onsdag den 12. december 2012

12.12.12

Vågner op i håbet om, at alting er et absurd mareridt, men i virkeligheden er det en syret virkelighed. Der er ulideligt at tænke på, at han er væk.
Min mors lillebror, min mormor og morfars søn, mine fætres far... Så mange titler..  Så mange følelser. En bedste ven, en elsket søn/bror/mand, en sej far. Puha, hvor jeg synes tingene er mærkeligt, uretfærdige. Jeg savner ham.
Det er slet ikke til at forstå, at han ikke er her mere. Faktisk overhovedet ikke.
Jeg var der, da de besluttede sig for, ikke at holde ham i live længere. Hans krop var slet ikke selvstyrende længere. Det var så trist et øjeblik. For helvede hvor føler jeg det uretfærdigt. Jeg er så ked af det.
En dag så er har vi det nemmere omkring hele situationen. En dag kan vi snakke om ham, uden at græde. En dag så er der latter og glæde, igen. Lige nu er det bare så svært at forestille sig, at livet går videre. Og alligevel overhovedet ikke..

For mit i al sorgen og uroen, så går livet jo videre. Mit i fortvivlelsen og det sørgelige, så går dagene og der sker andre ting, man ikke lige tænker over.
F.eks. er det min anden lillebror Mads' fødselsdag. Han bliver 12 år i dag.



 Det er simpelthen så sejt!! 12 år den 12.12 2012. Jeg synes det er så fantastisk sejt og enormt fedt for ham!!
Så livet går jo videre. Der er andre der får fødselsdage og noget at fejre. Hvilket vi jo også kommer til.

 Ikke nok med det, så blev jeg jo også bonus-faster den 3. December.
Jeg er blevet "faster" - og jeg glæder mig så meget til at se den lille pige. Der er bare sket så meget, at det ikke rigtig har været overskueligt. Men det er så livsbekræftende, at selvom noget dør, så blomstrer noget andet. Jeg ved endnu ikke hvad hun skal hedde, men lille og sød ser hun ud!


Tænk at noget så lille bitte, kan vokse op. Hun er simpelthen så sød på de billeder, som min stedsøster uploader. Åh, hvor er det fantastisk. Min stedfar er blevet farfar. Min stedbror er blevet far og min stedsøster er blevet faster. Min mor er blevet bonus farmor og min søster og jeg er blevet bonus fastre. Åh, jamen livet er jo fantastisk samtidig! Det er så vidunderligt at tænke på.
Mit i sorgen er der også glæder. Mit i sorgen kan man også grine, le og glæde sig. Der er små og store glæder i livet, ligesom at der er små og store sorger.

En dag skal det hele nok blive lettere håndgribeligt. Lettere at forstå og håndtere. Lige nu lader jeg blot smerten bestemme. Lader tårerne få lov til at flyde. For uden dem, kan jeg ikke komme stærkere ud, på den anden side.

Jeg vil altid elske min morbror ufatteligt højt. Han var mit store forbillede.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar