torsdag den 28. november 2013

Snart weekend


Fredag betyder "jaaa", for så er det lige ved og næsten, før det er weekend. Det er dejligt!
Dagen er skudt i gang, med betaling af regninger. Det er lidt en ærgerlig følelse, at sende alle de dejlige penge, der så smukt stod på kontoen, langt væk. Men det er også en dejlig følelse, at have betalt det jeg skal. Senere skal jeg passe to drenge, hvilket jeg glæder mig til. Jeg har før passet dem, og de er ganske søde. Det bliver også rart med en anderledes fredag, end fest og ballade. Ja, og så kan jeg jo medbringe de 100 siders læsning jeg har for, til på mandag. (At organisere sit liv og skabe overblik har aldrig været min stærke side, sagde kvinden der har haft fri fra skole, i over én uge).
I morgen skal jeg have mit nye klædeskab - det bliver sååå godt! Tre skabslåger, spejl og to skuffer. Lækker, lækker! Bagefter skal jeg gøre brug af mit nye klædeskab, ved at putte mit tøj ind i det. Og til sidst tror jeg, at jeg skal gøre mig lidt fin, foran klædeskabet, da jeg skal til julefrokost med klassen. Det bliver dejligt!



Må alle have en dejlig fredag! Det er hårdt at være tidligt oppe, men nu er dagen startet og jeg skal først møde i skole klokken 09:25. Så jeg har dejligt med god tid! Jaaaa!


Carpe Diem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar