torsdag den 4. april 2013

22. fødselsdag

Så blev det mit 22. forår. Jeg synes det har været en rigtig smuk, skøn og dejlig forårsdag. I går aftes bagte jeg brownies med valnødder i, som jeg skulle have med til personalet i børnehaven, i dag. I børnehaven blev jeg mødt af en masse børn, der delte råb, kram og tegninger ud. Årh, hvor var det en fantastisk oplevelse! Så mange glade børn, der bare ville sige tillykke. De havde endda øvet sig i, at skrive 2-taller, for min skyld. Så kært! Af personalet fik jeg hvide roser, som jeg straks (da jeg kom hjem), snittede til og puttede i en vase. Det er fantastisk! Kalle mødte mig ved busstoppestedet, hvor jeg fik kys og knus. Bagefter tog vi i fakta og handlede ind til aftensmad. Der sneg sig også to øl ned i kurven - for jeg har nemlig weekend, allerede! Så fedt! Det har bare været en super dejlig dag, sammen med arbejdet, min kat og kæreste. Fedt, fedt, fedt.

Dog er jeg stadigvæk forkølet. Det er møg irriterende. Jeg hoster, har ondt i halsen og snot i næse og hals. Det er som om, at det ingen ende tager. Men jeg har slet ikke dårlig! Blot forkølet. Bortset fra det, så er alt i den skønneste orden. Mine kollegaer kunne rigtig godt lide de brownies, som Kalle og jeg havde bagt. Det var rigtig rart. Så alt i alt har det været en suveræn fødselsdag, med opkald fra min lillebror og lillesøster, vildt mange facebook-tillykke'r, sms'er og opkald. Herligt, herligt, herligt!


Hjemmebagte brownies. Opskriften er denne her.
Jeg synes selv at de blev rigtig, rigtig gode og lækre.
Både af udseende og smag! Mhm.
Så jeg vil klart anbefale andre, at prøve opskriften.
Selvom det er ganske nemt ;-)

Roser og tegninger fra børnehaven

Hera blander sig i billedtagningen. Nusermis!

Et andet perspektiv af mine skønne gaver.
Det varmede så meget, at modtage dette. Så føler jeg mig værdsat på jobbet. :-)

Kalle og Michelle
Et rigtig fødselsdags-kæreste-billede.



Hera får kys af Kalle. Jeg synes det var så kært det her billede.
Det måtte altså med! Knap så mandigt, men super sødt.

Her er lige ene billeder af de tegninger, papirsflyet og kortet, som jeg har modtaget i dagens anledning. Åh, jeg er virkelig, virkelig rørt over den umage, som børn og voksne har gjort sig, i anledning af min fødselsdag.


De har øvet sig og blevet rigtig dygtige, til at skrive 2-taller!


En af drengene gav mig et papirsfly. Jeg følte mig lidt sej!

Denne tegning sad på et flag, som stod i garderoben, i børnehaven.
Så kunne alle lige se, at jeg var fødselsdagsbarnet. Hurra!





Fronten på mit fødselsdagskort.

Fødselsdagskort, som sad på buketten med roser.
Skrevet af en voksen og lavet af børnene.
Iiih, hvor er jeg glad!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar