tirsdag den 10. september 2013

Pædagog

Så er 2. studieuge som pædagogstuderende skudt i gang. Dagen startede i går med en selvstudiedag, hvilket nok er det sværeste. Det er sin sag at have selvdisciplin og disponerer sin tid ordentligt.
Studiegruppen er skabt og emnet indenfor det næste projekt er børn, der lider under deres forældre. Det er ret spændende indtil videre, og jeg er sikker på at opgaven bliver mere og mere spændende, jo mere jeg/vi kommer i dybden med den.
I det hele taget har jeg kun positive oplevelser ift. uddannelsen, indtil videre. Der er forholdsvis mange selvstudie - og projektdage, men det bliver der nok også brug for. Jeg kan også godt mærke på min hjerne, at der sker en hel masse. Den arbejder på højtryk og jeg prøver at forstå alt det jeg læser og lærer, men det er ikke alt der vil sidde fast. Samtidig er jeg også endnu mere træt, end førhen. Det er tydeligt på det punkt, at jeg er på skolebænken igen.

Jeg glæder mig bare til at komme mere og mere i gang. Det er i hvert fald spændende at få lidt teori på den praksis, jeg allerede har, gennem min erhvervserfaring! Så jeg ser frem til de næste 3½ år. Det er bare for fedt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar