tirsdag den 22. oktober 2013

Energi og knald i låget!


Det er noget jeg lever meget med. Jeg har mange former for energi. Mange farver af energi, Og mange stemninger i forhold til energi. Jeg har positiv energi, men også negativ energi. Jeg skal lære at leve med begge dele - og elske begge dele lige højt. For energierne er en del af den jeg er. Men det kan virkelig være svært at leve med den negative energi. Især fordi jeg har så svært ved at styre den.
Jeg har let ved at blive glad ved ting. Jeg har let ved at forelske mig i ting. Jeg bliver meget nemt overvældet og sprudlende. Det er til tider lidt i overkanten med det høje humør og spralske sind. Men jeg har også denne her negative energi, som jeg meget ofte har svært ved at styre. Jeg kan blive sort som en tordensky. Jeg kan have lyst til at slå i puder, kaste med ting og råbe og skrige. Når jeg bliver rigtig gal. Det er pinligt! Jeg kan blive ih og åh så rasende. Jeg bliver nemt påvirket af dumme drømme, af dumme tanker og af dumme følelser. Jalousi, negativt selvværd, misforståelser og andet. Puha, hvor det er en elendighed til tider.
Egentlig er det fjollet. For jeg ved, at min energi er så ekstremt, at jeg egentlig burde dyrke motion. For det er noget der virkelig virker, på denne ustabile og meget voldsomme energi. Den vil gerne ud, og den er "kraftig". Men jeg er nogen gange for dum til, ikke at udføre det. 

Tager man f.eks. en dag som i dag, hvor jeg stod ud af sengen, (selvfølgelig) med det forkerte ben først. Der var simpelthen nogen der havde tisset på min sukkermad, og jeg var sur.
Alligevel tog jeg mig sammen. (Hurraaa!!) På trods af min dovenskab og klodsede ageren, fik jeg pakket en sportstaske. Men det var vitterligt en kamp at få pakket tasken. Så tabte jeg min shampoo, så gik jeg ind i dørkarmen. Jamen der var ikke det der ikke lige gik galt. Så kunne jeg ikke finde strømperne, jeg lige havde haft i hånden, og mit fitnesskort var også væk. (Fordi jeg på et eller andet tidspunkt havde været 'fornuftig' at lægge det væk, da jeg skulle i byen og ikke bruge det). Jamen jeg rendte rundt med hovedet under armen i en halv times tid, og temperamentet blev mere og mere hidsigt. Så skulle jeg sadle cyklen, men tasken gad ligesom ikke som jeg gad, i forhold til at cykle og have sportstasken på ryggen. (Suk!) Jeg kommer endelig op til fakta, hvor jeg liiiige skal stille cyklen, for at købe en banan og en flaske vand. Men jeg tumler rundt med min cykel (uden støtteben), lige ved en vandpyt, så jeg er ved at tabe min bæltetaske og vanter ned i den. Atter engang hidser jeg mig lidt op. Jeg kan nærmest mærke hvordan blodet bobler inden i. Og hvorfor? Det er jo bare små ting! Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor ting kan være så irriterende. Som en der sidder og prikker mig i hovedet i flere minutter. Æv! Men jeg får købt det jeg skal og får ompakket det hele. Hvorefter jeg sætter mig, faktisk meget behageligt!, op på cyklen, og drager mod Roskilde, med solskin (og solbriller).
Og hvilken dejlig tur! Iih hvor er det bare skønt med solskinsbelagte veje, blå himmel, 15 graders varme og en frisk cykeltur. Jeg kommer ind til fitnesscenteret hvor jeg får sat mine ting, klædt om, og ellers går i gang med det, som jeg nu lige føler for. Jeg træner omkring en time, i et behageligt tempo (et Misse tempo!), hvorefter jeg går i et varmt bad. Bagefter så træder jeg udenfor i det rigtig, dejlige solskinsvejr, spiser min banan, og nyder tilværelsen. 
I den tid jeg har trænet, har min hjerne ligesom ændret tankegang, og verden er pludselig ikke så stikkende og irriterende. Skyerne i mit hoved er drevet væk, og lader solen komme ind. Jeg begynder at føle mig glad og levende. Pragtfuldt! 
Med et trak jeg friskere luft ind, med et følte jeg mig fri. Jeg blev så meget gladere af at træne. Denne oplevelse gjorde også, at jeg faktisk ser frem til at træne, atter engang. Og jeg tror måske jeg presser mig selv for hårdt med at tænke: Du skal vælge holdtræning! 
For jeg kan ikke rigtig rumme tanken om, at skulle møde et sted, "til tiden". Så jeg tror jeg starter blidt ud, i mit eget tempo. Så må tiden vise, hvad der ellers skal ske. Men hvor er jeg glad for, at jeg cyklede der op. Hvor er jeg glad for, at jeg fik brugt min krop. Jeg fik svedt og jeg nød det. Kvalitetstid med mig selv. Aaah, hvor var det bare fantastisk! Jeg havde så mange levende tanker, hele vejen hjem på cyklen. 
Jeg tænkte over, hvor glad jeg er for, at være stoppet med at ryge. Hvor glad jeg er for, at mine negle vokser og vokser. Hvor glad jeg er for mit liv, i forhold til at jeg har et sted at bo, et sted, der er mit eget. Hvor jeg rent faktisk kan lukke døren, og være mig selv. Et sted, hvor min søde kat, Hera, også må bo. Et sted jeg kan rode og være missisk (at være mig.) Jeg er i gang med at tage en uddannelse, hvor jeg kan være udenfor og indenfor. I går så jeg en reklame i TV, som lød: "Får du nok D-vitamin?". Den fik mig til at tænke på, at jeg virkelig er glad for, at jeg er ved at uddanne mig til pædagog. For her får jeg lov til at være ude og inde, uanset vejr. Der er altid nogen der vil lege eller give dig en krammer. Og du kan altid være der for nogen. Jeg er virkelig glad for mit valg. Jeg glæder mig ved tanken om, at jeg faktisk har fundet noget, som jeg godt vil. Jeg elsker den aldersgruppe, jeg allerede arbejder med, og jeg håber på, at jeg en dag får et fast arbejde, i en institution, a la den jeg arbejder i, nu.
I det hele taget har jeg fået en ordentligt los i hjernen i dag, og jeg er faktisk rigtig glad for, at jeg gjorde det. 
Så efter en times træning og 6 kilometer på cyklen, drog jeg glædeligt hjem. Jeg spiste lidt mad og tog en (lang) lur. Og her til aften afsluttede jeg denne dejlige dag, med en aftentur i det varme oktobervejr. Hvor månen var så orange og med mønstre, så den nærmest lignede et græskar på hímlen. Hvor er det en perfekt måne, i sådan en oktober måned. Fantastisk! Så nu vil jeg slutte dagen helt af, med det sidste kig på lektierne, hvorefter jeg vil sove, og være klar-parat til fremlæggelse i morgen.



Carpe Diem!!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar