil finde ud af, hvem er jeg?
Jeg er gået fra ternede bukser, sort make-up, kæmpe, touperet hår, under-cut, stretch i ørerne, læbepiercinger, sikkerhedsnåle i tøjet, ekstremt genbrugs tøj med huller.. You name it.
Men det er "mit gamle jeg", hvis man kan sige sådan. Det er en personliged, en identitet, som jeg begyndte at pakke sammen, tilbage i 2011.
En personlighed og et liv, som jeg er utrolig glad for at have prøvet, samt været en del af. Men det er også et liv, som jeg egentlig ikke passer ind i. I hvert fald ikke mere. Jeg er vokset fra det, og jeg kan meget bedre stå inde for den person jeg er i dag, fremfor den jeg var.
Jeg har det bedre med mig selv i dag. Både personlighed, men også udseende. Det er noget jeg gerne vil udstråle og gøre noget ved. Derfor har jeg også givet en masse af mit gamle tøj til en genbrugs-container. For jeg er sikker på, at der er andre, et eller andet sted her i verden, som sagtens kan bruge det tøj. Og som ikke ser på det, med de følelser, som jeg gør. Det er rart at have skilt sig af med det. Det er rart at komme videre og skabe en anden Misse.
En "bedre" Misse - den Misse jeg gerne vil være.
Men selvfølgelig vil der altid være dele af mig fra den tid. Jeg er jo ikke hundrede procent et andet menneske. Jeg har bare taget afstand fra meget af det. Men det kan jeg altid komme ind på, i et andet indlæg.
Men jeg velkommener mit nye tøj og den mere "poppede" pige, i mig.

Carpe Diem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar