onsdag den 22. maj 2013

Livet lever videre

Onsdag. Og hvilken onsdag!
Der er overhovedet ikke sket noget specielt, andet end arbejde fra 8:15-15:45. Efter det tog jeg hjem til mine forældre, hvor jeg snakkede og hyggede med dem, spiste aftensmad og slappede lidt af på min søsters værelse. Så gik jeg i bad og bagefter ud på mit værelse, for at rydde lidt op og gøre klar til arbejdsdagen i morgen. Jeg fik lige smurt en hurtig rugbrøds-klap-sammen i farten, samt tømt opvaskeren. Der blev da også støvsuget lidt på værelset og skaffet forlængerledning, så jeg kan have mobilen ved sengen. Det er ganske hyggeligt med lidt mobilspil, sms og så videre, inden jeg skal sove. På trods af, at der også er Hera i sengen.
Forleden nat sov hun på mit bryst hele natten. På den ene side var det super hyggeligt, men det er ikke fedt med kæleri klokken lort om natten, når man skal op klokken 5..

Jeg har også modtaget mit sygesikringsbevis, så nu er jeg officielt borger i Ringsted. Det er et skridt frem mod alt muligt. Føler jeg..
Ikke nok med det, så følger der også et "donor-kort" med, som jeg sidder og overvejer voldsomt.
Først og fremmest skal det siges at jeg er stor fan af donere. Især fordi det kan redde rigtig mange liv! Både bloddonor og organdonor. Jeg synes det er en smuk tanke. Generelt er jeg meget glad for idéen om, at hjælpe sine medmennesker.
Til gengæld har jeg nu min elskede morbror i baghovedet.. Han lå i koma og det eneste der holdt ham i live var respirator. Derfor var han oplagt organdonor, netop på grund af hans friske organer. Men valget blev et nej, fra min families side af, selvom min morbror nok havde ønsket andet. Fordi vi, i vores egoistiske sind, ønskede at have den sidste tid, sammen med ham. Ellers var han blevet taget fra os, endnu mere før tid, end hvad hele hændelsen i forvejen var.
Det kan godt være, at det er en lam undskyldning. Men aldrig har jeg oplevet noget så specielt, som da respiratoren blev slukket og sygeplejersken åbnede vinduet, så hans sjæl kunne flyve ud.
Denne underlige, sørgelige stemning, idet hans hjerte holdt op med at slå.
Jeg vil ikke tage mit sidste øjeblik fra min familie. Samtidig med vil jeg gerne redde liv. Så det er et enormt stort dilemma. Selvom jeg godt ved, at der er valget: "Min fulde tilladelse forudsætter mine pårørendes accept".
Jeg skal tænke over det, selvom du ikke ved hvilken dag der bliver din sidste. Men som jeg lærte af en veninde, så hedder det ikke "farvel", men på "gensyn", i alle tilfælde. Så det er også noget jeg vil huske på.

I hvert fald har jeg kun at sige, at jeg føler, at livet går som det skal. Jeg er på rette vej og det hele virker positivt. Jeg synes der er mange ting der virker lettere, og mit humør er godt. Så jeg føler, at jeg har taget den rigtige beslutning!
Må alle andre få lidt positivisme ind i deres liv.

Min uge i blandede iPhonebilleder:










Søsterhygge på mcD med burgere og is. Godt med chokoladesovs!
Kaffe på arbejdet og flot mælkebøtte på turen hjem. Kæleri med min søde, lille kat, Hera. Rigtig kælenussepotte! Mine spekulationer i donering, ugens regnvejr.
Ja, og så fest i Folkeparken, Roskilde. Mit gymnasium havde sidste skoledag, så jeg måtte deltage. Sidste år var det mig der rendte rundt, udklædt, i parken. I år var jeg bare en fuld idiot, som skar min fod på en mast dåse, dansede rundt og fik skum på tøjet. Det var kanon hyggeligt!

Carpe Diem!

mandag den 20. maj 2013

Brikkerne falder på plads

... i hvert fald mere eller mindre.
For nu har jeg søgt uddannelse nogle forskellige steder - om det er rigtigt nok, det jeg har gjort, det er jeg ikke helt klar over.
Men jeg håber på at få svar på et eller andet tidspunkt. Jeg glæder mig lidt til at komme i gang!
Udover det så går dagene jo som smurt. Jeg får taget lidt billeder, men ikke mange. Jeg får set en masse venner, og det er jeg enormt glad for! Ja og så har jeg en fantastisk familie, som har taget i mod mig, med åbne arme. Det er bare dejligt.
Solen smiler også til mig - jeg elsker det her lune sommervejr. Det er lækkert. Det er ærgerligt, at regnen falder i ny og næ - men blomsterne skal også gro. Og for mig er der intet smukkere, end blomster der står i flor. Det er ægte forår, kommende sommer og det er dejligt.

I morgen har Amtet (mit gamle gymnasium, i Roskilde), sidste skoledag. Jeg husker tydeligt min sidste skoledag. Udklædning og alkohol. Det var bare fedt! Så jeg skal da lige ned forbi parken, når jeg får fri fra arbejde, og tjekke de fine, unge mennesker ud. Tænk at der allerede er gået et år, siden jeg stod der, smurt ind i makeup og udklædning. Det var en fed tid!


Livet og dets herligheder, i billeder:















Det har været nogle fantastiske uger og dage. Flere af dem tak!
Der er også snart Distortion, hvilket jeg glæder mig afsindigt meget til. Jeg har ønsket mig fri for arbejde, for at få så meget ud af dagene, som muligt. Jeg skal rigtig have knipset kameraet af. Der er ingen stemning, som gadefest. Jeg glæder mig!
Det bliver rigtig godt at opleve. Sidste år var jeg der en enkelt aften, men det var ikke meget. Så derfor bliver det spændende, at få fanget stemningen. Især med et "rigtigt" kamera.

Alt i alt har jeg haft en skøn pinseferie og er klar-parat til arbejdet i morgen. Det bliver rigtig godt.


Carpe Diem!

søndag den 12. maj 2013

søndag


Tiden flyver af sted og jeg ved ikke helt om jeg kan følge med. Der er sket rigtig mange ting, som jeg ikke rigtig ved, om er værd at skrive om. Men de har betydning for mig. Den sidste tid har jeg virkelig festet igennem, for fuld hammer. Som en rigtig teenage tøs, har jeg malet byen rød og fløjet af sted. Hvilket har været fedt, og hverdagen er blevet lidt tung, fordi jeg nu har glæden anden sted. Men samtidig glæder jeg mig til arbejdet. Og det er fantastisk!

Livet i mine forældres garage er ikke en pinsel, som først mistænkt. Men det er heller ikke så let igen. Der er ikke den samme frihed, og jeg kan ikke gøre alt hvad der passer mig. Jeg er under deres tag, deres hverdag og deres regler. Hvilket et eller andet sted også er fint nok.
Jeg søger stadigvæk lejlighed i Roskilde. Ønsker mig inderligt et godt sted at bo.
Jeg glæder mig til egen frihed, i form af egne valg, eget hjem og egne ting. Jeg ønsker mig mit eget. Jeg ønsker at finde mig selv, at være mig selv og leve selv. Jeg kan mærke at mit ego blomstrer. Jeg vil ud og opleve og min angst er blevet mindre. Jeg vokser med mig selv og i mit hjerte, dér har jeg fundet hjem. Det er inderligt fantastisk!

Den sidste tid har jeg nydt at være sammen med andre mennesker. Mennesker, som jeg faktisk er blevet rigtig glade for. Jeg hygger mig i deres selskab og føler mig levende og noget værd.
Jeg lytter til "min" musik som aldrig før, går i mit eget tøj - "min stil" - og jeg smiler. Jeg er på vejen mod egen lykke, hvilket er godt. Det er oprigtig godt for mig.

Endvidere så smiler solen også til mig, og dens glade sind smitter af på mig. Den får mig til at vokse og få vinger. Vinger er for mig rigtig, rigtig godt. Jeg nyder min tilværelse, på trods af, at jeg hverken er rig eller har mit eget sted at bo.
Jeg føler bare, at jeg er på rette vej. Det føles rigtigt. Og jeg kan bare så godt lide, når tingene virker rigtig.

Jeg har også fået taget lidt billeder, hvilket jeg lidt har manglet, her på det sidste. Men jeg har ikke fået taget deciderede model-billeder, men nærmere natur/fest/hygge billeder. Dog er det billeder, og det er bare dejligt!
Der sker ikke så meget og temaet for dette blog-indlæg er nok lidt løst. For det handler sgu lidt mere om alting, end ingentnig, og det handler mere om vulapyk, end noget egentligt. Hvad så nu?
Ja, egentlig ved jeg ikke hvad der skal foregå nu. Ikke andet, end at jeg skal tilpasse mig et liv, sammen med min bror, søster, mor og stedfar.
Ikke andet, end at jeg skal få økonomien til at hænge sammen. Ikke andet, end at jeg skal finde ud af, hvad der skal ske, det næste stykke tid. Eventuel bolig, hvad med arbejdet, økonomi, mine egne følelser og hvordan jeg nu skal hænge sammen. Men jeg er glad. Inderst inde.
Og for mig er det, det vigtigste. I hvert fald nu og her.

Jeg er til gengæld lidt ærgerlig over, at jeg ikke rigtig får blogget, men det er fordi jeg ikke rigtig har haft et roligt øjeblik til det. Sindsstemningen og overblikket over for, hvad jeg skulle skrive, har ligesom ikke været der. Motivationen. Men jeg har heller ikke lyst til at miste mit blogger-liv, for jeg synes det er ganske underholdende og "sjovt".
Jeg har nok altid været lidt af en internet-kat. Jeg har altid godt kunne lide at poste ting på nettet. Uanset response. Så jeg håber på, at jeg får taget mig sammen til at fortsætte min  blogger-dille.
I hvert fald fungerer instagram også ret godt for mig. Der poster jeg en masse billeder, som folk "synes godt om". Ud over det, så har jeg også benyttet facebook gevaldigt meget her på det sidste.
Men det er også en del hurtigere, da jeg har min iPhone til at gøre det direkte.


Bortset fra alt det med mit eget liv, så har jeg været til konfirmation i dag. Det var super dejligt, at se min søde stedkusine. Hendes dag, i hendes flotte kjole og skønne sind. Det var en hyggelig fest!

Ja.. Det var lidt om de sidste par uger af mit liv. En være, rodet jammer.. Eller nærmere fortælling.
Jeg skal nok vende tilbage, hurtigst muligt. Og jeg lover, at der snart kommer lidt billeder. Det pynter jo lidt!

Carpe Diem!