mandag den 30. september 2013

Vaner


Så er der gået 4 måneder / 16 uger i mit liv som røgfri. Jeg er simpelthen så glad på mine vegne! Jeg har klaret det rigtig godt synes jeg selv. Ingen erstatnings substitutter, eller erstatnings nikotin. Jeg drømmer til tider, at jeg ryger en smøg, hvorefter jeg vågner op og har det elendigt. Men når jeg vågner og ved, at det bare var en drøm, så er jeg titusinde gange gladere! 

Videre i mit dårlig-vane-forløb har jeg klaret nogle uger uden neglebidning. Og jeg klarer den nogenlunde.


De får i hvert fald lov til at vokse og de har fået et mere girly look. Pink neglelak, så jeg rigtig kan føle mig feminin med mine ellers korte negle. Det er så godt! Jeg tror jeg er på vej ind i en ny fase i mit liv, hvor jeg tillader mig selv at vøre "fin". Det er en ret så mystisk oplevelse! Men det går ganske godt. 

Carpe Diem!

tirsdag den 24. september 2013

Forførende

Er der noget der virkelig kan gøre mig glad og nærmest få mig til at rødme fra næsetip til tåspids, så er det sgu de lækre drenge fra Nashville, Tennessee! Den sprøde vokal, blandet med de skønne trommeslag og elguitaren der livligt spiller med. Jeg var pladask forelsket i deres tidligere album Come Around Sundown, der mest af alt lyder af sol og sommer (synes jeg!). Nu kaster de atter engang om sig med bass, spade og trommeslag i deres nye Mechanical Bull. Jeg er kun imponeret! Jeg elsker simpelten de skønne mænd.
Velkommen tilbage Kings Of Leon!


lørdag den 21. september 2013

Så tæt på, og alligevel slet ikke...

... Sådan havde jeg det i går. For der følte jeg virkelig, at jeg skulle til at begrave min søde, lille kat.

Jeg skulle i går afleverer Hera hos dyrlægen, velvidende, at hun kun skulle steriliseres. Men jeg tog delvist fejl. For jeg snakker med dyrlægen omkring hendes vægt og størrelse, og dyrlægen synes det er lidt alarmerende, at hun ikke er større. Dyrlægen mente også, at hendes muskelmasse på bagbenene ikke var optimal. Vi snakkede lidt frem og tilbage, og vi blev enige om, at hun skulle undersøges, før der blev foretaget en sterilisering af hende.
Jeg gik fra dyrlægen en halv time efter, med et sørgmodigt hjerte og var nærmest grædefærdig. Tænk hvis hun ikke skulle med mig hjem fra dyrlægen? Med sygdomme som "blærebetændelse", "sukkersyge", "orm" eller eventuelt noget med nyrerne, kunne jeg ikke rigtig forestille mig, at hun kom levende derfra. Heldigvis ringede dyrlægen - som lovet ! - lidt senere. Hun fortalte, at prøverne de havde foretaget, var negative. Jeg blev simpelthen så glad, lige indtil dyrlægen siger: "Men hun har fåtal af hvide blodlegemer, så vi vil gerne tage teste hende for FIV (katte-aids) og leukæmi." Atter engang får jeg hjertebanken. Aldrig i mit liv har jeg været så nervøs. Jeg elsker jo min lille kat så utrolig højt, og hvorfor skulle hun nu fejle alverdens ting og sager, når jeg egentlig bare synes, at hun virker sund og rask?! Ja, hun er alt, alt for tynd, og jeg prøver virkelig at fede hende op. Men hun er en meget livlig kat, hun er en glad, god og sød kat. Jeg går bare med telefonen på mig, hele dagen, og venter og venter på, at jeg får et opkald fra dyrlægen. Endelig! Klokken 14:30 cirka, har jeg modtaget et opkald fra dyrlægen om, at Hera er blevet undersøgt, og prøverne viste negativ. Derfor havde de steriliseret hende, og hun var nu ved at vågne. Så jeg skynder mig til dyrlægen, hvor jeg modtager en meget sød og meget træt kat. Hun sidder i sit bur, musestille, med de største pupiller, og kigger tåget rundt. Jeg er bare så lykkelig over, at hun ikke skulle aflives.
Jeg var bare ikke klar på, allerede at skulle miste hende. Hun er en møg hamrende forkælet kat, der må mange ting. Hun er min behårede datter, og sådan er det. Jeg er så glad for hende, og jeg har slet ikke lyst til at tænke på, hvis hun ikke var der mere. Så jeg er bare lettet ved tanken om, at hun er rask, er blevet vaccineret, øremærket og steriliseret. Det er rart at vide, at hun i det hele taget er god nok.
Bortset fra alle de dumme prøver og hendes immunforsvar, så fik jeg at vide, at hun havde nogle meget fine tænder. Ingen tandsten. Hurra! Det er da rart at vide. Så nu skal hun bare fedes op, så hun kan få lidt sul på kroppen. Min egen lille kat!
Tænk at så mange forskellige følelser kan komme på så kort tid. Ulykkelighed, sorg, frustreret, magtesløs, ked af det, fortvivlet.. Blandet med kærlighed, glæde, lykke og jubel. Alt sammen på grund af et sødt, lille firbenet væsen, med pels og knurrehår. Jeg er bare så glad for, at det ikke var et farvel. Det var en dyr fornøjelse, men sådan må det være. For nu ved jeg, at hun er blevet tjekket, og at hun er inde i systemet. Hvilket er en beroligende tanke.
Koste hvad det koste skal. Jeg er bare glad for, at jeg stadigvæk har hende hos mig. Søde, lille dyr.

lørdag den 14. september 2013

Shop Amok

... blev der sagt!!

Så det gjorde jeg. Jeg fik brugt aaaaalt for mange penge. Det er rædselsfuldt pinligt, men faktisk har jeg det ikke dårligt med det. For lige nu, så skal alting nok gå. Det vigtigste er klaret: Jeg har hævet pengene til min Hera's dyrlægeregning. Således at de ikke bliver brugt på alt muligt andet, end hende!


I går pakkede jeg en taske med sportstøj, makeup, nattøj og godt humør, til en mini-weekend hos min skønne veninde, P.
Jeg var først til coach, som kan læses i mit andet indlæg: Be Free. Efterfølgende havde jeg en masse timer, som skulle brændes af. Og jeg følte, at jeg virkelig trængte til en selv-forkælelses-weekend! Så jeg tillod mig at se på tøj til mig selv. For nu hvor der sker så mange ændringer af mig selv, inden i, føler jeg næsten også, at jeg vil ændre det udadtil. Således at jeg ligesom føler, at jeg passer sammen.






Jeg startede med Outlet'et i Ringsted, hvor jeg fandt et par løbesko til 414kr. i Nike Factory. Jeg har ikke haft det helt rigtige sports udstyr, idet jeg har set lidt ned på sportstøj og det at være "smart", når man træner. Men jeg har ligesom fundet ud af, at jeg har det meget bedre med mig selv, når jeg ikke træner i en almindelig bh, i en åndssvag natbluse og et par slappe bukser og all-stars. Jeg kan mærke, at jeg har behov for at have en rigtig sportsbh, en sportstop og løbesko. Så derfor besluttede jeg mig for, at NU skulle jeg altså eje de løbesko. Især nu hvor jeg har tøjet. Jeg er glad for mit køb, og brug af penge. Jeg synes det er godt, og for første gang nogensinde ser mine fødder små ud (!!).




Efter en rundte i Outlet'et hvor jeg ikke rigtig følte, at der var noget som faldt i min smag, tog jeg turen videre over i Ringstedet. Her overfaldt jeg H&M, da jeg havde ekstrem god tid til det. Når man ikke ser på tøj med stress og jag, men rent faktisk giver sig god tid til det, (hvilket jeg slet ikke har prøvet, i jeg ved ikke hvor lang tid), så ender man faktisk med noget ret lækkert tøj!
Jeg tog mig tid til at prøve tingene. Overveje vigtigheden i at købe det, om prisen passede til "niveauet" og så videre. Fedt, fedt, fedt!!
Så jeg endte med nyt tøj og ny makeup, og en følelse af, at jeg faktisk ser godt ud. Det var sørme rart!!






Især blev min store favorit, denne lange 'afslappede' blazer-jakke-et-eller-andet.
Jeg synes den klæder mig rigtig, rigtig godt, og så kan den bruges til hverdag, og fest. Hurra!
Endvidere fik jeg købt en "plane" hættetrøje i grå, som er rar at have til skole, hjemme og/eller arbejde.
Jeg fik købt to bluser, og vågede pelsen ved at købe en i lilla. Utrolig sød og køn!
H&M's originale sorte cardigan, for det er sgu en vigtig beklædning at eje. Og det har jeg ikke gjort i hundrede år og en madpakke - åh, åååh!
 Nye, sorte strømpebukser, idet alle mine er gået i stykker, blevet væk og andet. Så det var en tiltrængt genstand i mit hjem, eftersom jeg også elsker at have en lang top på, med strømpebukser indenunder.
Så fik jeg også købt mig en bronze-pudder, en ny mascara og en kohl eyeliner, til "indersiden" af øjet. For jeg har nogle fine, sorte eyeliners, der er våde. Og jeg skal virkelig øve mig i, at lægge makeup. Så nu savnede jeg den gamle, simple blyant-eyeliner. Welcome back!

Udover tøj fik jeg også købt støvsugerposer, så nu kan jeg endelig få skiftet den meget brugte pose ud. Det bliver lækkert for mit lejligheds-gulv!

Efter flere timers shopping, drak jeg kaffe på en café med min mor. Her fortalte jeg hende lidt om min coaching-oplevelse og planer for fremtiden. Bagefter hentede vi min lillebror i børnehaven, og de kørte mig så op i byen igen.
Der blev indkøbt chips og chokolade til venindetiden, hvorefter jeg drog hjem til P.
Her lavede vi LÆKKER lakselasagne med ostesovs og spinat. Den smagte simpelthen så godt! Let, simpelt og delikat. Nam-nam!
Bagefter flød vi på hendes sofa med åndssvagt TV, chips, dip, kaffe og chokolade. En skøøøøn og afslappet fredag aften.





I morges stod vi forholdsvis tidligt op og gjorde os klar til dagens "Stram Op" i Fitness World.
Jeg glædede mg til at afprøve mine nye løbesko, selvom det ikke var løb, som jeg foretog mig.
Men det har også givet en fed selvfølelse, at have gjort noget for sin krop.
Bagefter valgte vi at gå en tur igennem et loppemarked som var ved Ringsted torv. Her fandt jeg et par søde øreringe, som jeg købte for 5kr.
Ja, og så besluttede vi os for at tilføre nogle nye kaloerier, som vores krop senere kan forbrænde: Vi tog på Mc Donalds og spiste et meal, og drak Mocca Frappés. 




Det var bare så hyggeligt at sidde på en bænk, i solen, og drikke kold mocca med flødeskum. Vi snakkede, fjollede, rodede med mobiltelefoner (instagram, snapchat og andet gøgl). Bagefter bevægede vi os over i Ringstedet, hvor jeg faldt for en skøn vinterjakke, som jeg nærmest bliver nød til at købe! Jeg skal bare lige se hvordan pengene ser ud, til den tid. 

Men for pokker hvor jeg synes den klæder mig - især i Sort/Hvid!
Ej, men jeg ønsker mig den inderligt, så der bliver virkelig nødt til at være penge til den, på en eller anden måde. *håber*
Tja, hvad er der så ellers blevet brugt tid og penge på?
Jo, et cover til min iPhone. Jeg har længe tænkt på at finde et forholdvis billigt cover, som passer til min spraglede personlighed (synes jeg selv).
Og i dag fandt jeg dette cover:


Farverigt, mærkeligt, en anelse piget, sødt og skørt.
Så det passer vel sagtens til mig!

Og med alt dette skriveri, både i dette indlæg, men også det tidligere, vil jeg nu stoppe for i dag.

Carpe Diem !


Be free

Jonny Farrow

"Life is what happens to you while you're busy making other plans"- John Lennon

Dette er et af mine yndlings citater, for jeg synes det beskriver mit liv rigtig, rigtig meget.
Jeg vil så gerne leve livet og jeg "planlægger" det perfekte liv, hele tiden. Men hvad er egentlig det perfekte liv, hvis du slet ikke ænser det liv, der er her og nu?
Derfor ... !

Jeg forsøger at ændre mit liv ud fra hvem jeg er, frem for hvem jeg ønsker at være. Jeg har længe haft et billede af mig selv, som for nogle år siden blev nedbrudt, idet jeg blev deprimeret. Jeg har altid været klassens søde og pæne pige, der havde styr på sit liv, lavede sine lektier og så videre. Men hele dette billede af mig selv, som før i tiden egentlig var rigtig nok, er nu blevet ødelagt. Og jeg er ikke længere den samme, som før min depression. Der er sket mange ting i mit liv, det sidste lange stykke tid. Jeg har levet en stresset tilværelse, hvor jeg har prøvet at skubbe mine følelser og føling  på krop, så langt væk som muligt. Tiden skulle helst ikke stå stille - og nu skriver jeg i datid, hvilket egentlig er total skørt, for jeg har det stadigvæk sådan. Alenetid er ubehageligt, for "ensomheden" vælter ind over mig. Mit lave selvværd og frygten for at mærke mig selv har været så ekstrem, at jeg har prøvet at nå så meget som muligt, så jeg ikke behøvede at mærke mig selv. Men det liv vil jeg ændre på!
Jeg vil forsøge at gå en tur hver dag, hvor jeg kun er mig, uden påvirkning fra omverden. Jeg skal gå denne mediterende sansetur, for at mærke mig selv og min krop. Sætte hovedet sammen med kroppen. Tanker og følelser, forbundet med min krop og dens signaler. Det bliver et større projekt, men dog et projekt der er vigtigt. 

Jeg tror virkelig på, at 'skæbne' er noget rigtigt. Jeg er overtroisk, troende eller hvad man vælger at kalde det. Jeg tror på alternative hjælpemidler og diverse "skøre" ting og sager. Jeg er åben overfor det. Langt mere åben, end jeg er overfor medicin og andet gøgl. Dog skal jeg slet ikke spille hellig! For jeg startede på anti-depressiver i sommerstarten, 2011. Jeg vil så sige, at jeg havde forsøgt med psykologhjælp og lidt coaching ved den tid også. Men mit liv var så meget i underskud, at jeg ikke kunne klare den hjælp jeg fik, dengang. Derfor besluttede jeg mig - sammen med min mor - at påbegynde disse anti-depressiver, således at jeg fik mig en medical krykke. Så kunne jeg i det mindste rejse mig fra det store hul, som jeg var faldet ned i. Jeg vil også sige, at disse piller hjalp mig. Utrolig meget! Jeg kom meget, meget langt med disse. Så langt, at jeg faktisk begyndte at blive angst, når jeg ikke tog dem. Der valgte jeg simpelthen at stoppe på pillerne. For hvis jeg var blevet afhængig af dem, på den facon, at jeg blev angst når jeg ikke tog dem, så styrede de mig, og jeg styrede ikke dem. Samtidig var jeg også begyndt at savne mine oprigtige følelser. Så derfor ville jeg også gerne slippe for denne oste-klokke-boble, som jeg var havnet i.
Jeg er utrolig glad for min beslutning! Og det jeg vil sige med disse medikamenter, sammenblandet med alternative hjælpemidler, og så videre, er: At jeg mødte en munk i Ringsted by i dag.
Han fortalte at han prøver at hjælpe personer med en stresset hverdag, personer med angst, depression eller anden negativ (psykisk) lidelse, på vej til en sundere hverdag. (Sundere i den forstand, at man ikke er mentalt nedbrydende - sådan forstår jeg det).
Derfor støttede min veninde ham (og mig!), ved at købe en af hans bøger (som er på engelsk), for 29kr.
Og med dette vil jeg sige, at skæbnen atter engang viste sit ansigt. For jeg var i går til coaching. Omkring meditation og tanker. Omkring at mærke sin krop og finde sig selv. Jeg var til coaching for at få redskaber/værktøjer/midler til at klare mit temperament, min angst og nedbrydende følelser.
Coachingen handlede om at acceptere de dårlige sider og lade dem være der, ligeså meget, som de positive. For alle følelserne er en del af mig, og den jeg er! Dette betyder så pokkers meget for mig, at lære.
Så jeg føler mig godt på vej til en mere ægte mig. En der både kan rumme og acceptere sit store temperament, sin angst, jalousi, vrede, melankolske, hidsige, sørgelige, deprimerede følelser. Det er så vigtigt! For alle disse følelser er noget, som alle mennesker har i sig. Nogen på andre måder, end andre - og det er jo hvad der gør os så specielle og herlige! Derfor glæder jeg mig til, at kunne holde min vrede i hænde. Jeg glæder mig til at se min angst i øjnene, og vide, at det er okay. Følelserne må godt være der! De er mere end velkomne. 
Det bliver en utrolig svær tid for mig. Jeg har meget, som jeg skal lære. Men bare det at jeg kan se, at jeg har et problem, er vigtigt! Jeg skal acceptere, at jeg har det svært mentalt. Det er nedværdigende for mig at vide, at jeg rent faktisk er "syg". Det er ubehageligt at vide, at jeg ikke er rask (endnu). Men det er rart at, endelig at have overskuddet, til at ændre på dette liv. På dette billede af mig selv. Jeg glæder mig over det.

Pyyyyyhh.. Det var en af de lidt tungere og længere blogindlæg. Men det var rart at få ud. For det handler virkelig om at være lidt hippie og sige til sig selv: Du lever kun dette ene liv, og det handler om at være sig selv tro, og leve i nuet!

Med det vil jeg faktisk bare sige: Carpe Diem!

torsdag den 12. september 2013

Dream On - Canon



Jeg drømmer meget om dette meget smukke, skønne og lækre kamera. Jeg har prøvet at tage et par billeder til en familiefest med det. Det var enormt lækkert at holde i hænderne. Samtidig har det også et "grib" ved 'aftrækkeren' i højre side, som også passer helt perfekt i hånden. Endvidere er det ret småt og let, så det er ikke krævende at bære rundt på det.
Det har også en stor LCD-skærm, som gør det nemmere at se billederne direkte efter. Og alligevel skal man se ind i hullet, fremfor kun på skærmen, når man tager billederne. Hvilket jeg er ret vild med! Så nu vil jeg drømme mig til et fedt - fedt kamera. Krydser fingre for, at pengene snart er der. 



Men indtil da må jeg lige lade nogle andre ting komme i første række. Blandt andet min skønne, skønne mis. Jeg har fået bestilt tid til dyrlæge i næste uge. Det bliver ret så dyrt (2133 kr, øv!) Men det skal lige siges at jeg får: Sundhedstjek, sterilisering, øremærkning og vaccine med i købet. Det er rigtig godt! Så skal jeg også have forhørt mig omkring hendes vægt. Hun er ret undervægtig, så jeg skal have fedet hende op.
Når hun er blevet steriliseret bliver alting bedre, det er jeg sikker på. Den forkælede tøs! Hun mijawer nemlig latterilgt meget, på grund af hendes kønsmodenhed. Hun er konstant i løbetid, føles det som. Det er slet ikke til at holde ud! Så det bliver godt at slippe af med det problem. Ja, og så tror jeg også det bliver bedre for hende, eftersom at hun er en indekat.



Weekenden, som blandt andet er blevet en forlænget weekend (hurra!!), skal jeg bruge delvist i Ringsted, sammen med en dejlig veninde. Så det glæde jeg mig meget til! Ellers så foregår der ikke så meget andet end pædagogik i hjernen på mig, og i mit liv. Bom, bom. 
God weekend!


Carpe Diem!

onsdag den 11. september 2013

Forandring

Jeg kan mærke at der sker rigtig meget inde i mig, fortiden. Jeg udvikler min personlighed utrolig meget, ser nogle ting i øjnene, som jeg normalt ikke ville gøre. Hele min forståelse af mig selv er blevet anderledes. Jeg tror jeg er i en forandrings-proces, i en positiv retning. Til tider kan jeg virkelig føle mig helt nede i kulkælderen. Jeg kan føle mig ensom og sørgelig. Jeg kan også mærke, at min angst blusser op. Men det forandrer ikke min følelse inden i, af ændring. For jeg er på vej til at blive til noget. Det har taget mig omkring 22 år at nå til denne følelse. Følelsen af, at det sgu er fint nok at have små bryster, eller at se ung ud. For det er ikke det, det handler om. Følelsen af, at jeg bevæger mig mod stadiet "voksen". Følelsen af, at jeg rent faktisk er ved at opbygge min egen fremtid. Noget, som jeg føler, jeg kan være stolt af! Det er super fedt!

Dog skal det siges, at det materielle følger lidt med. For i min "forandrings-proces" har jeg også lyst til at smide en masse ting ud. Jeg har lyst til at udskifte min garderobe, og jeg har lyst til at smide en masse gamle ting ud, sådan så jeg har færre ting at gøre godt med, i min dagligdag.
Det hele skal ændres. Gamle ekskæreste genstande skal ud af mit liv. Ting og minder fra dårlige tider, støv, skidt og møg der hober sig op, jeg skal have ro og orden. Jeg glæder mig til, at det hele bliver fuldført. Jeg glæder mig til at få lidt penge mellem hænderne, således at jeg kan købe de ting, der nu må være nødvendige. Jeg mangler at få færdiggjort en masse, i denne proces. Men det er okay, for jeg har ikke "travlt". En dag ad gangen! Det hele skal nok gå.

Alt i alt er jeg bare under udvikling. Jeg har det godt med mig selv. Jeg har det godt med det sted hvor jeg bor. Jeg føler mig hjemme! Jeg glæder mig over at vågne op og vide, at jeg er på rette vej. Dermed ikke sagt, at nogle dage er tunge, mørke og triste. For det er de stadigvæk. Men det går den rigtige vej. Og dét er vigtigt!
Derudover er jeg i gang med projekt: Stop med at bide negle!
For i opgaven 'forandring' lyder der også en klang inde i mit hoved.
Jeg vil gerne have pæne hænder. Jeg vil gerne kunne gå med neglelak. Jeg vil gerne være mere feminin at se på. Jeg er begyndt at gøre noget ud af mig selv. Jeg er begyndt at føle mig pæn.
Dét er en følelse der har været længe ventet. Og jeg har lyst til at skrige: HURRA, endelig kan jeg anerkende mig selv!
Langt, langt om længe går tingene den rigtige vej.
Jeg har også holdt mit projekt: rygestop.
Jeg er nemlig røgfri på 13. uge. Hvilket er suverænt! Jeg har ikke taget særlig meget på heller. Så det er også bare super fedt, altså. Jeg kan også mærke en meget tydelig forandring. Jeg hoster slet ikke mere, som jeg gjorde førhen. Jeg har ikke alt muligt slim, som jeg bøvler med i min hals. Jeg får ikke ondt i brystet når jeg løber efter toget, eller cykler langt. Jeg har i det hele taget ikke den samme, slemme stak-ånde-følelse.
Jeg er meget stolt af mig selv!
Uden brug af hverken nikotin tyggegummi eller nikotin plaster. Ingen andre præparater.
Lige bortset fra et glas vand i ny og næ, eller et almindeligt stimoroltyggegummi. Men det tillader jeg også mig selv! Til gengæld har det gået meget ud over neglebidningen. Derfor har jeg lavet en markant stopper for dette: Jeg har puttet plaster på alle ti fingre.
'God Negl' har ikke haft den hensigtsmæssige virkning på mig. Jeg har bidt igennem det hver gang. Det er heller ikke fordi det er synderligt kønt med plaster på alle ti fingre. Men det forhindrer mig i, at tage fingrene i munden. Og den forhindring gør så også, at jeg ikke kommer til at bide negle. Så det er fedt!
Du tænker nok; hvad med toiletbesøg?
Jamen jeg vasker sgu bare fingrene, med plaster og det hele. Så må det skiftes i morgen tidlig, når jeg står op. I morgen, i løbet af skoledagen, må jeg gå og se akavet ud. Jeg synes nu det må være noget kønnere, end mit lettere sindssyge neglebidderi. Så må de skiftes igen, når jeg kommer hjem!
Jeg vil ønske alle held og lykke med deres mål. 

Carpe Diem!

tirsdag den 10. september 2013

Pædagog

Så er 2. studieuge som pædagogstuderende skudt i gang. Dagen startede i går med en selvstudiedag, hvilket nok er det sværeste. Det er sin sag at have selvdisciplin og disponerer sin tid ordentligt.
Studiegruppen er skabt og emnet indenfor det næste projekt er børn, der lider under deres forældre. Det er ret spændende indtil videre, og jeg er sikker på at opgaven bliver mere og mere spændende, jo mere jeg/vi kommer i dybden med den.
I det hele taget har jeg kun positive oplevelser ift. uddannelsen, indtil videre. Der er forholdsvis mange selvstudie - og projektdage, men det bliver der nok også brug for. Jeg kan også godt mærke på min hjerne, at der sker en hel masse. Den arbejder på højtryk og jeg prøver at forstå alt det jeg læser og lærer, men det er ikke alt der vil sidde fast. Samtidig er jeg også endnu mere træt, end førhen. Det er tydeligt på det punkt, at jeg er på skolebænken igen.

Jeg glæder mig bare til at komme mere og mere i gang. Det er i hvert fald spændende at få lidt teori på den praksis, jeg allerede har, gennem min erhvervserfaring! Så jeg ser frem til de næste 3½ år. Det er bare for fedt!

mandag den 2. september 2013

Studiestart


I dag påbegynder jeg min fremtid som pædagog. Det bliver rigtig spændende at se hvem mine medstuderende er, hvordan den daglige rytme bliver, forholdet til lektier, niveauet, mit eget engagement med videre.
Lige nu og her vil jeg meget gerne knokle igennem. Men der kommer eventuelt nok en periode hvor jeg bliver træt helt ind i knoglerne.
Jeg kan da godt mærke, at sådan en mandag som i dag, med gråt vejr, blæst og regn, ja der ville jeg nok heller ligge under dynen.

Jeg glæder mig bare så meget til at starte! Så det er fint nok at være oppe nu, og i gang. Så har jeg lidt mere tid til at tulle rundt herhjemme og klargøre mig, før klokken ringer ind.
Det bliver helt underligt at gå i skole igen, efter et års pause. Jeg er spændt. Glædes følelse, nervøsitet og spændthed. Det er godt!


Så har jeg også Rockville's September med mig - det er lettere roligt, hvilket passer godt til vejret udenfor.


Må alle få en god start på ugen. Vejret er ikke værre end det vi gør det til, tænker jeg. Dog er det stadigvæk lettere melankolsk at se på. Det er i hvert fald min mening.

Carpe Diem!

søndag den 1. september 2013

Simpelt

Jeg prøver virkelig at gøre min blog lækker at se på.
Simpel, men alligevel noget for øjet.
Jeg synes slet ikke at det lykkes. Overhovedet.
Jeg er lidt træt af min blogs udseende, og synes mere eller mindre at den minder om noget, der er ligegyldigt.
Men nu ser den ud som den gør. Indtil jeg er i bedre humør og et større elektronisk overskud.
For elektronik og jeg kører ikke så godt sammen, lige nu.
Derfor vil jeg hellere bruge resten af aftenen på, at forberede mig på studiestart i morgen.

Det bliver spændende at påbegynde en videregående uddannelse: Pædagoguddannelse here I come!
Jeg har fået skaffet omkring 6 bøger til prisen: 600 kroner.
Det er jeg selv ret tilfreds med. I det hele taget er jeg ret tilfreds, men også nervøs og spændt i forhold til mit valg af videreuddannelse. Det skal nok blive super godt, at komme i gang.
Det bliver også interessant at se, hvilke personligheder der går mig i møde.
Klassekammerater og medstuderende. Lærere, elever og så videre. Det bliver et helt nyt kapitel i mit liv.


Så har jeg tilbragt min lørdag i min hjemby.
Jeg har besøgt en veninde, som jeg ikke har set i et stykke tid. Det var en meget tiltrængt begivenhed.
Vi hyggede os hjemme hos hende, og ved aftensmad-tid gjorde vi os lidt fine, og tog på café og spiste.
Pasta med karry-kylling blev serveret, med kold fad-cola. Super skønt - og så slap vi for opvasken!
Der blev snakket længe, som piger kun kan gøre det. Hvilket var perfekt!


Vi har været veninder siden børnehaveklassen og derfor betyder venskabet utrolig meget for mig.
Det er som om, at uanset hvor lidt vi ses, så er alt ved det gamle, når vi endelig ses.
Vi har været igennem mange ting, både på godt og ondt, men vi har altid holdt sammen. Hvilket jeg er meget tilfreds med. For hun er en rar veninde at have, og jeg er glad for vores venskab.
Kontakt er ikke altid vores stærkeste side, men tingene virker nemmere nu.

Da vi kom hjem fra Café-tur, stod den på afslapning på sofaen, hvor vi så lidt Mick Øgendahl.
Jeg valgte at bringe en nydelig Herre indenfor, som jeg nød virkelig godt af.


Dermed var det min veninde og jeg, sammen med Peter Larsen og Mick Øgendahl. Rigtig fedt!
I det hele taget har det været en super dejlig aften.
Jeg har nydt godt af denne weekend, også.

Jeg blev hentet af min mor hvorefter vi kørte omkring min far, for at hente den fjernbetjening som jeg havde glemt at få med, til mit fjernsyn.
Bagefter kørte hun mig hele vejen hjem for at sætte mig og mine nye IKEA møbler af.
Så nu har jeg fået ryddet lidt mere op i min lille lejlighed.

Og imens at regnen øser ned ad helvedes til, udenfor, vil jeg nyde at jeg har fået ryddet lidt op, sorteret lidt i tøjet og vasket op. Jeg vil afslutte aftenen med kartoffelmos og kaffe. Ja, og klargøring af skole!

Carpe Diem - og god regnvejrssøndag!