torsdag den 3. oktober 2013

Grønt


Jeg er stor fan af farven grøn, hvilket vises tydeligt i mit hjem. Ikke i det store hele, men der er nogle små detaljer der udgør det. 
Blandt andet min fine stumtjener der lidt skal forestille et træ, og som er så rar at have. Den er desværre ikke så nem at se, når mit tøj hænger på den, men jeg synes simpelthen den er så fin, at den fortjener at blive vist frem.



Billedet er redigeret, da lyset var elendigt. Men det viser stadigvæk hvor fin stumtjeneren er.

Derudover har jeg min højt elskede (og alt for dyre) loftlampe, som jeg er vildt forelsket i. Det var kærlighed ved første blik, og derfor måtte jeg også bukker under for prisen. Den hænger fint ude i mit køkken nu, og lyser aften-tiden op. Wauw, hvor er jeg helt vild med den. Den er øm og i nogens øjne, nok også grim. Men jeg er forelsket i den, og vil altid være!



Før jeg flyttede for mig selv var jeg også ejer af et gammelt malet spisebord. Det var mørkegrønt og havde kostet 200 kroner i en genbrug. Jeg savner det til tider - det var så skønt og grønt!
Hjemme hos mine forældre står der også en mørkegrøn to-personers sofa, som jeg forhåbentligt får igen, en dag. De synes ikke selv om den, men jeg vil ikke af med den. Den er pragtfuld! Jeg har desværre ikke plads til den, her hvor jeg bor nu. Ellers var den også blevet en del af mit hjem.

Så har jeg i dag også købt mig en mørkegrøn jakke. 


Så nu er jeg forhåbentligt snart klar til vinterperiodens kolde stunder. Det bliver spændende at se, om den var pengene værd. Personligt synes jeg, at den er rigtig fin! Den har dog "pels" på hætten, hvilket jeg ikke er synderligt fan af. Heldigvis kan det tages af. Jeg må lige se det an. Jeg er i hvert fald glad for købet. Den kostede 550 kr. i Vero Moda. Det blev i stedet for den anden, lidt finere model, som jeg havde set på (og også skrevet om i et tidligere indlæg). Den kostede 800kr. og var lidt mere "elegant" og "damet". Men jeg synes nu den her er ret fin, billigere og virker mere.. Robust.




Til slut vil jeg bare give jer lidt af min Hera:



Som satte sig så fint, så fint ved siden af min skønne stumtjener. Hun er simpelthen en lille model-kat til tider. Skørt.

2 kommentarer:

  1. Hvor ser den jakke lækker ud (:

    - Kit

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have. Jeg har faktisk lige været i det Nordjyske hvor det vakte stor lykke, i forhold til strandtur, vind og vejr!

      Slet