torsdag den 31. oktober 2013

Torsdag

Min ende på Oktober.
Nogle ting jeg holder rigtig meget af er, at ting ikke skal passe sammen. I hvert fald ikke ting som tallerkener, bestik, glas med videre. Servicen i mit hjem må gerne være tilfældig, men fundet med lyst og med hjertet.




Derfor ser mine tallerkener sådan her ud. De er billige, købt forskellige steder, og helst så uens, som muligt. Den hvide med "blomster" på kostede 5 kroner i Kvickly, den med jordbær, den med manden med dragen og den med de grønne, ruderformede figurer på er fra Tiger og har cirka kostet 10-20 kr. stykket.
Jeg kan ikke huske hvor jeg købte den lyserøde.

Endvidere kan jeg virkelig godt lide farver, mønstre og hygge. Hvad er bedre end en "bordskåner" af 'porcelæn' (eller hvad det er?) i farver! Den har jeg valgt at bruge til små fyrfadslys. 



Den kostede også 10 kroner i Tiger.




Jeg har også købt et par lanterner (10 kr. stykket, Tiger), til min vindueskarm. Jeg følte lidt for at kigge derover og nyde lysenes beroligende skær og flammens ivrige bølgen frem og tilbage. Sammen med min karma-kat! Ih, hvor er det dejligt.



Ja, og så starter Movember jo lige om lidt, så her har jeg givet mit eget bud på et moustache!


Jeg synes selv det er et hyggeligt og sjovt påfund, med en dyb mening. Og så elsker jeg navnet 'Movemer'. Genialt fundet på, og hvis jeg var dreng støttede jeg gerne op omkring det!


Til sidst min lille Hera, som slapper af i lysenes skær, på sengen. Det er så dejligt at bo sammen med hende, min søde, lille, bløde, brummende pelsbold.

Alt i alt har jeg haft en meget, meget skøn dag. Vi har i skolen påbegyndt et nyt forløb/fag: DKK. Det var en interessant og hyggelig - ja meget inspirerende - undervisning vi havde, i dag. Jeg nød det i fulde drag. En meget genial lærer vi har, lige pt. Desuden synes jeg også klassen er en super klasse! Ja, og så har vi fået nye studiegrupper i dette forløb, som jeg synes virker ganske spændende. Det er rart med nye øjne, på nye emner. Selvom den anden studiegruppe også var rigtig fin!
Lige nu der nyder jeg mit valg fuldt ud. Jeg har hygget, leget og lært i dag. På bedste vis! Genert, aktiv og glad, som det interesserede barn. Det var for fedt! Jeg havde et smil på læben hele vejen hjem. Det er så rart, så rart.
Jeg er glad.

Carpe Diem!
And Happy Halloween of course!

fredag den 25. oktober 2013

Fredag, atter engang


Så blev jeg atter engang forført på sengekanten, af de lækre Tennessee mænd. Uf, hvor er de bare skønne at høre på!
Vågnede op i morges med en meget sammensnørret og irriterende, tarvelig hals. Jeg tænkte virkelig: Denne dag bliver aldrig god. Men efter et varmt bad, så føltes tingene bedre. Jeg tog i skole. Men kun til halv et, hvor jeg tog hjem igen. For at sove. For jeg var blevet ret så udmattet og træt. Men nu kører det okay på skinner, og jeg har lavet mig en kop (kamille)te med honning, i mit fine prinsesse-krus. Så det skal nok gå.
Jeg ser frem til en rar fredag i hvert fald, med Spotify og rent sengetøj. Hurra.

Herlig fredag til alle andre !

tirsdag den 22. oktober 2013

Energi og knald i låget!


Det er noget jeg lever meget med. Jeg har mange former for energi. Mange farver af energi, Og mange stemninger i forhold til energi. Jeg har positiv energi, men også negativ energi. Jeg skal lære at leve med begge dele - og elske begge dele lige højt. For energierne er en del af den jeg er. Men det kan virkelig være svært at leve med den negative energi. Især fordi jeg har så svært ved at styre den.
Jeg har let ved at blive glad ved ting. Jeg har let ved at forelske mig i ting. Jeg bliver meget nemt overvældet og sprudlende. Det er til tider lidt i overkanten med det høje humør og spralske sind. Men jeg har også denne her negative energi, som jeg meget ofte har svært ved at styre. Jeg kan blive sort som en tordensky. Jeg kan have lyst til at slå i puder, kaste med ting og råbe og skrige. Når jeg bliver rigtig gal. Det er pinligt! Jeg kan blive ih og åh så rasende. Jeg bliver nemt påvirket af dumme drømme, af dumme tanker og af dumme følelser. Jalousi, negativt selvværd, misforståelser og andet. Puha, hvor det er en elendighed til tider.
Egentlig er det fjollet. For jeg ved, at min energi er så ekstremt, at jeg egentlig burde dyrke motion. For det er noget der virkelig virker, på denne ustabile og meget voldsomme energi. Den vil gerne ud, og den er "kraftig". Men jeg er nogen gange for dum til, ikke at udføre det. 

Tager man f.eks. en dag som i dag, hvor jeg stod ud af sengen, (selvfølgelig) med det forkerte ben først. Der var simpelthen nogen der havde tisset på min sukkermad, og jeg var sur.
Alligevel tog jeg mig sammen. (Hurraaa!!) På trods af min dovenskab og klodsede ageren, fik jeg pakket en sportstaske. Men det var vitterligt en kamp at få pakket tasken. Så tabte jeg min shampoo, så gik jeg ind i dørkarmen. Jamen der var ikke det der ikke lige gik galt. Så kunne jeg ikke finde strømperne, jeg lige havde haft i hånden, og mit fitnesskort var også væk. (Fordi jeg på et eller andet tidspunkt havde været 'fornuftig' at lægge det væk, da jeg skulle i byen og ikke bruge det). Jamen jeg rendte rundt med hovedet under armen i en halv times tid, og temperamentet blev mere og mere hidsigt. Så skulle jeg sadle cyklen, men tasken gad ligesom ikke som jeg gad, i forhold til at cykle og have sportstasken på ryggen. (Suk!) Jeg kommer endelig op til fakta, hvor jeg liiiige skal stille cyklen, for at købe en banan og en flaske vand. Men jeg tumler rundt med min cykel (uden støtteben), lige ved en vandpyt, så jeg er ved at tabe min bæltetaske og vanter ned i den. Atter engang hidser jeg mig lidt op. Jeg kan nærmest mærke hvordan blodet bobler inden i. Og hvorfor? Det er jo bare små ting! Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor ting kan være så irriterende. Som en der sidder og prikker mig i hovedet i flere minutter. Æv! Men jeg får købt det jeg skal og får ompakket det hele. Hvorefter jeg sætter mig, faktisk meget behageligt!, op på cyklen, og drager mod Roskilde, med solskin (og solbriller).
Og hvilken dejlig tur! Iih hvor er det bare skønt med solskinsbelagte veje, blå himmel, 15 graders varme og en frisk cykeltur. Jeg kommer ind til fitnesscenteret hvor jeg får sat mine ting, klædt om, og ellers går i gang med det, som jeg nu lige føler for. Jeg træner omkring en time, i et behageligt tempo (et Misse tempo!), hvorefter jeg går i et varmt bad. Bagefter så træder jeg udenfor i det rigtig, dejlige solskinsvejr, spiser min banan, og nyder tilværelsen. 
I den tid jeg har trænet, har min hjerne ligesom ændret tankegang, og verden er pludselig ikke så stikkende og irriterende. Skyerne i mit hoved er drevet væk, og lader solen komme ind. Jeg begynder at føle mig glad og levende. Pragtfuldt! 
Med et trak jeg friskere luft ind, med et følte jeg mig fri. Jeg blev så meget gladere af at træne. Denne oplevelse gjorde også, at jeg faktisk ser frem til at træne, atter engang. Og jeg tror måske jeg presser mig selv for hårdt med at tænke: Du skal vælge holdtræning! 
For jeg kan ikke rigtig rumme tanken om, at skulle møde et sted, "til tiden". Så jeg tror jeg starter blidt ud, i mit eget tempo. Så må tiden vise, hvad der ellers skal ske. Men hvor er jeg glad for, at jeg cyklede der op. Hvor er jeg glad for, at jeg fik brugt min krop. Jeg fik svedt og jeg nød det. Kvalitetstid med mig selv. Aaah, hvor var det bare fantastisk! Jeg havde så mange levende tanker, hele vejen hjem på cyklen. 
Jeg tænkte over, hvor glad jeg er for, at være stoppet med at ryge. Hvor glad jeg er for, at mine negle vokser og vokser. Hvor glad jeg er for mit liv, i forhold til at jeg har et sted at bo, et sted, der er mit eget. Hvor jeg rent faktisk kan lukke døren, og være mig selv. Et sted, hvor min søde kat, Hera, også må bo. Et sted jeg kan rode og være missisk (at være mig.) Jeg er i gang med at tage en uddannelse, hvor jeg kan være udenfor og indenfor. I går så jeg en reklame i TV, som lød: "Får du nok D-vitamin?". Den fik mig til at tænke på, at jeg virkelig er glad for, at jeg er ved at uddanne mig til pædagog. For her får jeg lov til at være ude og inde, uanset vejr. Der er altid nogen der vil lege eller give dig en krammer. Og du kan altid være der for nogen. Jeg er virkelig glad for mit valg. Jeg glæder mig ved tanken om, at jeg faktisk har fundet noget, som jeg godt vil. Jeg elsker den aldersgruppe, jeg allerede arbejder med, og jeg håber på, at jeg en dag får et fast arbejde, i en institution, a la den jeg arbejder i, nu.
I det hele taget har jeg fået en ordentligt los i hjernen i dag, og jeg er faktisk rigtig glad for, at jeg gjorde det. 
Så efter en times træning og 6 kilometer på cyklen, drog jeg glædeligt hjem. Jeg spiste lidt mad og tog en (lang) lur. Og her til aften afsluttede jeg denne dejlige dag, med en aftentur i det varme oktobervejr. Hvor månen var så orange og med mønstre, så den nærmest lignede et græskar på hímlen. Hvor er det en perfekt måne, i sådan en oktober måned. Fantastisk! Så nu vil jeg slutte dagen helt af, med det sidste kig på lektierne, hvorefter jeg vil sove, og være klar-parat til fremlæggelse i morgen.



Carpe Diem!!

søndag den 20. oktober 2013

Træt og doven


Det giver jeg mig selv lov til at være, i dag.
Dog har jeg sat Hera i snor, således at der kan blive luftet rigtig godt ud, mens jeg vasker tøj over i fælles vaskerummet.


I går var jeg til koncert i Store Vega, hvor jeg hørte Lucy Love, og det var en ret så god koncert. Jeg er egentlig ikke fan af hende, men jeg blev inviteret med på grund af vundne billetter. Den mulighed ville jeg bestemt ikke takke nej tak til. Så jeg gjorde mig lidt fin i det, og drog derefter mod det Københavnske, hvor jeg fik et par øl og nød noget anderledes musik. Hun lavede et rigtig godt sceneshow, med dansere og udklædning. Det var rigtig godt! Laser-lys var der også, og en storm-trouper, der snart skal giftes, hoppede også et smut op på scenen. Intimt og hyggeligt, det var hvad det var.
Jeg er ret stor fan af Vega's intime stemning og afslappede måde at føre koncerter på. Jeg har før været til Foster The People og Kaisers Orchestra der, hvilket jeg virkelig også nød godt af! Ja, jeg er ret glad for det spillested.








Lucy Love - det var en rigtig god koncert og jeg hyggede mig virkelig meget. Så jeg er glad for invitationen. Det var en god måde at bruge min lørdag aften på.

Så mens jeg venter på at mit tøj bliver færdig, vil jeg nyde min lade og dovne holdning. Jeg synes sgu det er okay, at jeg ærlig talt ikke orker andet, end at være et dumt og dovent ungt menneske i dag.
I morgen står det atter på skole, hvor projektet skal afleveres, og hvor der skal planlægges fremlæggelse. Når projektet er fremlagt, slutter faget Pædagogik. Næste fag der påbegyndes er Dansk, Kultur og Kommunikation (DKK). Jeg ser frem til at opleve det. Det virker som et spændende, men tværfagligt fag. Interessant.
Jeg håber at alle andre gør lige hvad de har lyst til, sådan en grå dag som i dag. 


Carpe Diem!

torsdag den 17. oktober 2013

At få noget ud af livet


Jeg sidder her, en torsdag aften i min islandske sweater, natbukser, hyggestrømper og smager lidt på livet. For jeg skal sgu have noget ud af det, mens jeg lever. The Bucket List er en suveræn film, som jeg for nyligt har set. Den har smittet mig med livsbekræftende tanker. Jeg lever kun dette ene liv, og det skal jeg sgu have noget ud af. Jeg kan sove når jeg bliver gammel - men jeg skal også trække vejret, og leve i nuet. Én dag ad gangen.
Her til aften deltog jeg i noget meget givende, for mig selv. Noget jeg før har været med til, mens slet ikke på samme måde, som her til aften. Jeg har alt for længe gået og været 'missisk' (et selv-opfundet udtryk, der betyder at jeg er i et gråt og mystisk humør). Jeg har ondt af mig selv, ser ned på mig selv, kan ikke rigtig finde hoved og hale i min tilværelse. Jeg føler jeg konstant vælger forkert, eller at jeg bør løbe ad helvedes til. Til tider har jeg blot et behov for at stampe i gulvet som en eller anden forkælet møgunge, der ikke får sin vilje. Eller jeg har blot lysten til at grave mig helt ned under dynen (ja, og madrassen), hvor ingen kan se mig. Gemme mig væk fra sandheden og virkeligheden. Jeg har det ofte med at springe fra i sidste øjeblik, eller græde, når tingene ikke går som de skal. Det jeg har fundet ud af er, at jeg er et voksent barn.
Men det vil jeg ikke kun stemples for. For hvad så med Misse, eller Michelle? Datter, søster, veninde? Jeg er studerende, kollega, storesøster, lillesøster. Jeg er mange ting. Jeg er alt for mange ting, til tider. Men problemet er nok mest: Hvornår er jeg 'mig'?
Jeg ved ikke altid hvad vej jeg skal gå, eller hvad jeg skal tro på. Jeg kan stresse små situationer op, og flippe helt ud. Jeg kan mistolke hændelser og tænke "mig, mig, mig". For hvorfor går det ud over MIG? Jeg er en egoistisk, lille personlighed, der vil have, at jeg er det perfekte væsen, med perfekte egenskaber. Jeg vil kunne det hele. Stræber efter perfektion, men fejler oftest (ja, nærmest hver gang). Hvorefter jeg sørgmodigt og stortudende lægger mig i sengen, og giver op på mig selv og hele verden. For jeg fejlede jo - jeg var ikke perfekt. Jeg er ustruktureret. Jeg er elendig til at holde ro og orden i mit eget hjem. Jeg er elendig til at klare diverse simple opgaver. Men nej, faktisk er jeg det ikke. Og nu har jeg taget en bid af æblet og sprunget ud i en lyst til at leve.
F.eks. så er jeg så heldig, at jeg har en familie og venner der støtter godt op omkring mig. Samtidig har jeg en energi, som - når jeg ser positivt på livet - kan hjælpe mig vildt godt igennem tilværelsen.
Jeg er dygtig (hvis jeg virkelig vælger at tro på mig selv) med et kamera. Jeg kan tage billeder der ser godt ud. Jeg er nogenlunde klog og kløgtig. Især når jeg selv vil det.
Men jeg er også distræt. Jeg bliver lidt distraheret. Jeg elsker elektronik, bloggnig, facebook, instagram og andet gøgl, som skaber fokus, reklame og  ytrings muligheder.
Jeg har taget tyren ved hornene og sat mig for, at jeg skal dette hver torsdag. Jeg krydser fingre for, at jeg er kvinde for at holde det.


I dag har jeg været på arbejde, hvor jeg tur-retur har cyklet 14 kilometer. Bagefter tog jeg turen frem og tilbage, der i alt har været på 6 kilometer. Det vil sige jeg har cyklet små 20 kilometer i dag. Det har skabt noget plus-plus i min hjerne. Og nu har jeg sgu tænkt mig at stå tidligt op, og tage i fitness-center i morgen tidlig, før arbejdet. Hvorefter jeg vil holde weekend med maner! Og nyde at jeg skal sove længe lørdag, hvorefter jeg skal til Lucy Love koncert. Fordi jeg kan, fordi jeg er en heldig kartoffel, men også fordi jeg blot er et menneske. Med knald i låget og en dysfunktionel barndom, der har påvirket mit voksen-liv og dermed gjort mig til et voksent barn. Ligesom mange andre mennesker. Hvilket jeg fandt ud af, her til aften. Hvilket har efterladt mig med en sindsstemning af alt muligt. En forståelse af, hvorfor jeg er, som  jeg er. Men samtidig også en følelse af, at jeg er pisse træt af etiketter. For hvorfor skal jeg både være ramt af angst, stress, depression og være en barn af en dysfunktionel familie? Det er da bare pis og papir. Det er skide tarveligt, og det er ikke noget jeg skrev under på, ved fødslen.
Men jeg er den sensitive, ustabile, usikre, idiotiske, egoistiske, selvviske person, jeg nu engang er. Med rummelighed når overskuet er til det. Jeg er katteejer, jeg er studerende, jeg er arbejdende og jeg er en brokkerøv, som ønsker at have det godt. Og lige netop nu, denne torsdag aften, jamen der har jeg det faktisk godt. Jeg er elsket, jeg har et liv. Jeg har en lejlighed, jeg har min kat. Jeg har et arbejde, jeg har elektroniske ting i mit liv, som jeg føler mig glad ved. Jeg har en uddannelse og jeg har en fremtid. Jeg er noget og jeg er ved at blive til mere. Mest af alt, så er jeg sgu bare et menneske, der ikke kan meget mere, end mennesker som jeg selv, kan. Og det må jeg erkende og acceptere.
Uha, hvor er dette rodet. Men det er fordi min hjerne kører på højtryk, og jeg må indrømme at det sgu ikke er gennemlæst. Beklager for gentagelser. Men direkte splat er det jeg er bedst til. En lang køre, som ikke er gennemtænkt, men en her-og-nu-følelse.
Det er hvem jeg er. Jeg er en blogger og jeg er amatørfotograf. Jeg elsker at skrive, tegne og tage billeder. Jeg elsker at læse og se film. Jeg elsker at danse. Høre musik.
Ja, og så er jeg røgfri på 18. uge. Hvilket også er helt fantastisk og opløftende. Jeg er også i gang med at stoppe med neglebidderiet. Det vil faktisk sige, at jeg er ved at skabe selvdisciplin. Jeg er i gang med at skabe orden i mit liv. Kontrol. Neglebidning, rygning.. Ja, nu mangler jeg bare orden og lektielæsning. Men én ting ad gangen. Jeg skal lige klare det ene, før jeg kan klare det andet. Og jeg har da noget at være stolt af! 
Så nu vil jeg slutte denne aftens indlæg, i min islandske sweater. Med glæde i mit liv. Jeg er i dette øjeblik lykkelig. Velkommen til mig selv. Tak for i aften.

Carpe Diem!

mandag den 14. oktober 2013

torsdag den 3. oktober 2013

Grønt


Jeg er stor fan af farven grøn, hvilket vises tydeligt i mit hjem. Ikke i det store hele, men der er nogle små detaljer der udgør det. 
Blandt andet min fine stumtjener der lidt skal forestille et træ, og som er så rar at have. Den er desværre ikke så nem at se, når mit tøj hænger på den, men jeg synes simpelthen den er så fin, at den fortjener at blive vist frem.



Billedet er redigeret, da lyset var elendigt. Men det viser stadigvæk hvor fin stumtjeneren er.

Derudover har jeg min højt elskede (og alt for dyre) loftlampe, som jeg er vildt forelsket i. Det var kærlighed ved første blik, og derfor måtte jeg også bukker under for prisen. Den hænger fint ude i mit køkken nu, og lyser aften-tiden op. Wauw, hvor er jeg helt vild med den. Den er øm og i nogens øjne, nok også grim. Men jeg er forelsket i den, og vil altid være!



Før jeg flyttede for mig selv var jeg også ejer af et gammelt malet spisebord. Det var mørkegrønt og havde kostet 200 kroner i en genbrug. Jeg savner det til tider - det var så skønt og grønt!
Hjemme hos mine forældre står der også en mørkegrøn to-personers sofa, som jeg forhåbentligt får igen, en dag. De synes ikke selv om den, men jeg vil ikke af med den. Den er pragtfuld! Jeg har desværre ikke plads til den, her hvor jeg bor nu. Ellers var den også blevet en del af mit hjem.

Så har jeg i dag også købt mig en mørkegrøn jakke. 


Så nu er jeg forhåbentligt snart klar til vinterperiodens kolde stunder. Det bliver spændende at se, om den var pengene værd. Personligt synes jeg, at den er rigtig fin! Den har dog "pels" på hætten, hvilket jeg ikke er synderligt fan af. Heldigvis kan det tages af. Jeg må lige se det an. Jeg er i hvert fald glad for købet. Den kostede 550 kr. i Vero Moda. Det blev i stedet for den anden, lidt finere model, som jeg havde set på (og også skrevet om i et tidligere indlæg). Den kostede 800kr. og var lidt mere "elegant" og "damet". Men jeg synes nu den her er ret fin, billigere og virker mere.. Robust.




Til slut vil jeg bare give jer lidt af min Hera:



Som satte sig så fint, så fint ved siden af min skønne stumtjener. Hun er simpelthen en lille model-kat til tider. Skørt.

onsdag den 2. oktober 2013

With Canon, you can! Og andet rart.



Hvilket jeg inderligt tror på. Mit kæreste eje, mit Canon EOS 350D spejlrefleks har længe strækket, grundet alderdom. I dag forsøgte jeg at oplade batteriet, for derefter at tænde kameraet. Det viste sig sørme at virke! Jeg har læst mig lidt til, på google, at det ofte trænger til et hvil, i en længere periode. Og det har det så sandelig også fået nu, på omkring en måneds tid. Åh, men jeg har været fortvivlet. Min hobby er blevet stillet med mit sørgelig iPhone kamera, som er et fint substitut for billedtagning, men på sigt og i det hele taget, slet, slet ikke kan måle sig med mit Canon. Jeg ved godt, at det er en ældre sag, som jeg arbejder med, men det er sgu så fantastisk. Jeg er meget, meget glad for det, og synes ikke at kvaliteten er så ringe endda. Jeg skal have sparet sammen til et Canon 550D, som jeg har lidt i kikkerten, men indtil da er jeg bare super lykkelig over, at min old-school spejlrefleks med batteri grib, stadigvæk fungere. Vi bliver jo alle gamle og grå en dag, og må stille træskoene. Men jeg er ikke klar til at miste mit skønne, skønne kamera. Som jeg har fået af min kære far, faktisk.

Desværre holder batteriet ikke så lang tid ad gangen, så det skal lige lade lidt. Jeg forsøgte mig ellers med et efterårs tema, men batteriet gik ud midt i det hele. Jeg ved ikke, om det er fordi det ikke var ladet 100 % op, eller dets dage er talte. Men nu giver jeg det lige lidt ro, med mere opladning og pause. I mens vil jeg fordrive tiden med lidt New Girl. En serie, som jeg virkelig har forelsket mig i! Jeg er nået til Sæson 2, og det er bare skønt at følge med i. Jeg synes Zooey Deschanel er suveræn og enormt kær. Ja, og så er serien bare fuld af humor og harmoni. Jeg er generelt fan af de to søstre, Emily og Zooey Deschanel.


Jeg fulgte også meget med i serien Bones, en overgang, men har desværre ikke afsluttet den. Faktisk overvejer jeg at påbegynde den igen, snart. Men først skal jeg lige fuldende New Girl. 

Hvem kan andet end at elske Jess?