torsdag den 7. februar 2013

Fastelavn


Så er det snart fastelavn og jeg har været ude og købe vinger, til anledningen. For vi skal nemlig holde fastelavn i børnehaven i morgen, den 8.
Jeg glæder mig rigtig, rigtig meget til at være sammen med alle børnene i børnehaven i morgen. Det er nogen gange ærgerligt, at jeg ikke må tage billeder fra dagligdagen i børnehaven. Mest af alt fordi jeg ved, at der kunne komme nogle helt fantastiske billeder ud af det! På den anden side forstår jeg det jo godt.



Jeg har fået Kalle til at tage lidt billeder af mig i mit outfit. Bare fordi jeg ville vise hvordan det ser ud, på.
Egentlig så har jeg kun købt vingerne - og de kostede 20 kroner i Tiger. Den butik er super i forhold til mange, mange inspirerende goder. F.eks. bare sådan noget som at pynte lejligheden lidt op, eller andre småting. Men denne gang blev det vingerne, som jeg synes er en god investering, når jeg ser på den glæde og hygge, det bliver at feste i morgen. Alle børn og voksne skal være klædt ud, vi skal synge fastelavnssange, slå tønden i stykker og de andre sædvanlige ting, der nu sker i dagligdagen.


Min søde Hera var med til at se på varen. Hun synes nu mere den er sjov at bide og rive i, end at have på ryggen. Min sødeste kat.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar