mandag den 31. december 2012

Slutningen

Nytårs aften eller nytårs aftens dag, er dagen hvor et kalenderår slutter, og hvor et andet påbegynder. Dommedag var blevet påkaldt, men hvordan skulle det egentlig forstås? For Mayaerne, tænker jeg, at det ikke var enden på alt liv, men nærmere en ny start. År 0.
På den led kan vi også kalde år 2013 for vores år 0. En ny start? Fra min personlige vinkel vil jeg kalde alt dette for en ny start. Idet min morbror gik bort den 11. December - fandens fødseldag. Og selvom denne dag, intet har med nogen tro at gøre, i forhold til betaling af renter og afdrag, så føler jeg, at det passer godt. For på fandens fødselsdag (i min overtro), blev min kære morbror nødt til at sove ind. Samtidig blev han kørt  ned, selv samme dag hvor min niece blev født. Livets cyklus.
Ikke nok med det, som blev min morbror begravet den dag, hvor "dommedag" blev lovet. På trods af, at troen på dommedag, ikke rigtig var der, men netop kalendercyklussen, der startede forfra. Ergo starten på noget nyt. Vores liv er ændret på én gang, hvilket altid vil kunne mærkes.

Denne sang får mig til at tænke på min lillesøster.
På den anden side giver den mig en mening, med min morbrors pludselige død.


Det er uforståeligt og ikke rigtig fattet endnu. På trods af, at han ikke deltog på sin egen mærkedag, og ej heller var til stede juleaften. Så har jeg endnu ikke forstået det. Men det er også på grund af alle disse chok-bølger der bliver ved med at mase sig på. Vi får aldrig Henrik tilbage og vi vil altid stå tilbage, med tilbagevendende smerte. Men inderst inde, så er han her. Det er jeg sikker på. Derfor er der også noget særligt ved, at hans liv endte på netop dette tidspunkt. Jeg ser på det, som noget smukt.
Og han vil følge os i den nye cyklus. År 0 er startet. År 0, fordi vores liv skal starte forfra. Vi skal lære at overleve på en utraditionel måde. Vi skal lære at leve videre, med en smerte så ubærlig. Hvilket ikke er til at fatte, men samtidig en vigtig påmindelse om, at ikke alting kan foregå på sædvanligvis.
At et menneske så smukt og godt, i vores positive optik, kan blive revet fra os så brat, er nærmest et mareridt. Men samtidig også livsbekræftende. Vi bliver nødt til at leve livet med større omtanke og næste kærlighed. Bagateller er fortid. Det handler om at springe ud i livet, med åbne arme og vidde vinger.
Jeg er sikker på, at der sker noget helt særligt. Om det så er en minimal ting for andre, så er det noget stort for hver enkel.

Men nu er det enden af endnu et år. Det blev enden af 2012 og alle har noget at sige, gøre eller lignende. Det er jo også en begivenhed, verden over, som bliver fodret. Det er en festivitas, som alle er en del af. Enten som baggrundsstøj eller frontfigur.
Vi samles i vores fineste puds, for enten at finde den eneste inde, drikke sig i hegnet, kysse vores elskede, springe ind i det nye år med vores familie/nærmeste, lykønske venner og veninder, feste natten lang, skyde fyrværkeri af, spray barberskum hist og her, med videre.
Nytårsaften er en sand festbombe, hvor man mikser alkohol og mordvåben på det vildeste. Cigarer, champagne og chokolade pryder aftenen. Alt i alt bliver det en vild aften med knald, brag og kulør. Det bliver for nogen det hyggeligste og en fest.

Alt i alt vil jeg bare ønske alle en enorm god dag, med lykke og glæde. Kærlighed og venskab. Endvidere håber jeg, at fornuften vinder over lysten således at man har hjernen med sig.
For er der noget jeg hader, så er det fyrværkeri.

Må Carpe Diem tages med ind i det nye år, med stor iver.
Må vi alle få en god start.
Vi byder dig velkommen, 1. Januar 2013. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar