fredag den 22. februar 2013

Et kærligt besøg

Det er 2 måneder og 12 dage siden, at min morbrors liv, måtte fortsætte anden steds.
Min mor og jeg besøgte ham i onsdags, med en buket tulipaner og en masse tanker. Det var vidunderligt at se hans grav, og alle de blomster, der stadigvæk ligger der.
Han var en vidunderlig mand og jeg vil aldrig komme mig over det. Jeg får kuldegysninger, hver gang jeg tænker på den dag, min mor ringede mig op, for at fortælle den skrækhistorie.
Jeg savner ham enormt meget. Denne smerte vil aldrig forsvinde, men jeg er sikker på, at vi lærer at leve videre. Jeg tænker på ham hver dag.


I det hele taget var det en dejlig dag. Vi havde solskin og glæde. Jeg mødtes med min mor i toget, hvor vi tog til Nørrebro. Bagefter spiste vi med min tante og mine to fætre. Det var første gang jeg var i lejligheden, siden hans død. Faktisk var det ikke så mærkeligt, som jeg først havde lagt op til. Det var rart, endelig at være i det velkendte hjem, for bagefter at indse, at han aldrig dukkede op.
Stemningen var god og jeg fik leget med mine kære små fætre. Hvilken fryd! Jeg elsker dem simpelthen så højt.
Jeg aftalte med min mor, at vi skal gøre det igen, en anden gang. Besøge min elskede morbror, samt café-tur Jeg glæder mig! Det er rart, at jeg har nogen, der er følelsesmæssigt relateret til situationen, ligesom jeg selv. Nogen jeg kan dele det hele med. Nogen der inderligt forstår det afsavn, og den smerte, som jeg lever med. Det er ubehageligt og hårdt, at miste nogen man har kært, så pludseligt. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle gennemgå sådan en smerte. Men det skulle jeg. Og jeg må leve med den og bevæge med følelserne. Jeg må accepterer de hårde dage, og glæde mig over de lette. Sådan er livet nu engang.




When Someone You Love Becomes A Memory - That Memory Becomes A Treasure


Køb


Mit tidligere indlæg handlede omkring mange ting, men et af emnerne var køb.
Jeg har købt en cardigan og en jakke til mig selv, som jeg er meget glad for.
Jeg synes der manglede nogle billeder af mine indkøb, som jeg gerne ville vise de læsere, der nu må være.



Cardigan fra H&M til 100 kroner. 50 %

Cardigan's ryg. Dejlig, grøn farve.


Jakke fra Vero Moda til 299 kr.

Billede af jakkelommen

Derudover har jeg også købt nogle tallerkener sammen med Kalle, i dag. Jeg er rigtig vild med, at "porcelænet" ikke passer sammen. Faktisk har jeg altid drømt om et hjem, hvor tingene er fra "hist og her", fremfor ét bestemt mærke. Vi var i Tiger i dag, hvor jeg faldt over disse to: 

Flerfarvet, 10 kr.

Med billede, 10 kr.

Jeg synes de er super skønne, begge to! Derfor følte jeg for, at de skulle være en del af resten af vores (mange) tallerkener.
Desuden er Tiger også en skøn butik, da vi ikke har de største penge. Egentlig var tallerkenerne nok unødvendige - eller i hvert fald ikke en mangelvarer i hjemmet. Men jeg har det med at bruge penge, lidt for spontant. Hvilket de også blev!

Desuden har jeg også købt et rivejern, da dette var en mangel i vores hjem. Og det er nu meget rart med "ordentligt" revet gulerødder, fremfor mere eller mindre fint hakkede, når der skal serveres råkost.

Rivejern fra Søstrene Grene. Jeg mener nok det kostede 14,95 kr.

torsdag den 21. februar 2013

Sidste nyt!

Det er længe siden, at jeg sidst har skrevet et indlæg. Nok fordi jeg ikke rigtig føler. at jeg har haft det største overskud. Energiniveauet har ikke været særlig højt, hvilket har ført til dovne tider på sofaen, surmuleri i krogene og højtryk på arbejdet. Jeg arbejder stadigvæk i børnehave/vuggestuen i Roskilde, hvilket resulterer i halvanden times offentlig transportkørsel, om dagen.
Det er ikke fordi jeg har noget at klage over. Slet ikke! Jeg får mad hver dag, jeg har et sted at sove, jeg har råd til både transport, mad og ballade. Men jeg har bare ikke været munter.
Det er nok en god kombination af min morbrors død, de mørke tider og trætheden der slår til, når jeg endelig er hjemme.
En dag som i dag, hvor solen skinnede på arbejdet og hele turen hjem, musikken flød i mine ører og jeg havde lyst til at smile til alle, gav mig en lysere aften.
Nu er mørket igen faldet på, men jeg er glad. Og det er for mig det vigtigste lige nu.

Der er også andre ting som medvirker i min positivitet. F.eks. har min mor sendt mig en sød SMS, jeg har fået en rar kommentar fra en læser og så var det bare en super dejlig dag, i Børnehaven i dag.
Denne uge har det været vinterferie, i min institution. Der har ikke været mange børn eller voksne at gøre godt med - hvilket gør alting anderledes og mere intimt. Det er rart at arbejde i et, positivt, forandret miljø. Det bliver først hårdt i næste uge, hvor alle børn stortset er fuldtalligt igen.

Forleden købte jeg mig også en ny jakke. En jakke jeg synes er meget, meget lækker. Det er godt nok en sommerjakke, men med et par trøjer indenunder, så går det jo nok. Samtidig købte jeg også en skjorte, som jeg har valgt at returnerer. Jeg brød mig ikke særlig godt om den, og den sad ikke så godt på mig. Følte jeg.
Så jeg fik pengene tilbage, hvorefter jeg tænkte:"hmm, måske skulle jeg tjekke H&M ud (igen, igen, igen)." Så det gjorde jeg. Jeg fandt en cardigan som jeg tidligere har kigget på, i grøn og sort. Jeg var total vild med den, den dag, men følte ikke rigtig, at pengepungen talte for. Derfor valgte jeg fra. I dag så jeg den så, til 50 %. Jeg blev simpelthen nødt til at slå til! Så den røg direkte ned i godteposen, og hjemad gik jeg.

Derudover synes jeg ikke rigtig der er sket så meget. Mit job er lidt mere "blivende" end først antaget, da de står og mangler vikarer. Og de er åbenbart glade for mig. Det går jeg i hvert fald ud fra. Jeg er også meget glad for at arbejde sammen med dem, så det er jo win-win.

Min fremtid i forhold til studiesøgning er gået lidt i stå. Jeg vil rigtig gerne søge ind på RUC, men jeg tror alligevel at jeg springer fra denne gang. Jeg kan mærke at jeg endnu står og kigger, fra dørkarmen af, og ikke helt tør springe til. Jeg ved ikke om jeg kommer til at fortryde det. Kalle siger, at jeg bare skal søge, og altid kan sige nej. Hvilket også er rigtigt nok! Men jeg har brug for flere oplevelser og mere erfaring i forhold til nogle ting. Jeg er ikke helt "voksen" nok, til at studerer. Sådan tænker jeg. Men jeg ved, at jeg passer ind. Det er lige mig de mangler! Det er bare ikke mig, som den jeg er i dag.
For eksempel vil jeg meget, meget gerne søge frivilligt arbejde - og det skal ikke være en hastesag, men ren nydelse.
Jeg skulle have været til informationsmøde sidste weekend, men endte desværre i en grim omgang bræksyge (for anden gang på en måned, cirka). Derfor sprang jeg fra. Så det skal jeg have tilmeldt mig, igen, og derefter håber jeg på at kunne hjælpe med lektier eller være besøgsven, i nær fremtid.

Det var lidt fra den jamrende fløj. Det sidste nye! Jeg håber på, at jeg får taget nogle billeder af både jakke og cardigan, som jeg kan lægge op. Ja, og nogle andre billeder af alt det der sker, lige fortiden.
Jeg har bare ikke haft lysten til noget som helst, men jeg er tilbage.

Og det føles godt!!

Carpe Diem
I er alle fantastiske!

torsdag den 7. februar 2013

Fastelavn


Så er det snart fastelavn og jeg har været ude og købe vinger, til anledningen. For vi skal nemlig holde fastelavn i børnehaven i morgen, den 8.
Jeg glæder mig rigtig, rigtig meget til at være sammen med alle børnene i børnehaven i morgen. Det er nogen gange ærgerligt, at jeg ikke må tage billeder fra dagligdagen i børnehaven. Mest af alt fordi jeg ved, at der kunne komme nogle helt fantastiske billeder ud af det! På den anden side forstår jeg det jo godt.



Jeg har fået Kalle til at tage lidt billeder af mig i mit outfit. Bare fordi jeg ville vise hvordan det ser ud, på.
Egentlig så har jeg kun købt vingerne - og de kostede 20 kroner i Tiger. Den butik er super i forhold til mange, mange inspirerende goder. F.eks. bare sådan noget som at pynte lejligheden lidt op, eller andre småting. Men denne gang blev det vingerne, som jeg synes er en god investering, når jeg ser på den glæde og hygge, det bliver at feste i morgen. Alle børn og voksne skal være klædt ud, vi skal synge fastelavnssange, slå tønden i stykker og de andre sædvanlige ting, der nu sker i dagligdagen.


Min søde Hera var med til at se på varen. Hun synes nu mere den er sjov at bide og rive i, end at have på ryggen. Min sødeste kat.



fredag den 1. februar 2013

Jeg tænker på dig hver dag.




Der går ikke én eneste dag, uden at jeg tænker på ham. Min morbror. På søndag er det to måneder siden, at ulykken fandt sted. Det er snart to måneder siden, at han gik bort. I dag blev hans urne sat i jorden. I morgen skal jeg besøge hans gravsted. Jeg savner ham. Der er så mange ting, der minder mig om ham. Jeg ser noget af ham, i mange ting. F.eks. så jeg en film med en færdselsulykke i dag. Jeg begyndte at græde. Der skal ikke særlig meget til. Med det i tankerne, kan jeg ikke lade være med, at tænke på, at min kære mormor, og søde tante har en masse følelser på spil i deres sind. Sorgen. Den ubehagelige magtesløshed, som fylder deres hverdag.
Jeg har fundet nogle gamle billeder af ham og jeg. Det er så smukt. Hvordan livet var så.. livligt. Hvordan vi levede, som om december 2012 aldrig ville komme. Hvordan pokker kunne det ske? Jeg forstår det slet ikke. Det er et eller andet sted smukt, hvordan døden er nær. Hvordan vi ikke ved, hvad der sker i morgen. Jeg er så ulykkelig, når tankerne omkring hans fravær fylder mit liv. Det giver mig sådan en mavepuster. Jeg føler mig umådelig forladt, ensom og ved siden af mig selv. Hvad pokker skal der ske nu?
Nogle gange tænker jeg på, hvilket forfærdeligt menneske jeg er, at jeg blot lever videre. Som om intet er hændt. Samtidig roser jeg mig selv, for at komme videre. Jeg synes det er stærkt. Det er et stort dilemma, og jeg kan ikke altid rumme det. Glæden og sorgen, der flyder sammen. Glæden ved livet, men også sorgen ved det samme. Det er en stor pærevælling, som smerter dybt inde i hjertet. Det er en uhåndgribelig følelse, som jeg ikke kan placere nogen steder. Jeg vil bare have ro. Men allerhelst vil jeg have ham tilbage i mit liv. Min kære morbror. Hans smil, hans skøre personlighed, kloge ord. Den måde han altid kunne hjælpe. Musik, blogging, lektier, min interesse i skrivning.
Det hele virker så underligt og håbløst.

Dog er det hele også rart. For ærlig talt. Jeg har det godt. Jeg arbejder, jeg har et sted at bo, jeg hygger mig herhjemme. Kalle og jeg har det dejligt, og Hera trives skønt. Vi har vores eget lille hjem. Vores egen lille familie. Vi har det trygt og godt. Og det kan jeg lide! Jeg mindes blot min kære morbror. Jeg har hele min familie i hovedet, hver dag.
Det er en følelsesmæssig kamp. Det handler om overlevelse. Forstand og følelser i én. Livet er skørt. Nærmest et objekt. Noget man kan tage og føle på. Samtidig med, er det en gåde. Der er så megen filosofi. Jeg kan slet ikke begribe det.
I al fald så er det kærligheden der gør båndet stærkt. Jeg har min kærlighed og den er jeg lykkelig over.