fredag den 21. december 2012

Afsked

Alting føles så underligt. Men samtidig så føles det hele allerede lettere. Dog stadigvæk utilgiveligt og uacceptabelt. For min morbror kommer aldrig tilbage. Mine fætre får aldrig deres far tilbage. Det er slet ikke til at forstå. Jeg ser på min mor, mormor og morfar. Jeg ser på familien. Smerten lyser klart og tydeligt. Men som præsten sagde.. Sorg er kærlighed, som man ikke længere kan komme af med. Jeg vil savne min morbror til evig tid. Familien er det eneste vi har tilbage af ham. Og hvilket fantastisk minde! Mine skønne, små fætre. Min vidunderlige mor, som fra nu af er "enebarn". Jeg kan slet ikke forestille mig, at miste min lillesøster. Hun er noget af det bedste! Men i denne smertens tid, der har vi hinanden.
Henrik har givet mig en masse redskaber - noget jeg aldrig nogensinde vil glemme. Han har været livsbekræftende. For mig er det endnu mere livsbekræftende nu. For på trods af død, sorg og enorm smerte, lægger jeg nu mærke til al den kærlighed der findes. Det er vidunderligt at tænke på, hvor meget familie egentlig betyder. Jeg elsker min familie ❤ højere ens højest!
Må dette ikke kun skabe sorg, fortvivlelse og smerte, men også skabe kærlighed, omsorg og positiv tænkning, om fremtiden.

 Hele dette indlæg virker nok lidt rodet. Jeg skriver på min telefon, da jeg synes jeg skulle skrive lidt, men ikke har nogen computer. Derfor undskylder jeg stavefejl.

Jeg føler med min familie, vennerne af Henrik og hans familie, og alle andre, som er i sorg. Må vi alle konme udnpå den anden side, mere lettede og glade. Men må vi også sørge, være bevægede og græde.
Det hele er uretfærdigt, men vi kan ikke ændre på det.
Tak for en smuk afsked. Morbror, du vil altid være elsket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar