søndag den 24. marts 2013

Ugen der gik

Den sidste uges tid har bestået af sygdom, arbejde, babysitting og oprydning.
For lørdag til tirsdag var jeg endnu engang ramt af sygdom, og jeg tror næsten jeg er dømt til månedlig sygdomsforløb, hvilket irriterer mig gevaldigt. Jeg er åbenbart for stresset og for usund, samt meget modtagelig for diverse vira og bakterier, der er i børne institutionen. Ærgerligt nok!

Ingefær, honning, kamille te
Så jeg har plejet mig selv herhjemme, med TV-serien Dexter, samt mine bedste venner: toiletrulle, næsespray og dynen. Det er rart, at det er mere eller mindre overstået, nu.
Onsdag var jeg tilbage på arbejdet igen, hvor jeg blev budt velkommen af nogle børn og kollegaer. Det var rigtig rart. Vi har også fået en ny (praktikant?) på arbejdet, som virker rigtig flink. Der har været en del nye mennesker, det sidste stykke tid, som jeg har skulle forholde mig til, men det er rigtig rart med nogle unge mennesker - så er der nogen at være "på lige fod med".

Onsdag aften skulle jeg passe mine to fætre, Hugo og Osvald. eg stod af på Nørreport station, hvorfra jeg gik hjem til dem. Her kom jeg forbi søerne. De er simpelthen så smukke! Jeg glæder mig til sommer, hvor de ikke er frosne længere. Men samtidig er der også noget utroligt smukt, ved sådan en frossen sø.



Efter at have taget lidt billeder ved søerne, fortsatte jeg videre mod deres hjem. Jeg ankommer ved en 18-tiden. Min tante og jeg går straks i gang med at lave aftensmad. Jordskokke-skalotteløg-suppe. Mums hvor var det lækkert! Vi snakker lidt om Hugo's fodbold og Osvald's start i børnehave (de to er blevet SÅ store!). Derudover snakker vi lidt om min afdøde morbror - deres afdøde mand og far. Det er på den ene side rigtig, rigtig hårdt. På den anden side er det rigtig dejligt. For vi får ligesom snakket om tingene. Blandt andet snakkede vi om, hvor meget Osvald ligner sin far.
Til det svarede Hugo: "jeg ligner også min far!" - ja, han blev nærmest såret over, at vi sagde han ligner sin mor. Vi måtte så forklare ham, at han ligner sin far på mange andre punkter, end lige udseendet. For Hugo minder meget om Henrik, på sin personlighed. Hvor han ellers ligner sin mor helt vildt meget, dengang hun var lille. Det er rigtig morsomt, hvordan de hver især ligner deres forældre. 



Ved en syv-tiden tager min tante i biografen, og så er hjemmet blevet til kusine-fætre-alene-tid. Det var rigtig hyggeligt. Vi spillede på telefoner, tog billeder og gjorde os godnatte-klar. Hugo var en stor hjælp med hensyn til putning. Han klargjorde tandbørsterne, fandt godnat-bogen frem, og satte sig til rette i deres mors seng. En, to, tre, så lå vi alle tre inde i den store seng, hvor vi læste Katten Kittes Fødselsdag: 


Ærlig talt synes jeg det var en lidt rodet fortælling, men drengene synes om den, og Hugo havde valgt. Bagefter smuttede vi ind i på deres værelse, hvor jeg satte mig på sengekanten af Hugo's seng. Der skulle jeg synge tre sange: "Pierrot sa' til månen", "Tingelingelater, Tin Soldater" og "Mon du bemærket har, hva' der på loftet var". Bagefter det listede jeg ind i stuen, hvor jeg skrev lidt på min lille computer, sms'ede og spillede lidt på min mobil. Senere kom min tante hjem, og vi sludrede lidt, inden jeg gik. På den ene side var det en lang aften. Mest af alt fordi jeg skal så tidligt op, for at komme på arbejde til tiden. Men udover det var det bare lækkert, at tilbringe lidt kvalitetstid med mine fætre og min tante.

Derudover er der ikke sket så meget, før weekenden. Weekenden har stået på: Kalle syg, oprydning og hygge. Blandt andet fordi vi ikke har nogen penge. Jeg har nemlig ikke fået min løn til tiden (hvilket egentlig er noget rigtig møg!). Udover det, så er der ikke så meget at klage over.
Vi har lånt lidt penge her og der, og så er det jo påske, lige om lidt.
Kalle og jeg har fået puttet, hygget, vasket op, støvsuget, vasket tøj og gået tur. Det har været en ret god weekend - ja, faktisk en lille smule lang. Nok fordi jeg har fået sovet længe, er udhvilet, samt fået ordnet mine gøremål i hjemmet. Det er lækkert. Så er det kun arbejde mandag og tirsdag, hvorefter hele påsken står på familie-tid, i Ringsted.

Sødeste, lille pelskugle.

Utterslev Mose

En rask Kalle, på gåtur ved Utterslev Mose, efter flere dages sygdom.


Onsdag er der lukket i børnehaven, så der er jeg hjemme, sammen med Kalle. Torsdag holde min mormor og morfar påskefrokost, fredag skal vi fejre min lillebror, Tobias, som er blevet seksten, lørdag er der tøsehygge med min mor og søster, søndag er der påskefrokost i Roskilde, hos min onkel, ja.. Og så har jeg mandagen til at slappe af, inden arbejdet begynder, igen.

Det var lidt skriveri. Ikke meget, ikke fornuftigt, ikke særlig spændende, blot total hverdags snak, om ingenting. Jeg glæder mig til, at pengene kommer ind. Sådan så regningerne kan blive betalt, sådan så der er styr på økonomien, gælden er tilbagebetalt, og sådan så jeg eventuelt kan påbegynde en hobby. Eller noget klippe-klister-halløj, som jeg kan kigge på, herhjemme. Noget jeg kan være stolt af.
Faktisk er jeg i gang med at forbedre mine tegnefærdigheder. Blandt andet fordi jeg meget gerne vil designe min egen tattoo, men også fordi jeg på en eller anden måde slapper af, når jeg tegner. Generelt er tegning og skrivning for mig, måder at afkoble mit hoved på. Så det er bare fedt, når jeg tager mig sammen, og benytter min sketchblok eller mini-computer, til det. For jeg har det med at stresse mig selv op, og gøre livet mere kompliceret, end nødvendigt. Jeg har det med at tage sorgerne på forskud, eller være pessimist, sortseer, what ever. Det hele kan hurtigt blive for meget. Men når jeg skriver om følelsen, eller skriver små historier, så bliver alting lettere. Som om, at der er nogen som forstår det hele, eller lytter. På trods af, at ingen ved hvad jeg skriver. Lige så med tegninger. Jeg kan tegne lige hvad der passer mig, uden at skulle fortolke eller forklare. Det er bare lækkert hvordan hoved og hånd følges ad, og skaber noget, som er total ligegyldigt.

Jeg har forsøgt mig med lidt finpudsning af Aries, som en idé til tatovering.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar