torsdag den 8. august 2013

Tilbage i Roskilde

- er en vidunderlig følelse!
Jeg er så glad for, endelig at bo i 4000 igen. Det er her jeg hører til, og jeg føler mig hjemme. Hera er også blevet en helt anden kat, efter vi flyttede. Hun slapper af, mjawer slet ikke så meget, er ikke overdreven kælen og tisser ikke rundt omkring. Der er sket en positiv forandring. Vi slapper begge to mere af! Nu glæder jeg mig bare til at få orden på tingene, i forhold til møbler og andet. Der skal ske noget konstruktivt herhjemme! Især også nu, hvor jeg snart starter på mit studie. Kun fem minutter fra hvor jeg bor! Det er vildt fedt. Jeg er simpelthen gladere end glad for min nye tilværelse. Det betyder rigtig meget for mig, at jeg har fået denne bolig. Jeg føler mig hjemme. Nu skal den bare lige indrettes færdig, men det er egentlig ikke noget problem.
Jeg føler, at dette bliver en helt ny start på mit liv. Et nyt kapitel skal til at begynde. Det er perfekt! Så venter der bare forude, 3½ år på pædagoguddannelsen, og så er jeg sådan set mere eller mindre "voksen". (Eller hvad?)
Jeg er i hvert fald spændt på mit kommende studie. Jeg tror det bliver helt fantastisk. Der er både sommerfugle og kvalme i min mave, men det er godt. Det er positivt! Jeg ser faktisk ret positivt på det hele, lige nu. Så det er godt.
I hvert fald er der ikke meget andet at sige, end at det hårde stress og jag, i forhold til indskud og overskud, det har givet pote i sidste ende. Så nu er jeg Miss 4 K. Yes!

Carpe Diem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar