mandag den 20. maj 2013

Brikkerne falder på plads

... i hvert fald mere eller mindre.
For nu har jeg søgt uddannelse nogle forskellige steder - om det er rigtigt nok, det jeg har gjort, det er jeg ikke helt klar over.
Men jeg håber på at få svar på et eller andet tidspunkt. Jeg glæder mig lidt til at komme i gang!
Udover det så går dagene jo som smurt. Jeg får taget lidt billeder, men ikke mange. Jeg får set en masse venner, og det er jeg enormt glad for! Ja og så har jeg en fantastisk familie, som har taget i mod mig, med åbne arme. Det er bare dejligt.
Solen smiler også til mig - jeg elsker det her lune sommervejr. Det er lækkert. Det er ærgerligt, at regnen falder i ny og næ - men blomsterne skal også gro. Og for mig er der intet smukkere, end blomster der står i flor. Det er ægte forår, kommende sommer og det er dejligt.

I morgen har Amtet (mit gamle gymnasium, i Roskilde), sidste skoledag. Jeg husker tydeligt min sidste skoledag. Udklædning og alkohol. Det var bare fedt! Så jeg skal da lige ned forbi parken, når jeg får fri fra arbejde, og tjekke de fine, unge mennesker ud. Tænk at der allerede er gået et år, siden jeg stod der, smurt ind i makeup og udklædning. Det var en fed tid!


Livet og dets herligheder, i billeder:















Det har været nogle fantastiske uger og dage. Flere af dem tak!
Der er også snart Distortion, hvilket jeg glæder mig afsindigt meget til. Jeg har ønsket mig fri for arbejde, for at få så meget ud af dagene, som muligt. Jeg skal rigtig have knipset kameraet af. Der er ingen stemning, som gadefest. Jeg glæder mig!
Det bliver rigtig godt at opleve. Sidste år var jeg der en enkelt aften, men det var ikke meget. Så derfor bliver det spændende, at få fanget stemningen. Især med et "rigtigt" kamera.

Alt i alt har jeg haft en skøn pinseferie og er klar-parat til arbejdet i morgen. Det bliver rigtig godt.


Carpe Diem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar