lørdag den 1. december 2012

December!





Så er kalenderlyset købt. Det er jul! Jeg glæder mig til at fejre det med min familie.
Mormor, morfar, onkel, tante, mor, stedfar, fætre, lillebror og lillesøster.
Det bliver herligt.
Indtil juleaften, vil jeg nyde juledagene sammen med Kalle, i Brønshøj. Åh, hvor det er skønt.
Børnene i børnehaven er også med til at skabe den helt perfekte julestemning. I går blev der også pyntet op i børnehaven. Nisser, lyskæder, stjerner, hjerter og en sprællemand pryder den lille institution. Det er helt fantastisk! Jeg nyder virkelig tiden i børnehaven lige nu.
Jeg er meget hos de ældste, lige fortiden. Det er super dejligt at være sammen med dem. Jeg lærer rigtig meget af, hvordan man skal snakke med ældre børn. Børn med egen mening og forståelse. Det er rigtig sjovt at spørge dem, hvad de tænker om diverse ting.
F.eks. spurgte jeg en pige på 2½ om, hvad kærlighed er. Hun svarede: "Det er når mor er glad."
I går snakkede jeg også om julefarver med nogle af børnene. De forklarede hvilke farver de mener, er julefarver. Samtidig også, hvorfor de synes det.
Blandt andet er gul en julefarve, fordi julemanden har en klokke (som er gul).
Brun er en julefarve, fordi rensdyrene er brune. Så er der også rød, hvid og grøn. På grund af julemandens tøj og hue, skæg og sne og juletræet. Det er vildt spændende at se verden fra børnenes vinkel. På trods af, at de er manipuleret af familie og fjernsyn, synes jeg de har en god måde, at forklare tilværelsen på. Ud fra deres egen vinkel.
Livet er ganske sødt og rart.

Det er også vidunderligt at have første fridag, i lang tid. Jeg har haft weekender, men ikke rigtig slappet af. I hvert fald ikke på samme måde. Egentlig føler jeg, at jeg burde tage op og træne. Fordi jeg har taget alt for meget på.
Jeg spiser ekstremt usundt, rør mig aldrig, er doven og dvask og det hele er en nedadgående spiral.
Men bortset fra udseendet, så har jeg det godt. Og... Ja, det er vel okay?
Men jeg bliver lidt nedtrykt nogle dage, når jeg ser mig selv på billeder eller i spejlet. Og så er det vel egentlig bare om at få gjort noget ved det. Men samtidig så har jeg så svært ved at få sparket mig i gang.
Sådan er det lige nu og her.
Livet bliver gjort mere kompliceret, end hvad godt er, til tider. Skørt.

I hvert fald glædelig 1. December. Hvor er det skønt at det snart er 2013. Hvor er det vildt at året allerede er gået. Hvor er det underligt at der er sket så meget, på så kort tid. Og hvor er det underligt, at jeg "allerede" er færdig med gymnasiet. Jeg kan ikke helt forholde mig til det.
December kommer også til at flyve af sted. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Gaver fylder også en stor, stor del. Suk. Det er skisme da underligt alt sammen hehe.







Ingen kommentarer:

Send en kommentar