torsdag den 29. august 2013

En ny form for catwalk



Det er torsdag. Jeg er glad, for jeg er begyndt at røre mig meget mere, end jeg har gjort i lang tid.
F.eks. har jeg cyklet omkring 6-7 km i dag. Hvilket er en noget anderledes hverdag, i forhold til da jeg ikke havde min cykel.
Jeg ser det som en enorm positiv udvikling i mit liv!

Efter jeg flyttede hertil er jeg også påbegyndt gåture med Hera.
Ja, det er jo nok et lidt atypisk syn at se en kat i snor, men jeg synes selv mere og mere om det.
I starten tænkte jeg ret meget over, hvor underligt det nok ser ud, at jeg kommer vadende med Hera i snor.
Men jeg er faktisk ret glad for det.
For jeg kommer mere ud, og hun får oplevelsen af udelivet. Det er godt nok begrænset - meget begrænset - men det er stadigvæk udenfor.
Jeg er glad for at få lidt frisk luft, komme lidt ud, samtidig med at jeg ser hende på opdagelse.
Jeg ved godt at det er begrænset, og måske burde det have været en enten-eller beslutning. Men jeg synes alligevel hun fortjener lidt udendørsliv.
Og for hver gang at vi kommer ud på tur, det bedre bliver hun. Det er fedt at se hvor modig hun er, på trods af at hun er i snor. Og hun er næsten ligesom en hund at gå med. Der er bare mere hopla i hende.
Ja, og så er hun til tider mere nervøs. Hun reagerer også voldsommere end en hund ville, på nogle situationer.
Jeg synes dog stadigvæk, at der er positiv fremgang i projekt Catwalk.
Det er hyggeligt, det er godt og det er en rar oplevelse. Jeg er glad for at give min kat den mulighed, at komme udenfor.

Derudover er der også andre grunde til, at jeg ikke bare lader hende være udekat. På trods af, at mulighederne sådan set er der.
Men det er bare sådan, at udekatte ikke helt er tilladt i dette kvarter. Der er også en forholdsvis stor vej lige ved siden af området.
Der bor også ret mange hunde: Både store og små. Og så vil jeg ikke risikerer at der sker hende noget.
Jeg tror at jeg er en alt for bekymret katte"mor".
Endvidere er hun heller ikke neutraliseret. Så det ville være noget værre møg, hvis der var syv Hera'er om en måned eller to.

Ud over gåtur og hygge, så giver hun - ja, og disse ture - mig mere lyst til at tage billeder og blogge.
Jeg har fået en ny energi i forhold til skriveri, blogging med videre.
Det er meget fedt! Jeg er lettet. Troede helt at jeg havde mistet min blogger-hobby.

Så her er lidt billeder fra en gåtur i området.
Billederne er ikke fra i dag, men det kunne de sagtens have været.

Det er dog lidt krævende at rende rundt med stort spejlreflekskamera, samtidig med at jeg går tur med lilleskiden.

Så begynder gåturs-livet


Sø livet.




Meget yndig udekat-i-sele !

Man bliver træt af gåtur, nye indtryk og frisk luft


tirsdag den 27. august 2013

Jeg er så glaaaad....

.. for min cykel!!


Så fik jeg endelig min cykel hjem igen. Jeg er virkelig, virkelig glad! Den er rar at cykle på, og jeg har virkelig savnet gode, gamle "Bedstemor". Ja, for det hedder min skønne cykel.

Den har fået nogle rigtig rare dæk på, som er pumpet lige som de skal være - og jeg havde næsten lyst til at kramme den flinke cykelsmed, da jeg nåede hjem. For det var en skøn oplevelse, endelig at være fri og glad, på noget der fungerer så godt.

Udover at have afhentet min cykel, har jeg også fået brugt penge på en bog til uddannelsesstart. Hvilket jeg er glad for. 1 down - 6 to go. Det bliver et laaaaaangt og dyrt projekt at få anskaffet alle 7. Men sådan er det. Jeg vil rigtig gerne uddanne mig ordentligt og anskaffe de rette redskaber og værktøjer i god tid. Dog bliver det lige på falderebet, at jeg får anskaffet mig disse pædagog-bøger.

Endvidere har jeg også fået skudt HPV-vaccine nr. 2 ind i armen, og bivirkningerne er lettere tydelige denne gang. For jeg føler mig lidt influenza-agtig, men jeg ved heller ikke om min krop synes det er en ordentlig omgang, oven på en omgang sygdom i sidste uge. Skidt pyt, for nu har jeg fået nr. 2 - hvilket er rigtig, rigtig godt! Om 4 måneder skal jeg have den sidste vaccine. Så må vi se om jeg når det, inden 2013 slutter. Ellers må jeg betale for det tredje stik.



Så var jeg også lige inde og få tjekket min syn, da der var gratis synsprøve i Profil Optik. Jeg er en smule nærsynet og har en bygningsfejl, men intet alarmerende, så så længe jeg kan leve med det, er der ingen grund til at bruge penge på øjnene.
Det er også en udgift jeg gerne vil være fri for, i hvert fald så længe øjnene ikke svigter mere, end de gør.


Jeg fik også hilst på min mor og søster. De var i Roskilde i dag, fordi min søster skulle til Teori Prøve. Hun bestod med 0 fejl og jeg er en meget, meget stolt storesøster! Det er fantastisk. Jeg kan godt huske hvordan det var, dengang jeg var til teori prøve. Det var forfærdeligt. Samtidig havde man en fantastisk følelse bagefter - i hvert fald jeg, da jeg også bestod. Dog med 1 fejl. Men min søster har altid skulle overgå mig, så alt er som det plejer. Det er bare fedt for hende! Nu vil jeg bare krydse fingre for hende, i forhold til de kommende køretimer og køreprøven. Ja, og hele dette år, da hun i år er 3.g'er og skal have hue på lige om lidt. Sådan føles det i hvert fald.


1, 2, 3.. 
Så gik endnu en dag.


Carpe Diem!

mandag den 26. august 2013

Træk lige vejret!


Jeg synes der sker rigtig mange ting hele tiden. Og de fleste af dem, de koster penge. Mange penge. Jeg er elendig til at spare sammen, og har jeg en skidt dag, kan jeg hurtigt komme til at trøste-shoppe. Hvilket er en dårlig hobby at have.

Derudover har jeg lige brugt alt for mange penge på lapning af cykel, hvilket jeg til dels føler mig snydt over. Det er ikke hver dag jeg føler mig taget dybt analt, af en cykelsmed. Men det gør jeg sørme lidt i dag. Dog skal det siges, at mine dæk bliver langt bedre end før. Så det er i hvert fald positivt! Så skal der også lige spares penge sammen til min kats sterilisering. Hendes løbetids-perioder driver mig til vanvid. Ja, og sidst men ikke mindst er der alle de ting der følger med valget af en videregående uddannelse. For ikke nok med ny bolig, husleje, indskud, lån med videre, ja så skal jeg også lige have fat på alle de bøger, som er gode at have ved studiestart. Disse bøger koster penge. Mange penge. Synes jeg i hvert fald.
Tja, men der er ikke så mange andre end mig selv at bebrejde, og det hele skal nok gå op i en højere enhed, i sidste ende. Men jeg er træt, stakåndet, mine negle er total nedbidte, jeg kan til tider mærke panikangsten, som jeg ellers havde fået lidt styr på. Jeg er lettere udmattet, lidt forvirret og meget nervøs. Jeg synes min fremtid virker til dels fastlagt, samtidig med at det økonomiske er lidt af et virvar.

Men når alt kommer til alt, så er jeg sgu temmelig tilfreds. For jeg har fået en lejlighed, som jeg er oprigtig glad for! Jeg bor et sted, hvor jeg føler mig tryg og glad. Jeg har ikke langt til uddannelses stedet, når det hele først går i gang. Så jeg kan sove længe, og hvis der sker pludselige ændringer i forhold til det ene eller det andet, så har jeg ikke så langt hjem, eller til skole. Hvilket er en enorm luksus! Det er noget, som jeg slet ikke har oplevet før.

Jeg har også fået handlet ind til noget af ugens mad, hvilket kommer til at bestå af kartofler. I hvert fald størstedelen af tiden. Derudover så har jeg også fået luftet Hera. Jeg er påbegyndt et projekt med at gå tur med hende. Ikke at det er så nemt, som med en hund. Hun er langt mere anspændt, nervøs og eftertænksom. Trods den ballade der kan være med at få hende til at lystre (hvilket sker 0 ud af 10 gange), så går det rigtig godt. Hun virker glad for det friske luft, plus hun får det græs hun har behov for, i forhold til hårboller og andet. Det synes jeg ret godt om, da jeg gerne vil hende det bedste. Hun er også langt mere rolig og afslappet, efter en tur i det grønne. Og mine naboer er meget imødekommende og selv katte-ejere, så det er hyggeligt at møde folk med fælles interesse. Så får jeg også dannet et bedre netværk her i kvarteret. Den idé har jeg det godt med.

Jeg har også været på arbejde i dag, efter en lille uges tid med sygdom. Det var en skøn oplevelse, og jeg følte at jeg bidrog med gode ting, i forhold til dagligdagen i institutionen. På trods af den korte dag på kun fem timer. Det var rart at lege med børnene og se hvordan de udvikler sig dag for dag. Det er vildt at se, hvordan de børn der før gik på mellemstuen, pludselig er blevet store børn, som rent faktisk skal være "skolebørn" den kommende tid, indtil Maj måned, hvor de så vil afslutte.

Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal komme væk fra institutionen. Det er en fantastisk arbejdsplads med vidunderlige kollegaer, der alle har givet mig blod på tanden, i forhold til min fremtid. Deres gøren og væren har påvirket mig i den retning, som pædagogstuderende. De har nogle fantastiske redskaber med i bagagen, som de har videregivet til mig. Jeg er dem meget taknemmelig for deres åbenhed, professionelle egenskaber og måde at tackle diverse situationer på. For deres imødekommenhed og deres fokus på mig, har været fantastisk givende. Jeg føler, at de vil mig det bedste og dermed giver mig information og lærdom med i min rygsæk.

Jeg er også godt i gang med jobbet som handicaphjælper, hvilket giver mig et boost på selvværdskontoen. For jeg får en følelse af, at jeg er noget værd. Jeg gør noget for et andet individ, som skaber en bedre fremtid for samme. Det er jeg utrolig beæret over, at blive tildelt. Jeg føler også at kommunikationen mellem mor og jeg bliver bedre og bedre - og dermed også større forståelse og engagement i forhold til jobbet. For det er et til dels hårdt job, da jeg ikke selv har nogen børn og mit eneste kendskab til handicap, er min kusine. Men det er også nok, da den jeg hjælper, har samme type handicap, som min kusine.

I det hele taget sker der rigtig mange ting i mit liv, både godt og ondt - men alt sammen på vej i en bedre retning. En positiv retning, i forhold til mig som person. En udvikling, der ikke går i mod mig, som et enten-eller-forhold, men et både-og-forhold der skaber en farverig fremtid for mig. Jeg kan se lys for enden af tunnellen og jeg føler mig åben og mere fri. Jeg føler mig langt mere selvstændig og voksen, end jeg længe har følt mig, og jeg er vokset rigtig meget med opgaven, som mig. Jeg er Michelle, og jeg er ved at opbygge et individ, jeg er stolt af.

Men alt dette kunne jeg ikke have gjort alene. Der er så mange skønne mennesker i denne proces, der er med til at forme mig. For når jeg er allermest ulykkelig, ked af det, helt nede i kulkælderen, så er der skønne mennesker omkring mig. Som støtter mig!
Jeg har en vidunderlig familie, der passer rigtig godt på mig. Som har støttet mig i forhold til de valg, jeg har taget det seneste halve års tid. Jeg har venner og veninder der lytter til mine problemer. En bedste veninde, som jeg er evigt taknemmelig over.
Jeg har venner og veninder, familie og søskende, der griber mig, når jeg falder tungest. Men jeg har også disse mennesker til at fejrer livet omkring mig. Nyde tilværelsen og leve i nuet. Det er så fantastisk smukt, at skyerne næsten ikke kan bærer mig højere. Og denne følelse, dén vil jeg skyde mig selv ind i den kommende tid med. For uanset hvor meget jeg falder, hvor blå mine mærker end er, så skal jeg mande mig op. Og dette kan jeg gøre. Jeg kan skabe en fremtid for mig selv. Hvilket jeg er godt i gang med. Og jeg kan kun takke mig selv og alle andre for denne vidunderlige følelse.

Carpe Diem!

søndag den 25. august 2013

Snøftende tanker

Jeg sidder så stille og kigger på skyerne, på den så fint lyseblå himmel. Mit i tankerne, kommer der tanker om min kære morbror. Jeg savner ham så forfærdeligt meget. Nogen dage går det rigtig godt, ja faktisk har det gået ganske enkelt her på det sidste.
Men denne uges tid der er gået, med sygdom og følelserne helt uden på, der har tårerne fået frit løb. For første gang i lang, lang tid. Det er som om jeg helt har glemt hvor ondt det stadigvæk kan gøre.
Jeg tænker på ham, i forhold til hans ældste søn der næsten lige er startet i 0 klasse.
Hvordan tingene virker så uvirkeligt. Jeg er sikker på, at han ville have været en pave stolt far.
Jeg venter på hans facebook opdateringer, på hans SMS'er eller på de indlæg han burde poste på sin ROCKVILLE blog. Jeg synes det hele virker så dybt ulykkeligt og utilgiveligt. Jeg kan stadigvæk ikke forstå, at min kære morbror skulle dø.
Jeg har haft en god periode, det første halve års tid. Men jeg kan mærke, at jo tættere på December vi kommer, jo mere gåsehud får jeg.
Det føles forfærdeligt at skulle nærme sig den forfærdeligt tunge måned, der normalt er fyldt med omsorg, kærlighed, gaver, fjollerier, sjov, hygge og familie-tam-tam.
Men jeg kan ikke se hvordan det hele nogensinde skal blive "normalt" igen. Jeg synes det er så latterligt tragisk. Jeg vil for alt i verden have ham tilbage igen. Han skal tilbage i rollen som manden til min tante, faderen til mine fætre, lillebroderen til min mor, sønnen af mine bedsteforældre og min og min søsters morbror. Jeg synes det er så uretfærdigt, og tænk at sådan en smerte kan føles lige så tung og gennemborende. Det virker så underligt.
Jeg forstår slet ikke hvordan det kan være så tæt på, og alligevel så langt væk. Jeg kunne godt bruge en ny tur i kirke, hvor vi alle græd.. Og mindes den mand, som jeg altid har set så meget op til.

Det er både rart at savne ham så meget. For han var en mand af meget stor betydning. Men det gør også ondt, for det er så uretfærdigt tidligt, at han skulle forsvinde ud af vores liv, i sin fysiske tilstand. Det gør mig så ondt.
Det er søndag. Weekenden er snart slut og lige så sygdommen.
Jeg har ligget syg siden onsdag eftermiddag, og min krop har simpelthen været på det laveste af det laveste. Med opkast, lavt energiniveau, kvalme og mærkelig smag i munden.

Men det er slut! Jeg har fået et større overskud, min appetit er mere eller mindre vendt tilbage. Jeg har været i IKEA og shoppet ind til min lejlighed, for at skabe nogle gode rammer i mit liv, som jeg har brug for.
Jeg gør så småt klar til studielivet, som venter lige om hjørnet. Den 2. September 2013 begynder jeg på skolebænken igen. Jeg er både spændt og nervøs! Det bliver super dejligt, endelig at komme i gang med sin fremtid.

Jeg er i dag, ret positivt indstillet, hvilket er suverænt! Jeg er glad og livlig, og jeg har det fantastisk godt.
Min lejlighed er blevet pyntet med solsikkeblomster, der så smukt står i min "stue".
Mit køkken har fået et rullebord, som er blevet et eksternt køkkenbord, til den manglende plads. Jeg har fået opsat en lille hylde, og jeg har fået anskaffet mig et tørrestativ. Det er bare så fedt!

Jeg er rigtig glad og optimistisk. Ja, og så er et en lækker solskins-blæse-vejrs-dag med en himmel af skyer. Det er så godt!

Må alle få en vidunderlig søndag!

Carpe Diem!

torsdag den 8. august 2013

Tilbage i Roskilde

- er en vidunderlig følelse!
Jeg er så glad for, endelig at bo i 4000 igen. Det er her jeg hører til, og jeg føler mig hjemme. Hera er også blevet en helt anden kat, efter vi flyttede. Hun slapper af, mjawer slet ikke så meget, er ikke overdreven kælen og tisser ikke rundt omkring. Der er sket en positiv forandring. Vi slapper begge to mere af! Nu glæder jeg mig bare til at få orden på tingene, i forhold til møbler og andet. Der skal ske noget konstruktivt herhjemme! Især også nu, hvor jeg snart starter på mit studie. Kun fem minutter fra hvor jeg bor! Det er vildt fedt. Jeg er simpelthen gladere end glad for min nye tilværelse. Det betyder rigtig meget for mig, at jeg har fået denne bolig. Jeg føler mig hjemme. Nu skal den bare lige indrettes færdig, men det er egentlig ikke noget problem.
Jeg føler, at dette bliver en helt ny start på mit liv. Et nyt kapitel skal til at begynde. Det er perfekt! Så venter der bare forude, 3½ år på pædagoguddannelsen, og så er jeg sådan set mere eller mindre "voksen". (Eller hvad?)
Jeg er i hvert fald spændt på mit kommende studie. Jeg tror det bliver helt fantastisk. Der er både sommerfugle og kvalme i min mave, men det er godt. Det er positivt! Jeg ser faktisk ret positivt på det hele, lige nu. Så det er godt.
I hvert fald er der ikke meget andet at sige, end at det hårde stress og jag, i forhold til indskud og overskud, det har givet pote i sidste ende. Så nu er jeg Miss 4 K. Yes!

Carpe Diem!

søndag den 4. august 2013

Optaget


"Optaget"


Det vil altså sige, at jeg skal starte på pædagoguddannelsen i Trekroner, pr 1. September.
Hvilken glædelighed!
Ikke nok med det, så har jeg også fået lejlighed der. Så jeg skal flytte, igen, igen, igen.
Det er godt nok vildt og voldsomt.
2013 er virkelig mit år - jeg føler, at jeg kører med klatten. Det er bare perfekt!

"Sweet September" - ja for pokker! Det er bare alt for perfekt alt sammen. Ikke nok med det, så har et fantastisk band, som Vibrasphere, lavet en sang kaldet dette. Og jeg elsker det!
"Lykkens pamjulefis" som min mormor og morfar så fint kalder mig. Det vil jeg give dem ret i. Jeg er så glad!


Mit liv går op i en højere enhed, hvilket gør mig total lykkelig. Jeg er så glad, så glad! 
Det skal nok blive en god vinter, med nyt hjem, hvor min sødeste lille Hera kan flytte med. Der skal vi nok få det godt.
Jeg er i hvert fald ellevild over, at et helt nyt kapitel i mit liv nu begynder. Det bliver fantastisk!
Pædagog, ja. Det skal jeg være. Jeg kom ind, udelukkende på karakter. Det er for sejt, synes jeg selv. Det gør også, at jeg tror meget, meget mere på mig selv!
Jeg har fået et boost, som aldrig før. Himmelsk følelse!