mandag den 26. august 2013

Træk lige vejret!


Jeg synes der sker rigtig mange ting hele tiden. Og de fleste af dem, de koster penge. Mange penge. Jeg er elendig til at spare sammen, og har jeg en skidt dag, kan jeg hurtigt komme til at trøste-shoppe. Hvilket er en dårlig hobby at have.

Derudover har jeg lige brugt alt for mange penge på lapning af cykel, hvilket jeg til dels føler mig snydt over. Det er ikke hver dag jeg føler mig taget dybt analt, af en cykelsmed. Men det gør jeg sørme lidt i dag. Dog skal det siges, at mine dæk bliver langt bedre end før. Så det er i hvert fald positivt! Så skal der også lige spares penge sammen til min kats sterilisering. Hendes løbetids-perioder driver mig til vanvid. Ja, og sidst men ikke mindst er der alle de ting der følger med valget af en videregående uddannelse. For ikke nok med ny bolig, husleje, indskud, lån med videre, ja så skal jeg også lige have fat på alle de bøger, som er gode at have ved studiestart. Disse bøger koster penge. Mange penge. Synes jeg i hvert fald.
Tja, men der er ikke så mange andre end mig selv at bebrejde, og det hele skal nok gå op i en højere enhed, i sidste ende. Men jeg er træt, stakåndet, mine negle er total nedbidte, jeg kan til tider mærke panikangsten, som jeg ellers havde fået lidt styr på. Jeg er lettere udmattet, lidt forvirret og meget nervøs. Jeg synes min fremtid virker til dels fastlagt, samtidig med at det økonomiske er lidt af et virvar.

Men når alt kommer til alt, så er jeg sgu temmelig tilfreds. For jeg har fået en lejlighed, som jeg er oprigtig glad for! Jeg bor et sted, hvor jeg føler mig tryg og glad. Jeg har ikke langt til uddannelses stedet, når det hele først går i gang. Så jeg kan sove længe, og hvis der sker pludselige ændringer i forhold til det ene eller det andet, så har jeg ikke så langt hjem, eller til skole. Hvilket er en enorm luksus! Det er noget, som jeg slet ikke har oplevet før.

Jeg har også fået handlet ind til noget af ugens mad, hvilket kommer til at bestå af kartofler. I hvert fald størstedelen af tiden. Derudover så har jeg også fået luftet Hera. Jeg er påbegyndt et projekt med at gå tur med hende. Ikke at det er så nemt, som med en hund. Hun er langt mere anspændt, nervøs og eftertænksom. Trods den ballade der kan være med at få hende til at lystre (hvilket sker 0 ud af 10 gange), så går det rigtig godt. Hun virker glad for det friske luft, plus hun får det græs hun har behov for, i forhold til hårboller og andet. Det synes jeg ret godt om, da jeg gerne vil hende det bedste. Hun er også langt mere rolig og afslappet, efter en tur i det grønne. Og mine naboer er meget imødekommende og selv katte-ejere, så det er hyggeligt at møde folk med fælles interesse. Så får jeg også dannet et bedre netværk her i kvarteret. Den idé har jeg det godt med.

Jeg har også været på arbejde i dag, efter en lille uges tid med sygdom. Det var en skøn oplevelse, og jeg følte at jeg bidrog med gode ting, i forhold til dagligdagen i institutionen. På trods af den korte dag på kun fem timer. Det var rart at lege med børnene og se hvordan de udvikler sig dag for dag. Det er vildt at se, hvordan de børn der før gik på mellemstuen, pludselig er blevet store børn, som rent faktisk skal være "skolebørn" den kommende tid, indtil Maj måned, hvor de så vil afslutte.

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal komme væk fra institutionen. Det er en fantastisk arbejdsplads med vidunderlige kollegaer, der alle har givet mig blod på tanden, i forhold til min fremtid. Deres gøren og væren har påvirket mig i den retning, som pædagogstuderende. De har nogle fantastiske redskaber med i bagagen, som de har videregivet til mig. Jeg er dem meget taknemmelig for deres åbenhed, professionelle egenskaber og måde at tackle diverse situationer på. For deres imødekommenhed og deres fokus på mig, har været fantastisk givende. Jeg føler, at de vil mig det bedste og dermed giver mig information og lærdom med i min rygsæk.

Jeg er også godt i gang med jobbet som handicaphjælper, hvilket giver mig et boost på selvværdskontoen. For jeg får en følelse af, at jeg er noget værd. Jeg gør noget for et andet individ, som skaber en bedre fremtid for samme. Det er jeg utrolig beæret over, at blive tildelt. Jeg føler også at kommunikationen mellem mor og jeg bliver bedre og bedre - og dermed også større forståelse og engagement i forhold til jobbet. For det er et til dels hårdt job, da jeg ikke selv har nogen børn og mit eneste kendskab til handicap, er min kusine. Men det er også nok, da den jeg hjælper, har samme type handicap, som min kusine.

I det hele taget sker der rigtig mange ting i mit liv, både godt og ondt - men alt sammen på vej i en bedre retning. En positiv retning, i forhold til mig som person. En udvikling, der ikke går i mod mig, som et enten-eller-forhold, men et både-og-forhold der skaber en farverig fremtid for mig. Jeg kan se lys for enden af tunnellen og jeg føler mig åben og mere fri. Jeg føler mig langt mere selvstændig og voksen, end jeg længe har følt mig, og jeg er vokset rigtig meget med opgaven, som mig. Jeg er Michelle, og jeg er ved at opbygge et individ, jeg er stolt af.

Men alt dette kunne jeg ikke have gjort alene. Der er så mange skønne mennesker i denne proces, der er med til at forme mig. For når jeg er allermest ulykkelig, ked af det, helt nede i kulkælderen, så er der skønne mennesker omkring mig. Som støtter mig!
Jeg har en vidunderlig familie, der passer rigtig godt på mig. Som har støttet mig i forhold til de valg, jeg har taget det seneste halve års tid. Jeg har venner og veninder der lytter til mine problemer. En bedste veninde, som jeg er evigt taknemmelig over.
Jeg har venner og veninder, familie og søskende, der griber mig, når jeg falder tungest. Men jeg har også disse mennesker til at fejrer livet omkring mig. Nyde tilværelsen og leve i nuet. Det er så fantastisk smukt, at skyerne næsten ikke kan bærer mig højere. Og denne følelse, dén vil jeg skyde mig selv ind i den kommende tid med. For uanset hvor meget jeg falder, hvor blå mine mærker end er, så skal jeg mande mig op. Og dette kan jeg gøre. Jeg kan skabe en fremtid for mig selv. Hvilket jeg er godt i gang med. Og jeg kan kun takke mig selv og alle andre for denne vidunderlige følelse.

Carpe Diem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar