søndag den 31. marts 2013

Mere påske og flere billeder

Så har jeg været til min sidste påskemiddag/familie-kom-sammen. Det har været en fantastisk triologi!
Her er lidt billeder til at beskrive min sidste fest, inden hverdagen atter begynder.
Dog er jeg så heldig, at jeg har fri i morgen - det er fantastisk. Det bliver søndagen før hverdagens hårde realiteter.


















Jeg håber at alle har haft en lige så god påske(ferie), som jeg har.

Carpe Diem!

fredag den 29. marts 2013

Påske

Ude godt, men hjemme bedst.
Så har vi været i Ringsted til diverse "påskefrokoster". Først var vi hos min mormor, hvor vi fik et rigtig påskebord, samt var på jagt efter påskeæg, i mormor og morfars have. Det var ret hyggeligt. Især at se glæden i min lillebror og fætres øjne, da de fik et stort påskeæg. Senere kørte min søsters kæreste, min søster, Kalle og jeg, ud til min far. Her skulle Kalle og jeg overnatte, indtil i dag. For i dag stod det på fødselsdag for min anden bror. 16 år! Jeg synes tiden flyver afsted. Jeg husker stadigvæk, dengang han var otte. Men sådan er det vel at blive ældre. Jeg bliver selv 22 næste gang. Det kan jeg heller ikke forholde mig til. Nok fordi jeg på et eller andet punkt er standset et sted, da jeg blev 18..
I hvert fald var menuen: Chili Con Carne - og det var SÅ lækkert. Jeg fik ikke taget så mange billeder til fødselsdagen, men der blev knipset lidt til påskefrokosten hos min mormor og morfar.


Kalle og jeg

Min skønne søster



Min sødeste lillebror

Min søde fætter

Lillebror med Kinder Påskeæg!

Kalle og hans påskeæg

Min morfar og hans tre yngste børnebørn

Min søster havde også en lille "gave" med. Hendes kærestes mor har købt et par sko, som hun vidst ikke ville have - tror jeg nok? Min lillesøster havde sagt, at det ikke var hendes størrelse, men at de passer mig. Så jeg har fået (endnu) et par nye sko! Faktisk et par, som jeg længe har ønsket mig. Eller ikke lige disse sko, men modellen/idéen i skoen. Så det er bare LUKSUS og meget lækkert. Jeg er i hvert fald glad!



God påske.

Carpe Diem!

onsdag den 27. marts 2013

Penge her og penge der

Så er der kommet penge på kontoen - og mange er allerede brugt. Lønnen var længe ventet. De skulle have været modtaget den 15., men kom først i dag. Endelig! Så der blev betalt diverse regninger (puha), men også shoppet lidt på nettet og på Strøget, samt en dejlig Café tur på Kafe Kys.

I går havde jeg sidste arbejdsdag, inden ferien. Jeg gik tidligt i seng, i forgårs, for at være klar i hovedet - og frisk - således at jeg kunne arbejde godt igennem, inden den sidste dag. Desværre endte jeg med migræne, som jeg ikke har set noget til i 2 år nu. (Heldigvis). Men ærgerligt var det, at jeg atter engang måtte melde mig syg på arbejdet. Denne gang var jeg kommet på arbejde.

Det hele startede med, at jeg begyndte at blive blind, mens jeg rendte på legepladsen, med børnene. Hvilket er et - for mig - godt kendetegn på migræne anfald. Jeg skyndte mig derfor ind og tage et par hovedpinepiller, som prævention mod eventuel voldsom migræne. Desværre hjalp det ikke. Jeg begyndte at få det underligt i hovedet, og ringede så til min stedfar, for at blive kørt hjem. Jeg kan nemlig ikke finde ud af noget som helst, i den tilstand. Det er ulideligt og jeg hader det mere end noget andet!
Jeg kom hjem til min mor, søster, bror og stedfar, hvor jeg skyndte mig op i min søsters seng. Her lagde jeg mig til at sove, med bind for øjnene, i dyner, puder og mørke. Det skal bare soves væk! Til min store lykke endte jeg ikke med at kaste op. Hvilket jeg ellers altid gør. Så det var "lykken", mit i det hele. Derudover fik jeg også lov til at spise og overnatte hos min mors familie. Det var skønt at se dem - og også "heldigt", for min mor fyldte nemlig 45 år i går. Så det var rart at tilbringe aftenen i hendes selskab. Samt se min stedfar, bror og søster. Det sker ikke så tit.

I dag drog jeg så mod København, hvor jeg mødtes med Kalle på Nørreport. Sammen tog vi ind på Strøget hvor vi kiggede i butikker. Første stop: Tiger. Jeg skulle have mig et par solbriller! Da mine øjne endnu ikke var helt klar på det skarpe sollys, der mødte dem, i København. Senere fandt vi nogle ting, som jeg fik lov til at tage med hjem.

Strøget

Kafe Kys


Halskæde, Gina Tricot, 99 kr.

Pieces Busam Earstuds 18,35 kr. fra ASOS.com

H&M sko, 79,95 kr.

Vans fra Urban Outfitters - 750 kr.
Før-fødselsdagsgave fra Kalle

Oasis Dress in Spot Print, ASOS.com, 412,81 kr.

H&M T-shirt, 49,95 kr.

H&M T-shirt, 49,95 kr.


Kjolen fra ASOS, er en kjole jeg længe har kigget på. Og nu er den købt. Jeg glæder mig meget til, at den kommer hjem. Der kommer nemlig barnedåb og konfirmation, som jeg gerne vil have den på til. Og så vil jeg bare gerne eje den, da jeg synes den er MEGET fin.
Derudover fandt jeg også nogle "basis" t-shirts i H&M, som jeg godt kan lide. De er simple - gode til både pænt brug, men også arbejde. Så det er bare fedt!
Samt en halskæde, som jeg også har haft i sigte, i et stykke tid, men ikke købt. Jeg har været i tvivl på grund af økonomien, men jeg tror det går. Nu er den i hvert fald min, og hænger så fint på mit smykketræ.
Jeg har også tilladt mig at købe et par nye sko. De hvide fra H&M, for at prøve noget nyt. De kostede (kun) 79,95 kroner, hvilket ikke er overdrevet dyrt, for et par nye sko. Jeg tænker, at de kan gå fint til kjoler, bukser og leggings. Især til sommer. Et par lækre sommersko.
De nye Vans, som er en fødselsdagsgave fra Kalle, er fordi jeg længe har manglet et par ordentlige "gummisko" til hverdagsbrug. Mine all-stars er slidte - ja, faktisk ødelagte - så der skulle noget nyt til. Derfor har jeg smidt en masse gamle sko ud. Jeg skal også have smidt mere gammelt tøj ud. Jeg bruger det simpelthen ikke (nok), og så er der for meget af det.
Jeg er nok også lidt i en periode, hvor jeg vil forandre mig selv. Jeg føler, at jeg stille og roligt glider over i en anden fase, og på den måde følger tøjet også med. Jeg fornyer mig selv, så at sige. På en skøn måde.
Med det byder jeg mit nye look og min nye garderobe velkommen!

God påske til blogger-verden.
Jeg skal holde påskehygge i Ringsted og Roskilde, de kommende dage, blandt familie. Det bliver skønt! Der kommer nok også (en masse) billeder.

søndag den 24. marts 2013

Ugen der gik

Den sidste uges tid har bestået af sygdom, arbejde, babysitting og oprydning.
For lørdag til tirsdag var jeg endnu engang ramt af sygdom, og jeg tror næsten jeg er dømt til månedlig sygdomsforløb, hvilket irriterer mig gevaldigt. Jeg er åbenbart for stresset og for usund, samt meget modtagelig for diverse vira og bakterier, der er i børne institutionen. Ærgerligt nok!

Ingefær, honning, kamille te
Så jeg har plejet mig selv herhjemme, med TV-serien Dexter, samt mine bedste venner: toiletrulle, næsespray og dynen. Det er rart, at det er mere eller mindre overstået, nu.
Onsdag var jeg tilbage på arbejdet igen, hvor jeg blev budt velkommen af nogle børn og kollegaer. Det var rigtig rart. Vi har også fået en ny (praktikant?) på arbejdet, som virker rigtig flink. Der har været en del nye mennesker, det sidste stykke tid, som jeg har skulle forholde mig til, men det er rigtig rart med nogle unge mennesker - så er der nogen at være "på lige fod med".

Onsdag aften skulle jeg passe mine to fætre, Hugo og Osvald. eg stod af på Nørreport station, hvorfra jeg gik hjem til dem. Her kom jeg forbi søerne. De er simpelthen så smukke! Jeg glæder mig til sommer, hvor de ikke er frosne længere. Men samtidig er der også noget utroligt smukt, ved sådan en frossen sø.



Efter at have taget lidt billeder ved søerne, fortsatte jeg videre mod deres hjem. Jeg ankommer ved en 18-tiden. Min tante og jeg går straks i gang med at lave aftensmad. Jordskokke-skalotteløg-suppe. Mums hvor var det lækkert! Vi snakker lidt om Hugo's fodbold og Osvald's start i børnehave (de to er blevet SÅ store!). Derudover snakker vi lidt om min afdøde morbror - deres afdøde mand og far. Det er på den ene side rigtig, rigtig hårdt. På den anden side er det rigtig dejligt. For vi får ligesom snakket om tingene. Blandt andet snakkede vi om, hvor meget Osvald ligner sin far.
Til det svarede Hugo: "jeg ligner også min far!" - ja, han blev nærmest såret over, at vi sagde han ligner sin mor. Vi måtte så forklare ham, at han ligner sin far på mange andre punkter, end lige udseendet. For Hugo minder meget om Henrik, på sin personlighed. Hvor han ellers ligner sin mor helt vildt meget, dengang hun var lille. Det er rigtig morsomt, hvordan de hver især ligner deres forældre. 



Ved en syv-tiden tager min tante i biografen, og så er hjemmet blevet til kusine-fætre-alene-tid. Det var rigtig hyggeligt. Vi spillede på telefoner, tog billeder og gjorde os godnatte-klar. Hugo var en stor hjælp med hensyn til putning. Han klargjorde tandbørsterne, fandt godnat-bogen frem, og satte sig til rette i deres mors seng. En, to, tre, så lå vi alle tre inde i den store seng, hvor vi læste Katten Kittes Fødselsdag: 


Ærlig talt synes jeg det var en lidt rodet fortælling, men drengene synes om den, og Hugo havde valgt. Bagefter smuttede vi ind i på deres værelse, hvor jeg satte mig på sengekanten af Hugo's seng. Der skulle jeg synge tre sange: "Pierrot sa' til månen", "Tingelingelater, Tin Soldater" og "Mon du bemærket har, hva' der på loftet var". Bagefter det listede jeg ind i stuen, hvor jeg skrev lidt på min lille computer, sms'ede og spillede lidt på min mobil. Senere kom min tante hjem, og vi sludrede lidt, inden jeg gik. På den ene side var det en lang aften. Mest af alt fordi jeg skal så tidligt op, for at komme på arbejde til tiden. Men udover det var det bare lækkert, at tilbringe lidt kvalitetstid med mine fætre og min tante.

Derudover er der ikke sket så meget, før weekenden. Weekenden har stået på: Kalle syg, oprydning og hygge. Blandt andet fordi vi ikke har nogen penge. Jeg har nemlig ikke fået min løn til tiden (hvilket egentlig er noget rigtig møg!). Udover det, så er der ikke så meget at klage over.
Vi har lånt lidt penge her og der, og så er det jo påske, lige om lidt.
Kalle og jeg har fået puttet, hygget, vasket op, støvsuget, vasket tøj og gået tur. Det har været en ret god weekend - ja, faktisk en lille smule lang. Nok fordi jeg har fået sovet længe, er udhvilet, samt fået ordnet mine gøremål i hjemmet. Det er lækkert. Så er det kun arbejde mandag og tirsdag, hvorefter hele påsken står på familie-tid, i Ringsted.

Sødeste, lille pelskugle.

Utterslev Mose

En rask Kalle, på gåtur ved Utterslev Mose, efter flere dages sygdom.


Onsdag er der lukket i børnehaven, så der er jeg hjemme, sammen med Kalle. Torsdag holde min mormor og morfar påskefrokost, fredag skal vi fejre min lillebror, Tobias, som er blevet seksten, lørdag er der tøsehygge med min mor og søster, søndag er der påskefrokost i Roskilde, hos min onkel, ja.. Og så har jeg mandagen til at slappe af, inden arbejdet begynder, igen.

Det var lidt skriveri. Ikke meget, ikke fornuftigt, ikke særlig spændende, blot total hverdags snak, om ingenting. Jeg glæder mig til, at pengene kommer ind. Sådan så regningerne kan blive betalt, sådan så der er styr på økonomien, gælden er tilbagebetalt, og sådan så jeg eventuelt kan påbegynde en hobby. Eller noget klippe-klister-halløj, som jeg kan kigge på, herhjemme. Noget jeg kan være stolt af.
Faktisk er jeg i gang med at forbedre mine tegnefærdigheder. Blandt andet fordi jeg meget gerne vil designe min egen tattoo, men også fordi jeg på en eller anden måde slapper af, når jeg tegner. Generelt er tegning og skrivning for mig, måder at afkoble mit hoved på. Så det er bare fedt, når jeg tager mig sammen, og benytter min sketchblok eller mini-computer, til det. For jeg har det med at stresse mig selv op, og gøre livet mere kompliceret, end nødvendigt. Jeg har det med at tage sorgerne på forskud, eller være pessimist, sortseer, what ever. Det hele kan hurtigt blive for meget. Men når jeg skriver om følelsen, eller skriver små historier, så bliver alting lettere. Som om, at der er nogen som forstår det hele, eller lytter. På trods af, at ingen ved hvad jeg skriver. Lige så med tegninger. Jeg kan tegne lige hvad der passer mig, uden at skulle fortolke eller forklare. Det er bare lækkert hvordan hoved og hånd følges ad, og skaber noget, som er total ligegyldigt.

Jeg har forsøgt mig med lidt finpudsning af Aries, som en idé til tatovering.



lørdag den 9. marts 2013

Fest!

Nu kom den længe ventede lørdag. Jeg er simpelthen så glad! Lige nu er en kammerat på vej herhen og senere kommer to fælles veninder også. Det bliver bare skønt! Så skal vi førfeste lidt, inden det hele løber løbsk, i aften. Jubii!
Der er egentlig ikke så meget andet fra mig lige nu. Jeg er bare glad! Og dette havde jeg lyst til at dele. Det kan være jeg skriver lidt i morgen, hvis mine tømmermænd ikke er for hårde ved mig, hehe.
Jeg håber at alle bloggere + læsere får en dejlig lørdag. God weekend til alle!

Carpe Diem!

onsdag den 6. marts 2013

Udvikling







Jeg har i rigtig lang tid været i tvivl om, hvem jeg er. Hvem jeg egentlig er.
I en lang periode har jeg været voldsomt deprimeret, med tvangstanker, selvmordstanker, jeg har været pessimist og aldrig rigtig mærket solen. Jeg har været på flugt fra mig selv, men også mine nærmeste.
Den tid er mere eller mindre forbi. Jeg er begyndt at slappe mere og mere af. Dog har der også været en lang periode, efter bruddet med min ekskæreste, hvor jeg har taget afstand til en del mennesker. En blanding af frygt og hensyn har i den periode fyldt mit sind. Jeg har ikke følt mig til rette, eller velplaceret i mit liv. Jeg har fundet nye stier, men ikke den rigtige. Hvilket også har skabt splid og sorg, i mit sind. Jeg har følt mig fravalgt, hvor jeg nok egentlig selv har været den skyldige. Jeg har været sårbar og følsom. Enormt sensitiv. Men det er som om, at bøtten er vendt. Jeg ser fremad, og deler verden, i forhold til min egen optik. Jeg ser lysere på nogle ting, men andre ting er stadigvæk mørke.


I løbet af de sidste par uger, er der nogle brikker der er faldet  på plads. Dette ydmyge hensyn, som jeg længe har været styret af, er ligesom på vej væk. Jeg sætter næsen fremad, i forhold til egne ønsker og behov. Samtidig går jeg op i at lærer, at jeg ikke er den eneste der har ret. Min egoisme - den negative side - er på vej til at tage sig lidt sammen. Således, at jeg ligesom føler mig som et bedre menneske.
Det er sjovt hvordan man hele tiden skal lærer, at være der for sig selv. "Du er din egen bedste ven". Samtidig med, er der denne hård/fine balance, hvorledes at verden ikke skal handle om en selv. Det er spøjst. Men hele livet igennem vil der vel være denne balance. Og balance er netop nøgleordet.

Fra vi er små handler det om balance. Udvikling. Vi skal lærer at gå. Jeg er i gang med at lærer at gå, på ny. Det er enormt spændende.
Jeg er begyndt at indse, at mine egne beslutninger er de rigtige, for mig. Det er egentlig hvad det handler om. Hvordan er jeg mig selv, mest tro? Hvordan pokker sørger jeg for, at jeg kan se mig selv i øjnene hver morgen?
I starten troede jeg faktisk, at det var spørgsmålet om "enten, eller". Men nu har jeg fundet ud af, at det er spørgsmålet om, om jeg vil det eller ej. For hvad er inderst inde rigtigt for mig?
Jeg har haft en virkelig god samtale med min veninde. Den startede ud med, at hun spurgte mig: "hvad har tippet vægtskålen ?"
Og for at være helt og aldeles ærlig, så vidste jeg det ikke rigtig. Jeg sad og læste hendes besked flere gange. For hvad har egentlig gjort, at jeg nu tør det, jeg ikke turde før?
Det er nok min følelse af frihed. Jeg er sikker på mig selv, og det jeg gør. Jeg tør stå ved mig selv.
Jeg har været væk fra det, som gjorde mig usikker og lille. Jeg har været uden for, set tingene i et nyt perspektiv. Noget jeg længe har haft kært, gjorde mig til min fjende. Ikke kun mig selv, men hele situationen. Jeg har været vred og såret. Men nok mest fordi, jeg ikke har taget mig sammen. Tiden heler alle sår, eller sørger for, at gøre skaden lettere acceptabel. Jeg har i hvert fald indset, at jeg kan lærer at leve med det.
Alt dette, oven i min morbrors død har gjort, at jeg føler mig stærkere. Jeg er kommet ud på den anden side.
I starten skulle jeg have hjælp, blandt andet af psykolog, coach og medicin. Men nu er det som om, at jeg ikke behøver det. For jeg er stærk som den jeg er. Intet har været en fejltagelse. Hverken bruddet med min ekskæreste, medicinen eller at jeg valgte mit "gamle liv" fra.
Jeg valgte det fra, for at komme væk. Få hele mit liv på afstand. Men jeg har savnet de mennesker, som jeg i min udvikling, har forladt. Jeg har følt mig forladt, af hensyn til min ekskæreste, men samtidig har jeg heller ikke været modig nok til, at stå ved mig selv og melde mig ind igen. Det gør jeg nu.
Jeg er mig selv meget taknemmelig, for den tilstand jeg befinder mig i, netop nu.
Jeg føler mig sej.
Hvilket er en god selvfølelse.
Derudover kan jeg også takke min søde, søde kæreste for, at han har været der.
For hans liv har påvirket mit liv, i en retning, som jeg ser mig selv i. Hvilket er enormt skønt.
Der er bare en masse selvudviklende ting, som prikker til mig fortiden. Jeg tænker over hverdagen og mit liv, generelt. Men det vigtigste af det hele er, at jeg faktisk ikke har travlt. Jeg skal ikke indhente noget, jeg har hele livet. Det er perfekt!



Jeg tror sågar, at jeg er begyndt at kunne jordbinde mine drømme. Jeg har altid været spirituel og knap så videnskabeligt tænkende. Jeg tyr til begge dele, men jeg er meget psykologisk og filosofisk tænkende, hvorved mit liv også er styret af disse retninger.
Men min kæreste, som er meget naturvidenskabelig, hjælper mig på vej.
For jeg tror, at vores to forskellige personligheder og livssyn gør, at vi skaber en balance og en dynamik, sammen.
Det skaber også en fantastisk ro i mig. Ikke desto mindre, så har vi også en vidunderlig evne, sammen. Vi kan tale om alting - skabe drømme sammen - velvidende, at disse ikke behøver at blive til noget. Vi har tanker og idéer, som ikke er farlige at bringe på bane.
Vi kan acceptere hinanden og leve med hinanden, til trods for vores forskellighed. Denne accept gør mig også flyvende. Samtidig med, at jeg ved, hvad jeg ønsker af mit liv. Hvilken type person, jeg nok egentlig er.
Jeg elsker følelsen af, at jeg har nogle drømme at gå efter, samtidig med, at jeg er fleksibel overfor ændringer. Jeg har mål og drømme, men ikke beslutninger eller konklusioner, på alting.
Det er lækkert.
Jeg er glad.

Carpe Diem!




P.S. jeg ved IKKE HVORFOR den skal lave det dumme baggrundsfarve. Det skete efter jeg kopierede min venindes spørgsmål ind. :-(

mandag den 4. marts 2013

Tegnelyst

Jeg har tegnet lidt i weekenden. Blandt andet fordi jeg gerne vil have en tatovering, som jeg selv har designet. Men også fordi jeg elsker at tegne. Faktisk har jeg købt nogle nye tusser, i anledningen af min genoptagede hobby. Jeg har også købt et viskelæder og en blyantspidser, sådan så jeg kan udforske mine evner, med forskellige redskaber. Det er herligt, at være kreativ igen. Jeg kan mærke, at jeg har savnet det.
Jeg har lidt en idé om, at jeg skal tegne et eller andet større billede (med blyant), og til sidst tegne det op med tus. Det er ret så spændende for mig!
Kvaliteten er ikke for god, for det er mobilkamera, som jeg har brugt til at tage billederne med. Men jeg håber det fungerer lidt alligevel.



Jeg har her på det seneste forelsket mig lidt i fugle og fjer. "Feather Storm".

Måne. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg fik lyst til at tegne en måne. Jeg har tegnet Drømme Fangere på, fordi jeg elsker dem. Jeg har besluttet mig for at købe en, og have hængende herhjemme. Derudover har jeg også en idé om, at jeg skal have tatoveret en - nu må vi se.
"Dream Catcher Moon"

"Simple Moon"

"Epic Moon"


Jeg håber på, at mine kreatiev evner vil byde lidt mere ind, samt byde på noget mere. Jeg har i hvert fald tænk mig at fodre min kreativitet. Jeg er meget abstrakt og alternativ i min tegnefacon. Jeg har aldrig været så god til at tegne mennesker. Nok nærmere fantasi og syrede tegninger. Dog er det noget, som jeg holder meget af at gøre, så hvorfor dunke sig selv i hovedet for, ikke at være så god til det andet? Jeg synes i hvert fald selv, at jeg er god til at tegne, det jeg godt kan lide. Så sådan er det!


Carpe Diem!