mandag den 25. november 2013

Kan en iPhone svømme?


Det tror jeg vidst ikke. Jeg tabte den ud af min hættetrøjelomme, og direkte ned i toilettet, da jeg ville rengøre det. Hvor kan man være dygtig! Så nu har jeg skilt den ad, prøvet at tørre den, mens jeg undersøgte gode råd på nettet. Jeg fandt denne guide. Der står at man skal putte den i en pose/skål med "rå" ris, i en uge! Jeg ved slet ikke om jeg kan undvære min telefon så længe?! Hvor afhængig kan man være..

Så nu har jeg lagt den dybt ned i en skål med ufærdige ris, mens jeg har fundet min gamle Nokia E51 frem. Det er noget anderledes at holde sådan en i hånden. Mest af alt fordi den ikke har de samme genveje, på samme måde. Dog har den et utroligt fint tastatur. Det er rart nok.




Jeg krydser fingre for, at den er klar allerede i morgen (som der stod i en anden guide jeg læste). "24 hours in a bowl of uncooked rice". Jeg krydser fingre! Indtil da må jeg nyde min computer og min nokia. De matcher også hinanden (sort og sort). Ha?

Det er nærmest uhyggeligt hvor meget sådan en smartphone kan betyde for en. Heldigvis er det ikke den jeg hører musik på. Der bruger jeg en gammel iPod, som heldigvis fungerer ganske godt. Bortset fra "hold"-knappen. Tak til internettet og guides, for stor hjælp i forhold til min telefon. Jeg krydser fingre og tæer, og håber på at den ikke har taget (vand)skade!

Carpe Diem - og sådan noget hæhæ!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar