lørdag den 25. januar 2014

MEGAMIS


En gymnasie-veninde, eller nærmere bekendt, som jeg røg smøger med i frikvarterende, når vi bumpede ind i hinanden, eller skålede til festerne, er super kreativ. Hun er faktisk meget kreativ, på en hverdags-agtig måde, og jeg synes hendes tegninger er enorm kreative, syrede, sjove, cool, afslappede, flabede og afspejler hende og hendes personlighed, ret godt. I hvert fald sådan som jeg kender hende. 

Hun har en tumblr hvor hun udlægger sine billeder. Man kan se hendes andre hverdags Anna-Arende-Elsker tegninger, her.

"penis and lyngby vase"



Jeg er enormt stor fan. Især af hendes "penis and lyngby vase", som fik mig til at spørge hende, om hun ville tegnet noget lidt flabet, men "missisk" til mig. Hvilket hun gjorde. Mussel-malet kattemad med fint bestik. MEGAMIS. Jeg ved ikke om det kunne gøres bedre, men jeg er virkelig tilfreds! Jeg købte værket for en pakke Marlboro Light. Det var nogle af mine yndlingssmøger, dengang jeg selv røg. Og som hun så fint afspejler i værket, så er der en skoddet smøg: Jeg er nemlig røgfri i min 7. måned, hvilket er enormt stort.

Nå men...


Værket blev sat i en billig Tiger ramme, som jeg nu mangler et søm til. Jeg tænker at rammen skal i en "kongeblå" ramme, eller måske endda en gammel, antik ramme, for at pointere det "mussel-malede" kattemad og snobbet-heden i billedet. Jeg synes simpelthen det er så skønt, så skønt et billede.

Jeg vil stærkt anbefale folk at tjekke hendes tumblr ud, og se hvilke spøjse ting hun holder af. Noget af det er bare så banalt, lige til eller bare hverdags-relateret. Det bedste af det hele er nok, at hun selv tegner det. Altså frem for at tage billeder eller låne billeder fra nettet. Jeg har fået lov til at sætte nogle af hendes billeder herind, så jeg tager mine, indtil videre, favoritter.

"cigarettes and coffee"



"sex descriptions in books"

"late night kebab"

 Det kan godt være at andre ikke finder dem interessante. Men jeg synes virkelig der er noget talent over det. Enkeltheden, de klare linjer, det spøjse, det genkendelige. Jeg er virkelig fan af hendes tegninger, og vil derfor gerne reklamere for hende! Ja, og blære mig med mit eget, personlige værk. Hendes tegninger er alle sammen scannet ind, men jeg har fået min egen original. Hvilket gør mig ekstra glad!


torsdag den 23. januar 2014

Praktik forude!


I dag føler jeg mig ovenpå.
I skolen er vi i gang med at udarbejde læringsmål i forhold til den kommende praktik, som starter i næste uge. Jeg har haft stress-drømme, ticks ved det ene øje, pulsen har banket og det har kløet på min hals. De dejlige symptomer på "angsten" er vendt tilbage. Men jeg lægger mærke til dem og agerer derefter. Den eneste grund til denne "angst" er fordi, at jeg skal starte et nyt sted. Ikke bare som en "medhjælper", men som en praktikant der skal vise sit værd. Sit værd i forhold til uddannelsen.
"Er det, dét du vil måles på?" spurgte læreren i går. "Måles på" tænkte jeg. Hvad vil jeg egentlig gerne måles på? For jeg vil jo 'bare' gerne være pædagog. I dag bed jeg mærke i, at den 31. Januar er der præcis 3 år til jeg er færdiguddannet. Tiden er allerede fløjet af sted siden September, og jeg er stadigvæk utrolig glad for mit valg af uddannelse. Det er fedt nok at mærke, at man skal arbejde lidt hurtigere nu, bruge sin hjerne og udarbejde nogle gode læringsmål, samt skrive en større opgave (alene), på 8-10 sider. Det er NU det bliver seriøst. (Eller mere seriøst?) Det er nu jeg skal måles, vurderes, vejes og ses an. Og jeg ved at jeg kan gøre det rigtig godt! Men derfor stiller jeg også for store krav til mig selv. Hvilket til tider kan være en kæp i hjulet. Jeg er en person der ikke altid kan lave kladder. Jeg vil have færdige resultater, så snart jeg begynder at udarbejde noget. Men det er ikke altid løsningen. Der skal tit modelleres lidt med opgaven, før den bliver rigtig god. Det er en ting jeg skal arbejde med. Accepten af, at "Rom ikke blev bygget på én dag." Dog er det rart at vide, at "alle veje fører til Rom..."

Praktikstedet.
Det virker til at være et rigtig godt sted. Et sted jeg hurtigt finder min plads i. Rollen som praktikant bliver interessant, og jeg tror ikke jeg kunne have ønsket mig et bedre sted, som 1. praktik. Min vejleder er rigtig flink og udadvendt. Han er imødekommende, og på mit niveau. Det er fantastisk!
Så uanset hvor meget denne "angst" prikker til mig og giver mig hurtigere hjertebanken, ticks og andet, så er jeg i gode hænder. Jeg har en fantastisk klasse, med godt samarbejde, søde mennesker der lytter og hjælper.
Det er fantastisk at være på rette spor og føle, at ens liv går i den rigtige retning. Jeg er utrolig nervøs for praktikken, men jeg ved, at det hele nok skal gå. Jeg har erhvervserfaring, en fantastisk holdlærer, en spændende vejleder og venner, klassekammerater og familie - ja og AH - som enorm god støtte. Jeg har aldrig været mere tilpas.
Så derfor: Praktik og skavanker kom an-ton! For jeg er klar, parat til praktik-start. Det bliver fedt, spændende, givende, konstruktivt, udfordrende, interessant, anderledes, sjovt, ubehageligt, følelsesladet.... Ja, der kommer til at foregå mange, mange ting. Ting, som jeg til tider selv er herre over, men som jeg til tider også skal have arbejdet mere med. En proces i mit liv, som ikke kun udvikler mig fagligt, bogligt og uddannelsesmæssigt, men også giver mig nye situationer, erfaringer og andet med i min rygsæk, fremover. Ud i fremtiden.
Jeg er spændt!

I dag er jeg ovenpå. I dag er jeg glad. I dag skinner solen indefra, hvilket er dejligt. Jeg har fået smag for læringsmålene, jeg har fået vasket tøj, jeg har lavet aftensmad, kælet med min kat, nyder livet, nyder AH, nyder hjemmet.
Jeg er tryg ved mine følelser - selv de angst-lignende. Og jeg tror det er dét der gør mig allermest glad. At jeg tillader ticks'ne at være tilstede. At jeg tillader den summen, prikken, kløen og stikken på halsen, at være der. At jeg trækker vejret og arbejder videre, selvom det bobler i brystet og/eller hjertet banker lidt hurtigere. For jeg kan genkende det og ved netop hvorfor det er her. Jeg kan snakke højt om det. I dag sad jeg og var generet af mit tick ved øjet. Det var lidt ubehageligt. Men så sagde jeg det højt. Sagde, at "jeg er nervøs for praktikken". Og det var som om, at da jeg sagde det højt. Da jeg satte ord på den fysiske reaktion i min krop... Så blev det mere reelt og mere overskueligt. Det var ikke så "farligt". Det er fantastisk at kende sin krop så godt efterhånden.
Nogen vil nok tænke: "ticks - det har jeg sgu hele tiden, og det er skide normalt!"
Men når man har været der hvor jeg har været, så er det sgu rart ikke at gemme noget så "basalt" som ticks væk. Det er rart at erkende det og anerkende sig selv og sin krop. Både det mentale, men også det fysiske. Det er et enormt skridt på vejen, for mig, som menneske. Det er et enormt skridt på vejen, for mig, som person. Derfor er jeg (blandt andet) også glad i dag.
Ja og så lavede jeg god wok-mad, som der er nok tilovers af, til madpakken. Tænk at så lidt kan gøre så meget. Hurra for torsdag, hurra for pædagoguddannelsen, hurra for livet, og hurra for de mennesker der er omkring mig. Dem jeg holder så pokkers meget af.

Carpe Diem!

torsdag den 16. januar 2014

Two kind of girls

"The world is made up of two types of women. The simple girls and the Katie girls.
I'm a Katie girl."

onsdag den 15. januar 2014

Nyt tøj

En (lille) "forsinket" julegave...
Jeg fik nemlig et gavekort, af min søde lillebror, i julegave. Et gavekort til H&M.  (Behøver jeg sige, at det er en af mine yndlings butikker?!) I en alder af 5 år, så synes jeg at min lillebror gør det ganske godt. Både med pengepungen, men også tanker på hvad hans storesøster kan lide. Lækkert med et gavekort til nyt tøj, når økonomien er lidt stram. Det er også et rigtig godt tidspunkt at skulle shoppe nyt tøj, når der er så mange tilbud. Men desværre faldt jeg for noget der ikke var heeelt så billigt. Jeg har mange gange, siden jul, været inde i butikken for at finde noget nyt tøj, (gerne lidt farverigt og/eller lyst), men uden held. Men i dag fandt jeg så noget tøj, som jeg forelskede mig i. Jeg fandt dette "sæt":


Mønstrede jersey bukser på tilbud til 30 kroner.
Hurra, hurra, hurra! For både pris og størrelse, for jeg kan endelig klemme mig ned i en størrelse 36!


En ganske simpel, hvid bluse/langærmet top i "flamméjersey" til 79,95 kroner.
Igen, til min store glæde, en størrelse S! Jamen jeg forstår slet ikke hvordan min krop blev så lille, igen.
Det er bare så lækkert og selvværdet voksede super hurtigt.

Og for at skabe lidt mere lækkerhed til selvværdet, og hoppe ud i det lidt mere "modige Misse", fandt jeg en neon-pink strik.


En strikket trøje i farven "Rosa" også størrelse S.
Den kostede 179 kroner, og det er lidt over mit budget, men med en stor hjælp fra lillebror, så blev det ikke så dyrt igen. Og jeg har fået fornyet min garderobe og tilpasset den, min nye stil.

Jeg er nemlig på vej væk fra mit gamle, flippede jeg. Det er en rejse jeg har været på, siden sensommeren 2011, da min ekskæreste og jeg gik fra hinanden. En rejse hvor jeg gerne vil finde ud af, hvem er jeg?
Jeg er gået fra ternede bukser, sort make-up, kæmpe, touperet hår, under-cut, stretch i ørerne, læbepiercinger, sikkerhedsnåle i tøjet, ekstremt genbrugs tøj med huller.. You name it.
Men det er "mit gamle jeg", hvis man kan sige sådan. Det er en personliged, en identitet, som jeg begyndte at pakke sammen, tilbage i 2011.
En personlighed og et liv, som jeg er utrolig glad for at have prøvet, samt været en del af. Men det er også et liv, som jeg egentlig ikke passer ind i. I hvert fald ikke mere. Jeg er vokset fra det, og jeg kan meget bedre stå inde for den person jeg er i dag, fremfor den jeg var.
Jeg har det bedre med mig selv i dag. Både personlighed, men også udseende. Det er noget jeg gerne vil udstråle og gøre noget ved. Derfor har jeg også givet en masse af mit gamle tøj til en genbrugs-container. For jeg er sikker på, at der er andre, et eller andet sted her i verden, som sagtens kan bruge det tøj. Og som ikke ser på det, med de følelser, som jeg gør. Det er rart at have skilt sig af med det. Det er rart at komme videre og skabe en anden Misse.
En "bedre" Misse - den Misse jeg gerne vil være.
Men selvfølgelig vil der altid være dele af mig fra den tid. Jeg er jo ikke hundrede procent et andet menneske. Jeg har bare taget afstand fra meget af det. Men det kan jeg altid komme ind på, i et andet indlæg.
Men jeg velkommener mit nye tøj og den mere "poppede" pige, i mig.

Carpe Diem!

mandag den 13. januar 2014

Refleksion

"Don't cry because it's over, smile because it happened"

Til tider tænker jeg på fortiden. Ser den for mig som en billedbog af, med mit liv, malet som et eventyr. Alt det jeg har oplevet. Så kommer savnet op i mig og jeg bliver en anelse melankolsk. Ja, jeg bliver missisk.
Missisk - et udtryk jeg bruger om mig selv, når jeg er mut, hvilket jeg kan være i mere eller mindre grad. Men det er en følelse, som jeg nyder at være i, på en eller anden måde. For så kommer jeg lidt tættere på mig selv.
I dag har jeg egentlig ikke været så mut, men nærmere lysten til at reflektere lidt over mig selv, og mit eget liv.

Forleden dag åbnede jeg min minde-kasse, hvori jeg har gemt jeg ved ikke hvor meget skrammel. Breve, kort, noter, billeder, festival-armbånd, tegninger.. you name it. Alt muligt, som har haft betydning for mig, gennem tiden. Jeg besluttede mig for, at jeg ville lave en "Misses-minde-væg", over min seng. Blandt andet fordi jeg synes det er hyggeligt, personligt og en anelse barnligt!

 Iblandt de mange ting lå også gamle breve, som egentlig kun gør mig missisk, når jeg kigger på dem.
Jeg fandt en lille notesbog hvori der stod noget, fra en gammel tid. En tid, som ikke længere hører nutiden til. Men da AH prøvede at åbne notesbogen, blev jeg helt "panisk". For det var fortiden, der pludselig sneg sig ind på nutiden. Så jeg rev siden ud og krøllede den sammen. Efter AH var gået, blev jeg enig med mig selv om, at fortiden er fortid. At den altid vil være i mine minder, men den behøver ikke længere være der i fysisk form. Gennem breve/kort, skriftlige udtryk.
Det er på tide at slippe den helt. Det nytter ikke noget at have den hængende, som en grå regnvejrssky.

Så jeg fandt de andre breve, tillod mig at læse dem én sidste gang, og glædede mig over, at jeg ikke længere var fanget i noget, der smerter så meget.
Jeg blev taknemmelig over mit mod. Stolt af mig selv over, at jeg endelig var kommet så langt, at jeg kan sige "farvel".


I dag kom tankerne op i mig igen. Fortid er fortid, og det hører sig som sådan ikke nutiden til. Ikke hvis det skal forværre nutiden og skabe smerte. Jeg er glad for min fortid, for det har været med til at gøre mig, til den jeg er i dag. Og jeg er utrolig glad for, at være nået hertil. Jeg er vokset med rollen som mig, og jeg er lykkelig. Lige nu og her er jeg virkelig lykkelig. Intet er overdrevet eller falsk. Intet er ekstremt.
Jeg har det rigtig godt med det hele, som det er netop nu.
For jeg kan se mig selv i øjnene. Jeg er glad for livet. Ikke på en kunstig måde, men på en helt og aldeles oprigtig måde.
Ingen medicin til at holde mig ovenvande.
Kun mig selv og mit, til tider, glade sind. Dagbogskriverier, musik, tegninger, film, snakke og gå-ture. Jeg håber på at det bliver ved sådan her. Men alt i alt, så er jeg glad - ja lykkelig - netop nu.


Efter lidt dagbogsskrivning blev jeg ligesom klar over, at man på et eller andet tidspunkt kommer helt videre. Lige så gør ens fortid. Og man kommer videre, uden hinanden.
Jeg drømte også om det. Om at give slip og sige "tak for alt". Hvilket gav mig en ro i sindet. "Det er okay".
Så med et smil på læben og en følelse af, at en meget tung byrde er kommet af mine skuldre, kan jeg trække vejret meget lettere.

Jeg er glad for den person jeg er. Jeg er glad for det liv jeg lever. Den vej jeg har valgt at gå. Jeg er glad for min fortid. Jeg kunne aldrig være nået så langt, uden den. Uden al den smerte, som den førte med sig. Jeg er blevet stærkere og mere sikker på mine valg.
Jeg er glad for depressionen, glad for tidligere forhold, glad for teenage-ture og alle de gange jeg er flyttet. Glad for skilsmisserne, begravelserne, glad for fødslerne, bryllupperne og barnedåbene. Jeg er glad for alt det jeg har oplevet.

I mit noget så korte liv føler jeg, at jeg har oplevet meget. Nok til at kunne reflektere over det, og være glad for det liv, den hverdag og det "selv", som er her og nu.

Hastværk er lastværk.
Jeg har ikke travlt og jeg nyder, at jeg ikke har det.
Det er slut med overdrevenhed og ekstreme situationer. Ting tager den tid, som ting ta'r. Det er perfekt som det er, nu og her.
Lige nu og her er jeg en pige, en kommende kvinde. Jeg er snart et år ældre, end jeg var for et år siden. Jeg er på vej mod titlen som pædagog. Men jeg nyder virkelig vejen dertil. Jeg har ikke travlt. Jeg er glad.
Jeg er katteejer, jeg er storesøster, datter, veninde. Jeg er mig.
Og jeg er stolt af det!
Jeg er bare så glad for, at jeg er oven på. Og jeg er glad for, at jeg er noget så langt.
Det er sejr i sig selv, at kunne "snakke højt" om det.

Carpe Diem!

onsdag den 8. januar 2014

Misselivet

I skolen har vi valgt linjefag og det jeg valgte hedder Værksted, Natur og Teknik. Jeg har virkelig glædet mig til at komme i gang med faget, blandt andet fordi det har noget med kunst og kultur at gøre, men også naturen. Værkstedsdelen er det som mest omhandler maling, klippe-klister, skabe med videre. Den mere "kunstneriske" og "kreative". Men de andre emner i faget er også kreative, blot på anden vis.

I denne uge har vi dannet nye studiegrupper på tværs af klasserne, da linjefaget er alle klasserne (altså 6 klasser der er smidt ud på tre linjefag), sammen. På mit linjefagshold er vi, når alle er fremmødt, 47 studerende. Det er ret mange i én klasse, men du mærker det ikke rigtigt. Især ikke når det er så "afslappet" som det er, i forhold til få undervisningsdage, værkstedstimer og feltarbejde.
Min gruppe skal på tur i morgen til Statens Museum For Kunst, hvor vi skal undersøge hvad de kan gøre for aldersgruppen: Ældste børnehavebørn (omkring 4-6 år). Hvilke læringsprocesser og mini-projekter laver de, hvordan fremviser de museet med videre. Det bliver rigtig spændende! Ud fra de brochurer vi får i morgen, samt viden og information, skal vi lave vores eget (didaktisk orienteret) aktivitetsforløb i forhold til "Menneskets Møde Med Kultur og Natur". Det bliver rigtig spændende, synes jeg selv!


Materialer

Skulpturen, indtil videre. En Heks og en Bjørn i en skov.
I mandags skulle vi medbringe genbrugsmateriale (skrald/ressourcer), og lege "Shanes Verden". Vi skulle endda have set et klip fra DR1, om hvordan Shane arbejder og skaber, med genbrugsmateriale i børnehøjde. Det er lige noget for mig, jeg har endda fulgt lidt med i det hen over julen, hvor han lavede julepynt! Det er simpelthen så spændende, synes jeg. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide sådan noget. Så jeg har set meget frem til faget. Både undervisning og opgaver.

Jeg er simpelthen så tilfreds med mit valg af uddannelse. Jeg føler at jeg oplever så mange dele af mig selv, i uddannelsen. De fag jeg altid godt har kunnet lide, møder mennesker der siger mig en hel masse og får tilføjet brugbare ting i min rygsæk, som udvikler mig og gør mig stærkere dag for dag.

Der er selvfølgelig også visse udfordringer ved uddannelsen. Blandt andet fordi der er nogle mennesker, som ser lidt lettere på det, end andre.
Jeg er heller ikke stræber-typen, men jeg er ved bare at jeg er på rette spor, og jeg fortryder overhovedet ikke mit valg. Tværtimod er jeg blevet langt mere sikker med tiden.
Der var lige en periode hen over julen, hvor jeg følte at jeg trådte hårdere i pedalerne, og hvor jeg virkelig tvivlede på mine evner som 'studerende'.
Men så snakkede jeg med nogle gode klassekammerater om det. Vedkommende sagde blandt andet, at når det påvirkede mig så meget med den skriftlige opgave, og når jeg var så meget klar over, hvor utilfreds jeg egentlig var, så viste det også hvor meget det betød for mig.
Jeg er umådeligt glad for uddannelsen. Jeg synes det kan være rigtig, rigtig svært til tider
Det er ikke en leg og der er meget at læse og også nogle skriftlige opgaver, som til dels er svære. Men jeg føler for det og jeg ved, at der kommer noget godt ud af det, i sidste ende.

Når VNT er slut, så starter forberedelsen til praktikken, og efter det så skal jeg i praktik, i en SFO. Det bliver umådeligt spændende. Jeg er nervøs for "læringsmål" og den skriftlige opgave på 8-10 sider. Men jeg er så glad for, at jeg har den mulighed at have fingrene i jorden. Jeg glæder mig til at opleve en SFO, idet jeg er lidt nervøs for den aldersgruppe. Men jeg er meget sikker på, at det hele nok skal gå. Det bliver interessant, lærerigt og meget givende.

Det er bare så dejligt at være så positivt indstillet på en uddannelse. Efter gymnasiet troede jeg vitterligt ikke, at jeg nogensinde skulle få lyst til at blive studerende, eller noget have noget som helst med "skole" at gøre, igen. Men efter et år i erhvervet som vikar i en vuggestue/børnehave, fik jeg blod på tanden. Jeg føler mig i mit rette element. Jeg er simpelthen så lykkelig!



Og når det samtidig går så godt på hjemmefronten, som det gør lige fortiden, så kan jeg kun smile.
Jeg får nemlig mere og mere styr på privatlivet. Økonomien er elendig som altid, men jeg er ved at vænne mig til tanken, som "fattig studerende". Det er bare noget jeg må leve med i noget tid endnu.
Men jeg har det super godt herhjemme. Får ryddet op og skabt orden, samt gjort det til "mit eget". Jeg er enormt glad for min (dyre) lejlighed. Jeg er glad for at jeg kan have Hera her. Hun gør min hverdag så sjov, spændende og til tider lidt irriterende. Men det er også den del jeg elsker, ved hende.
Så er der AH. Som tiden går, bliver det også bedre og bedre, ja og mere seriøst. Det er vildt dejligt og jeg er meget, meget glad for ham.

Livet er godt.
Jeg har det godt.

Carpe Diem!







søndag den 5. januar 2014

After Eight Delight

Eller bare ganske simpel aften-blogging.
Det er godt nok længe siden at jeg har haft lyst til at blogge. Sådan rigtigt. Men det har jeg sørme fået lidt lyst til, netop nu.

Jeg sidder og nyder en kop aften-jule-te, mens jeg følger med i Big Brother. Jeg følger mest med på grund af, at en af mine gymnasie-klasse-veninder er med i programmet. Det er godt nok underligt at se en, som man kender, i et reality-program. Jeg har set Paradise Hotel og De Unge Mødre. Men det er jo bare noget man ser, fordi man skal have tiden til at gå. Jeg havde aldrig nogensinde forestillet mig, at jeg skulle genkende et ansigt. Men det er nu spændende nok - og jeg synes faktisk hun er rigtig sød og fornuftig at høre på, i forhold til så mange af de andre. Så jeg er ret stolt! Haha.
Udover programmet i TV, så har jeg også prøvet at rydde lidt op og gøre mere plads, i min ellers meget lille lejlighed. Det sker lidt ad gangen, men jeg regner nu også med at bo her 3 år endnu. Så det gør ikke noget, at jeg tager lidt ad gangen. Dog bliver jeg umådeligt glad, hver gang jeg får fikset noget, ryddet op, støvsuget, flyttet lidt rundt, eller andet der ligesom gavner mig humør og mit forhold, til min lejlighed. Noget der skaber en rar stemning og gør det hjemligt.

Jeg prøver også at skabe en god arbejdsplads for mig selv, men indtil videre er det overhovedet ikke sket. Jeg arbejder for det meste i min seng, liggende, hvilket er irriterende. Det skaber en uro i kroppen. Endvidere gør det også sovestedet til en arbejdsplads, og dermed har jeg ikke den bedste ro i kroppen, når jeg kommer til tidspunktet, hvor jeg skal sove.
Men nu har jeg sat mig i fodenden, med mit sofabord, og prøver at lave en eller anden form for "kontor-stemning". Men jeg sidder dårligt med ryggen, hvilket gør ondt i længden. Så jeg glæder mig til at få skabt mig en arbejdsplads, som jeg kan holde ud, og nyde at sidde ved.

I dag har jeg været ude og gå en tur med min dejlige kat. Jeg er startet lidt forfra med vores "gå-tur-projekt". Jeg ved endnu ikke om det er en god idé. Jeg frygter at det bliver for stor en afhængighed for hende. Men samtidig tænker jeg også, at det er sundt for hende at blive luftet og rørt sig lidt. Og så kan jeg rigtig få luftet igennem i lejligheden, uden at hun skal være bundet i køkkenet, i mens. Den stakkels, lille kat. (Ja, "problemet" ved der hvor jeg bor er, at kattene ikke må være udekatte).
Jeg er utrolig imponeret over min kat - jeg synes selv hun er den nemmeste, og mest imødekommende kat, nogensinde. Hun er utrolig sød og rar! Jeg giver hende bare sele på, og 1, 2, 3 så finder hun sig i, enten at være bundet i køkkenet, eller at gå tur udenfor.
Hun går med rundt og snuser rundt omkring, går ovenpå, på svalegangene, eller med over på græsplænen (og spiser græs). Det er en utrolig hyggelig oplevelse, som jeg nyder virkelig meget. Og så bliver jeg også luftet lidt samtidig! Men det slår nu ikke at gå tur med en hund. Det er en noget anderledes oplevelse, nemlig.
Efter gåturen med Hera, mødtes jeg med AH, hvor vi gik en tur sammen. Vi gik ned forbi Søen og ud til markerne, hvor vi kiggede på heste, geder og får. Det var også dejligt forfriskende, med lidt støvregn og højt til loftet. Lige hvad man har brug for, når man enten skal læse lektier, eller skrive opgave.

Alt i alt har det, på trods af at jeg har sovet længe og været sløv, været en rigtig god og givende dag. Det har været enormt positivt og jeg er enormt glad for mit liv. Jeg er på rette vej!
I morgen starter VNT (Værksted, Natur og Teknik), som er et kreativt valgfag, på Pædagogstudiet. Det er et fag, som jeg finder meget vigtigt, i forhold til min egen udvikling, men også i forhold til det at være pædagog. Jeg synes det er godt at være kreativt tænkende i forhold til mange ting, når man skal have noget med det pædagogiske at gøre. Enten klippe-klister, male, tegne, men også noget som bål, snitte pinde eller bygge/skabe. Det glæder jeg mig til at opleve og finde mere ud af.

Det var lidt blandet jammer fra Misse, denne søndag aften.

Carpe Diem!