torsdag den 28. november 2013

Snart weekend


Fredag betyder "jaaa", for så er det lige ved og næsten, før det er weekend. Det er dejligt!
Dagen er skudt i gang, med betaling af regninger. Det er lidt en ærgerlig følelse, at sende alle de dejlige penge, der så smukt stod på kontoen, langt væk. Men det er også en dejlig følelse, at have betalt det jeg skal. Senere skal jeg passe to drenge, hvilket jeg glæder mig til. Jeg har før passet dem, og de er ganske søde. Det bliver også rart med en anderledes fredag, end fest og ballade. Ja, og så kan jeg jo medbringe de 100 siders læsning jeg har for, til på mandag. (At organisere sit liv og skabe overblik har aldrig været min stærke side, sagde kvinden der har haft fri fra skole, i over én uge).
I morgen skal jeg have mit nye klædeskab - det bliver sååå godt! Tre skabslåger, spejl og to skuffer. Lækker, lækker! Bagefter skal jeg gøre brug af mit nye klædeskab, ved at putte mit tøj ind i det. Og til sidst tror jeg, at jeg skal gøre mig lidt fin, foran klædeskabet, da jeg skal til julefrokost med klassen. Det bliver dejligt!



Må alle have en dejlig fredag! Det er hårdt at være tidligt oppe, men nu er dagen startet og jeg skal først møde i skole klokken 09:25. Så jeg har dejligt med god tid! Jaaaa!


Carpe Diem!

Husmor anno 2013



Tænk engang, hvor er det længe siden at jeg har lavet noget helt fra bunden af. Det er nærmest pinligt! "Hvordan bager man overhovedet?" tænkte jeg, mens jeg stod og hældte ingredienserne sammen. Jeg havde først tænkt mig at bage en kage, men følte efter lidt tid, at det nok var for usundt. Selvom jeg personligt kører jeg ved ikke hvor meget chokolade ind, dagligt, så skulle det ikke være sådan. Nej, for det skal være lidt sundere, således at jeg ikke er alt for usund!


Jeg tjekkede på internettet (hurra, hvor er det skønt at have det!) hvad der skulle en pølsehornsdej, hvorefter jeg fandt min veninde's "Bananpandekage"-opskrift frem, for at se hvad mit kære hjem manglede dertil.
Op til fakta og købe de fornødne ingredienser og tilbage igen. En, to, tre så, så man lige mig blande ting sammen i en skål, og vupti! Så var der sgu noget der lignede dej. Det skulle så lige hæve en times tid, og i mens kunne jeg jo vaske tøj og blande pandekagedejen (som er uden sukker, yay!). 


Pandekagedej, mums

Jeg har dog ikke fået lavet pandekagerne færdige endnu. Jeg ved ikke om jeg skal gøre det i morgen tidlig, eller om det er noget jeg skal gøre senere i aften, således at de er klar til i morgen tidlig? Men dejen er klar og står i køleskabet. Jeg har også hørt, at den godt må trække lidt - så jeg satser på, at den er bedre, senere. Bom, bom. Så blev dejen til pølsehornene klar, og jeg gik i gang med at være ælte-mester og forme små, fine pølsehorn ud af det. Det var faktisk rigtig, rigtig sjovt! Så nu har jeg virkelig lyst til at bage boller, til en anden god gang. Det var SÅ hyggeligt at rulle små kugler, og laver lange pølser. Som jeg snoede rundt om (kyllinge)pølserne, bagefter. Jeg er faktisk en meget stolt person, netop nu. Blandt andet også fordi de blev så fine, i farven, de fine horn, da de kom ud af ovnen. Og fordi jeg synes de smager rigtig, rigtig godt, Med ketchup til! Mums, mums!





Alle billederne er taget med min iPhone, så de er ikke særligt fantastiske. Jeg er rigtig ærgerlig over, at mit kære Canon atter engang strejker. Det er lidt sørgeligt, synes jeg. Så jeg krydser fingre for, at det snart har hvilet længe nok, og derefter er klar-parat til flere billeder.
Indtil da må bloggen "nøjes" med disse iPhone billeder. Men hellere lidt, end slet intet. Så det er jo meget godt. Det er vel bare et spørgsmål om at være kræsen - kvalitet fremfor kvantitet. Ja, ja. Jeg er i hvert fald glad og tilfreds med resultatet af mine kundskaber i køkkenet. 1 - 0 til mig! (Jeg ved ikke lige mod hvem?)

Carpe Diem!

tirsdag den 26. november 2013

Morgen


Jeg har haft en rigtig dejlig, lang morgen. Jeg har nået at smøre madpakke, set Bones, drukket kaffe, spist morgenmad og skrevet en kærlig SMS, til dem jeg elsker mest her i livet.
Jeg skal senere til Zumba - hvilket jeg virkelig glæder mig til. Selvom jeg nok tænker "øv, hvor er det koldt og mørkt", når jeg skal cykle til Roskilde, for at danse. Men så kan jeg danse mig varm og glad der. Bagefter skal jeg hjem og lave aftensmad. Det skal nok blive en god dag.
Må alle andre få en dejlig dag. Det fortjener folket.
God morgen, god dag, god aften!

Carpe Diem!

Dagligdags Missejammer

Ja, min iPhone fungerer endelig igen. Så det er skønt og jeg kan tage billeder med den!
For nu har mit lækre Canon EOS 350D valgt at strejke. Æv, hvor er jeg ærgerlig. Men det er nu heldigt nok, at jeg har min smartphone til at tage billeder med. I stedet for. Dog har jeg valgt at bruge min Nokia lidt endnu.


Det er ganske sjovt at bruge en telefon, som har tastatur. Desuden er jeg en person, som nemt kommer til at benytte facebook, instagram, snapchat og andet smartphone-gejl, når jeg er ude. Derfor tror jeg det er ganske fornuftigt, at jeg prøver med en pause fra det her smartphone-liv i dagligdagen, eller i hvert fald bare når jeg er ude. Dog kan jeg godt savne det, at tage billeder i det fri. Men forhåbentligt kommer mit kære kamera til at virke, hurtigst muligt!

Indtil da må jeg fortsætte med mine iPhone billeder, som jeg desuden har brugt før, også. Det er blot følelsen af, at man mangler det, man ikke har. Og ved først "hvad det er værd", når man mister det. Haha.

Aftensmad's menuen bestod af: Kartofler, rødkål, smørsovs og medister. Julemedister, mhm!





Det var rigtig dejligt. Dansk, fedt og mættende. Mums!
Og så har jeg taget lidt billeder af min kære kat, som altid er så sød, så sød.
Det er simpelthen en lettelse hvordan hun en ikke mijawer højlydt, larmer og er irriterende, mere. Efter hun blev steriliseret, er hun sådan en god og nem kat. Det er fantastisk!

Hendes yndlingslegetøj er helt klart faktapose og en kugle lavet af sølvpapir. Hvilket er billigt legetøj! Så det er helt perfekt. Hun dribler rundt med den lille sølvkugle, og leger noget så fantastisk med sig selv.
Når jeg er her alene, lister hun sig op på computerens tastatur, eller på mit bryst. Så skal hun altså bare kæles! "Og det er NU, menneske!" haha.
Derudover så har jeg også valgt at give hende mad der er skræddersyet til steriliserede katte. Så hun ikke bliver alt, alt for fed. Men jeg kommer sørme til at 'tabe' leverpostejen på gulvet, i ny og næ.
Hvem kan stå for de skønne, grønne katteøjne?!

Kineser Mis

Hun er huslig!

Men vigtigst af alt: Hun er en glad, sød, kælen, legesyg kat. Og hun har endelig taget lidt på, men er ej heller for overvægtig. Hvilket jeg er meget, meget glad for!
Hun skal være med over alt, og jeg lever virkelig et katteejer-liv. Hun er min 'baby' og det kan der ikke laves om på. Jeg bliver også drillet med, at hun er "mors pige". Men sådan er det bare!
Jeg er nok en af de forfærdelige katteejere, men sådan er livet nu engang. Jeg er glad for min missekat!

Her kommer lige lidt billeder fra i løbet af November. Taget med mit Canon kamera.





Jeg beklager mit lidt rodede dagligdags-missejammer-indlæg, men det nok sådan jeg kommer til at skrive, til tider. Det er ofte lidt rodet og lettere uklart. Jeg er bare lidt et vrøvlehoved.
Jeg håber alligevel det giver lidt mening. Og at der er nogen, der gider læse hvad pokker jeg skriver.
Uanset hvad, så har jeg det ganske hyggeligt med min blog. Jeg er glad for den.

I morgen starter der en skoledag, for første gang i lang, lang tid.
Det bliver interessant.

Carpe Diem!

mandag den 25. november 2013

Kan en iPhone svømme?


Det tror jeg vidst ikke. Jeg tabte den ud af min hættetrøjelomme, og direkte ned i toilettet, da jeg ville rengøre det. Hvor kan man være dygtig! Så nu har jeg skilt den ad, prøvet at tørre den, mens jeg undersøgte gode råd på nettet. Jeg fandt denne guide. Der står at man skal putte den i en pose/skål med "rå" ris, i en uge! Jeg ved slet ikke om jeg kan undvære min telefon så længe?! Hvor afhængig kan man være..

Så nu har jeg lagt den dybt ned i en skål med ufærdige ris, mens jeg har fundet min gamle Nokia E51 frem. Det er noget anderledes at holde sådan en i hånden. Mest af alt fordi den ikke har de samme genveje, på samme måde. Dog har den et utroligt fint tastatur. Det er rart nok.




Jeg krydser fingre for, at den er klar allerede i morgen (som der stod i en anden guide jeg læste). "24 hours in a bowl of uncooked rice". Jeg krydser fingre! Indtil da må jeg nyde min computer og min nokia. De matcher også hinanden (sort og sort). Ha?

Det er nærmest uhyggeligt hvor meget sådan en smartphone kan betyde for en. Heldigvis er det ikke den jeg hører musik på. Der bruger jeg en gammel iPod, som heldigvis fungerer ganske godt. Bortset fra "hold"-knappen. Tak til internettet og guides, for stor hjælp i forhold til min telefon. Jeg krydser fingre og tæer, og håber på at den ikke har taget (vand)skade!

Carpe Diem - og sådan noget hæhæ!

onsdag den 20. november 2013

Evigt solskin


.. og alt det andet pjat. Jeg har simpelthen haft en af de bedste dage i mit liv. Jeg har været delvist flittig hjemme, danset Zumba og sunget så hjertet sang med, efterfølgende. 
Hermed kan jeg nu lægge mig til at sove, med et smil på læben og super glade tanker. Jeg har det godt!
Jeg glæder mig til atter en dag i morgen, hvor jeg igen, igen skal til Zumba og derefter overvejer at tage til ACA-møde. Nu må vi se hvad aftenen bringer.

Godnat til folket.
Carpe Diem

tirsdag den 19. november 2013

Nyt til stængerne


Så er jeg sgu blevet smart med mine ny-erhvervede Rascals bukser.
Jeg er ellevild og synes simpelthen de er så lækre at have på. Jeg oplevede dem for nyligt, da min veninde tillod mig at låne hendes. Jeg blev smask forelsket, og har siden prøvet at skaffe mig et par.
Jeg skaffede mig disse, brugt. Og de er så gode som ny!
Det er bare en luksus at have på. Jeg synes de fungerer til både pænt og afslappet. Det er super fedt!
Jeg er glad!

mandag den 18. november 2013

Tosomhed


Tosomhed.
To mennesker, som tilbringer tid sammen. Som er langt mere end venner.
Dog uden titel. For så langt er forholdet ikke nået. Eller det har i hvert fald ikke besluttet sig. Det er sådan lidt ømt, på en sød måde. Samtidig tror jeg også det er blevet lidt nemmere bare at lade være med, at putte en 'label' på. Det er næsten for fjollet. Eller som om der er en frygt i det. En frygt for at ødelægge det. I starten var frygten også for, at det blev for seriøst. Hvilket det jo så gjorde. Bom, bom.
Det samme sker jo så nok nu.
Det med frygten.
For jeg har ikke rigtig ville nævne det på bloggen. Netop på grund af frygten. Frygten for, at det blev helt virkeligt.

Jeg husker en gang hvor jeg glemte min make-up fjerner hjemme hos ham.
Han havde derefter stillet den på badeværelset. Der kom et hvin fra mig, uden lige - "Hvad laver den dér?!"
For vi var jo ikke noget. Vi var jo ikke et par. Der var ingen tosomhed der. Slet, slet ikke.
Så hvorfor skulle den nu stå dér. Ude på badeværelset?!

Straks blev den fjernet. Men nu står der så fint en tandbørste hjemme hos mig.
Ja, og der var en overgang også nogle ting hjemme hos ham.
Sådan har der været rykket lidt frem og tilbage i en periode.
Ganske hyggeligt. Ganske stille og roligt.

Det er virkelig kært og rart. Dejligt, sjovt, sødt. Jeg kan rigtig godt lide det.
Jeg kan rigtig godt lide ham.
Jeg synes virkelig at det er fantastisk.
Jeg vil ikke bytte det for noget.

Et kærestepar.

Det er underligt, men godt. Det er bare sådan det er.
Kærligt, varmt og dejligt.
Så kom det sgu på bloggen. Det med den kærlighed. Som er så irriterende. Forfærdelig underlig. Men nu er det her. På trods af, at jeg i lang tid ikke har ville skrive om det. På grund af mange ting. Ja, der har været mange grunde. Men det står her nu. Fordi jeg synes det skal.
Kærlighed er en dejlig effekt. Effekt af livet. På livet.
Jeg er forelsket og det er en følelse, som har gjort mig skør, men glad. Og jeg er stadigvæk glad.
Fantastisk!