fredag den 22. februar 2013

Et kærligt besøg

Det er 2 måneder og 12 dage siden, at min morbrors liv, måtte fortsætte anden steds.
Min mor og jeg besøgte ham i onsdags, med en buket tulipaner og en masse tanker. Det var vidunderligt at se hans grav, og alle de blomster, der stadigvæk ligger der.
Han var en vidunderlig mand og jeg vil aldrig komme mig over det. Jeg får kuldegysninger, hver gang jeg tænker på den dag, min mor ringede mig op, for at fortælle den skrækhistorie.
Jeg savner ham enormt meget. Denne smerte vil aldrig forsvinde, men jeg er sikker på, at vi lærer at leve videre. Jeg tænker på ham hver dag.


I det hele taget var det en dejlig dag. Vi havde solskin og glæde. Jeg mødtes med min mor i toget, hvor vi tog til Nørrebro. Bagefter spiste vi med min tante og mine to fætre. Det var første gang jeg var i lejligheden, siden hans død. Faktisk var det ikke så mærkeligt, som jeg først havde lagt op til. Det var rart, endelig at være i det velkendte hjem, for bagefter at indse, at han aldrig dukkede op.
Stemningen var god og jeg fik leget med mine kære små fætre. Hvilken fryd! Jeg elsker dem simpelthen så højt.
Jeg aftalte med min mor, at vi skal gøre det igen, en anden gang. Besøge min elskede morbror, samt café-tur Jeg glæder mig! Det er rart, at jeg har nogen, der er følelsesmæssigt relateret til situationen, ligesom jeg selv. Nogen jeg kan dele det hele med. Nogen der inderligt forstår det afsavn, og den smerte, som jeg lever med. Det er ubehageligt og hårdt, at miste nogen man har kært, så pludseligt. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle gennemgå sådan en smerte. Men det skulle jeg. Og jeg må leve med den og bevæge med følelserne. Jeg må accepterer de hårde dage, og glæde mig over de lette. Sådan er livet nu engang.




When Someone You Love Becomes A Memory - That Memory Becomes A Treasure


Ingen kommentarer:

Send en kommentar