søndag den 25. august 2013

Det er søndag. Weekenden er snart slut og lige så sygdommen.
Jeg har ligget syg siden onsdag eftermiddag, og min krop har simpelthen været på det laveste af det laveste. Med opkast, lavt energiniveau, kvalme og mærkelig smag i munden.

Men det er slut! Jeg har fået et større overskud, min appetit er mere eller mindre vendt tilbage. Jeg har været i IKEA og shoppet ind til min lejlighed, for at skabe nogle gode rammer i mit liv, som jeg har brug for.
Jeg gør så småt klar til studielivet, som venter lige om hjørnet. Den 2. September 2013 begynder jeg på skolebænken igen. Jeg er både spændt og nervøs! Det bliver super dejligt, endelig at komme i gang med sin fremtid.

Jeg er i dag, ret positivt indstillet, hvilket er suverænt! Jeg er glad og livlig, og jeg har det fantastisk godt.
Min lejlighed er blevet pyntet med solsikkeblomster, der så smukt står i min "stue".
Mit køkken har fået et rullebord, som er blevet et eksternt køkkenbord, til den manglende plads. Jeg har fået opsat en lille hylde, og jeg har fået anskaffet mig et tørrestativ. Det er bare så fedt!

Jeg er rigtig glad og optimistisk. Ja, og så er et en lækker solskins-blæse-vejrs-dag med en himmel af skyer. Det er så godt!

Må alle få en vidunderlig søndag!

Carpe Diem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar