onsdag den 21. november 2012

Sygebesøg

Så kom den søde hr. Julius på besøg og hvilken glæde! Vi sad i sofaen og lyttede til musik, mens vi snakkede om hvordan tingene går og hvad vi egentlig laver. Samtidig snakkede vi også om "gamle dage", på trods af, at det ikke er så længe siden.
Det var bare super dejligt at se ham og hans dejlige ansigt igen. Sødefar!


Jeg har raskmeldt mig til arbejdet i morgen, hvilket gør mig glad. Oven i hatten skal jeg mødes med min gode veninde, Katja. Hende der har givet os vores behårede kærlighed.
Det glæder jeg mig til. Så fra sygedage til arbejdsdag + veninde-tid. Det glæder jeg mig til! Det bliver også godt at komme tilbage på arbejdet og lege med børnene. Det er kedeligt at være stilstående. Så må jeg håbe, at jeg får fri til tiden, således at jeg kan være sammen med hende, så hurtigt som muligt. Så i morgen står den på varm kakao i min kære hjemby, Ringsted. Det bliver skønt!


Ellers så hygger jeg med min kæreste. Han laver netop nu varm kakao. Aftenen kommer til at stå på serie (Bones) og eventuelt lidt gaming. Det er altid hyggeligt!

Aftensmaden var pasta med spinat i og røræg. Namme-nam!
Der er ikke så meget (vigtigt) at skrive. Hovedet er stadigvæk fuld af snot, men ikke noget som smertestillende og næsespray ikke kan ordne.
Så op på hesten igen! Jubii..


Håber at alle har haft en herlig dag.

Carpe Diem!

tirsdag den 20. november 2012

Til frokost i storbyen



Ved det grønne bord

Et bord jeg købte for 200 kroner i en genbrug. Plus fire stole og en plade til at forlænge bordet med. Jeg behøver vel ikke at sige, hvor højt jeg elsker det? Samtidig matcher det også den sofa jeg købte, til 100 kroner. Jeg er en enorm stor fan af genbrug og usammenhængende service. F.eks. ser jeg helst, at så lidt som muligt passer sammen. Min store drøm er et hjem fuld af lidenskab, kærlighed og charme. Det skal helst ikke være et IKEA-hjem eller et Bo Bedre-hjem. Dog må der gerne være inspiration, dimser med videre, fra diverse boligbutikker. Men jeg har mange ting fra Søstrene Grene, Tiger og Genbrug. Det er min forkærlighed. Billigt, helst genbrugt. Da jeg mener, at genbrug har sin helt store charme - især fordi det er blevet benyttet før. Historien, fortiden og det mindre materielle i, at købe noget der ikke er blevet produceret igen. Recycle!


Den seneste tid har føltes rigtig lang. På grund af sygdom føles dagene rigtig lange. Faktisk så keder jeg mig noget så forfærdeligt.Men det er begrænset hvor meget jeg kan lave, når energiniveauet er lavt. Kameraet bliver dog benyttet. Desværre kun indendørs. Det er ret begrænset hvor fede de er, og egentlig føler jeg mig knap så inspireret. Hera er smuk som altid. Faktisk kunne jeg tage mange tusinde billeder af hende.. Eller rettere sagt.. Uploade mange tusinde billeder. For der bliver taget virkelig mange billeder af den kat.


I lørdags fik Kalle og jeg besøg af min mor, stedfar og lillebror. Det var fantastisk at se dem! De ankom med en plante, der er stor, grøn og smuk! De overvejede en kaktus, men mente at det var på sin plads, at give os en plante. (Kaktussen er fordi jeg aldrig har kunne vedligeholde en plante, eller blomst. Det dør simpelthen for mig. Til min største forfærdelse er min søde, lille kaktus nu død. Den måtte lade livet gennem flytningen. Så nu ønsker jeg mig en ny!) 



Som Hera selvfølgelig straks indtog! 



Vi havde serveret et frokost bord i vores stue. Det var så hyggeligt! Samtidig bagte vi også en kanelkage - meget på gefühlen, da vi ikke har nogen køkkenvægt. Men den blev faktisk rigtig, rigtig vellykket! Som afslutning blev jeg desværre syg, og har ikke rigtig været på toppen siden lørdag. Bortset fra det, så var det bare en rigtig dejlig lørdags-middag, med familiebesøg. Det er længe siden jeg så dem sidst, og det var rart at de gad at rejse herind, for at se vores hybel.



Kagen i ovnen, klargøres til gæsterne - lækkert!!!


Kagen blev spist og der blev drukket kaffe til. Frokosten var også på sin plads! Efter en lang rejse fra Ringsted til Brønshøj, var det godt med et dækket frokost bord. Namme-nam!



Så har jeg også valgt at farve hår, igen. Jeg blev så meget i tvivl omkring det røde hår, at jeg farvede det mørkt. Hvilket har resulteret i en mørke rød/brun farve. Ganske fint, men ikke det jeg regnede med - men sådan er det, når man farver selv. Især når man farver noget oven i rød. Snyde-farven!


Før - vådt

Efter - tørt

Jeg brugte dette mærke og en rigtig dejlig mørkebrun farve. Idet jeg i forvejen er mørkhåret, så har det aldrig gjort så meget, at jeg farver mig mørk. Faktisk overhovedet ikke. Det er værre med sort eller de lidt koldere farver. Men mørke, varme farver har aldrig skadet. Desværre er jeg ret så bleg, så jeg glæder mig til at få noget sol. Det skal heller ikke være en løgn, at jeg overvejer solcenter. Netop fordi jeg er hvid som et lagen. Sygdommen hjælper heller ikke så meget, på min ellers blege hud. Gid jeg var lidt latino, men næ nej. Bleg som en polak! (Håber ikke at jeg støder nogen ved dette udsagn? Det skal lige siges, at jeg er polak, et sted derude).

Men ikke nok med det, så er der da også blevet hygget. Jeg har set Sons of Anarchy (åh, den søde Jax er for skøn!!), jeg har set en masse Bones (Booth er slet, slet heller ikke værst.....) og drukket te, kaffe og vand. En masse væske, varme og mere væske. Jeg pudser næse mindst tredive gange i timen (føles det som). Ærlig talt har jeg aldrig rigtig forstået hvordan kroppen kan producere så meget slim, egentlig vil jeg heller ikke vide det. Men det er anstrengende. Feberen har heller ikke været min bedste ven. Udover alt dette skal det siges, at der udefra set, er noget hyggeligt ved nattøj, te, dyne og tv. Men jeg synes ikke det er rart at være ejermand af influenza. Så nu venter jeg blot på, enten at kunne sende den videre, eller at den blot forsvinder. For det er da en ulejlig skabelse at være vært for. Øv, øv.




Hera har bestemt også holdt mig med selskab gennem sygeperioden!






mandag den 19. november 2012

Fremtiden blomster i snot og feber

De dage jeg har haft feber og ikke rigtig kunne så meget - hvilket vil sige stadigvæk - har jeg overvejet fremtiden. Blandt andet fordi jeg altid har kunne lide at bruge hovedet. Ikke nok med det, så er jeg også helt vild med sproget. Det danske, men også tysk og engelsk blandt andet. Ja, ikke nok med det, så er min drøm vel at gå på aftenskole et sted, og lærer spansk. Men den tid den drøm. Lige nu og her hviler min drøm lidt på RUC. Jeg tænker filosofi og dansk. Men jeg er ikke sikker. Journalistik lyder også rigtig spændende. Blandt andet fordi jeg drømmer om at blive forfatter. Det hele virker så skørt, svært og som hårdt arbejde. Men mit ordforråd og min hjerne trænger til udfordring. Hvilke fag det bliver, ved jeg endnu ikke. Men en Humanistisk Bachelor gør ingen skade, tænker jeg. Senere hen kan jeg altid gå på lærerseminaret. Hvis jeg vil blive folkeskolelærer. Eller bruge RUC til at blive gymnasielærer. Eller bare blive pædagogmedhjælper i en børnehave/vuggestue. Hvem ved. Indtil videre er første stop i hvert fald RUC. Og så er der nogle fag jeg skal have afprøvet.
Pædagogik, psykologi, filosofi, dansk og journalistik. Jeg skal have slået lidt sten - saks - papir. Det vigtigste indtil videre er, at jeg er interesseret!
Nå, men ikke nok med det, så prøver jeg også at bruge mine sygdomme fornuftigt. For ud over at sove og spise, så har jeg prøvet at tegne et budget. Indtil videre et lille bitte et, som kun er en skabelon/skitse over det endelige. Jeg trænger til et overblik, også i forhold til vores økonomi. Ellers ender det med, at jeg bare smider rundt med pengene. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Kalle har aller bedst styr på det med penge. Ikke at han har styr på hvad vi har og ikke har, men han formår altid at bruge meget, meget mindre end jeg gør. Hvilket er helt fantastisk!
Samtidig så synes jeg ikke at sygdommen bliver bedre at leve med. Feberen er mindre, men ikke meget. Jeg sveder, fryser, er træt, nærmest ingen appetit, hoster og er forkølet. ÆV. Sådan er det jo, når man fanger en omgang influenza. Desværre.
I aften står maden heldigvis på risengrød. Det er lige til at få ned! Dejligt nok. Kalle står for det. Jeg er heldig! Især når man er syg og alt muligt, hehe.
Jeg ved ikke helt hvordan blog-indlægget skal afsluttes. Jeg håber bare på, at jeg snart er frisk. Således at jeg kan afslutte nogle ting herhjemme, få undersøgt det med RUC. (Kvote 2 ansøgningen skal være sendt engang i Marts, åh, ååh). Ja, så jeg har travlt. Og så meget frivilligt arbejde har jeg heller ikke lavet. Dermed ikke sagt, at jeg ikke vil. Problemet er nok også bare, at jeg ikke helt ved om jeg skal tage et år mere på arbejdsmarkedet eller hvordan det hele hænger sammen. Nu må jeg se.
I hvert fald er dette en begyndelse! Og enhver begyndelse er en start. Positiv tankegang!!

søndag den 18. november 2012

Sygdom vol. 2

Jeg har gået og haft en del ondt i halsen, den sidste uges tid, men ikke noget jeg tænkte ville udvikle sig. Især fordi jeg så tit har ondt i halsen og hævede mandler. Der skal ikke andet end et åbent vindue, i løbet af en nat, så har jeg ondt i halsen. Æv. Men lørdag morgen havde jeg det lidt underligt og følte mig en smule sløj. Siden da har det udviklet sig og natten til søndag havde jeg det ekstremt dårligt. Jeg har ondt i mine led, mit hoved, jeg er forkølet, hoster, har ondt i halsen, i brystet og en masse slim, som hostes op. ÆV!
Feberen fylder også en stor del og jeg er led og ked af det. Det ser ud til at jeg skal melde mig syg i morgen på arbejdet. Hvilket irriterer mig grænseløst. Jeg har ikke lyst til at svigte dem og jeg har slet ikke lyst til at være syg! Jeg har ikke tid til at være syg. Jeg burde ligge i min seng og sove lige nu, men jeg kan snart heller ikke sove mere. For jeg synes jeg sover rigeligt. Masser af timer, hvor jeg vågner op, badet i sved. Har skiftet tøj flere gange og endda tvunget mig selv i bad, efter en aftenlur i dag. Jeg har det ikke vildt godt, men efter to piller, falder temperaturen en smule og smerterne bliver mindre. Til gengæld er det en kortvarig og kunstig glæde, for sygdommen vender tilbage med al dens ubehag, nogle timer senere.
Te, kaffe, varm kakao, boller, dyne, varmt tøj og fjernsyn er den bedste kur!
Så det må jeg se at få det bedste ud af... God bedring til mig.

tirsdag den 13. november 2012

Forandring Fryder

Dagen i dag er gået. Det har været en god dag. Med arbejde (hvor jeg lukkede), og derefter rejsen hjem. Brønshøj - det er nu lækkert!
Der er ikke så meget at skrive, andet end at jeg lever.

Jeg er begyndt at skrive dagbog. En slags journal/dagbog/notesbog. Der er ikke så meget ved den, andet end at jeg har det godt med den. Jeg skriver tanker ned omkring fortid, nutid og fremtid. Det er interessant. Det bruger jeg meget af togturen på. Reflektering, filosofering, undren, tankespind med videre. Faktisk er det rigtig godt. Især for min indre følelse. Jeg tænker tit på det store spørgsmål. Spørgsmålet om livet. Også det den store tanke omkring tid. Tid er relativt, anderledes og foranderligt. Livet er en kæmpemæssig modellervoks klump, som alle prøver at forme, eller ikke at forme, efter bedste evne. Hvad er vigtigst for en selv? Hvad er målet?
Jeg tænker over hvad jeg har været igennem. Mange ting synes jeg faktisk. På trods af mit "korte" liv. Jeg har levet i 21 og et halvt år. Det er efter min mening lang tid, men hvor lang tid er det egentlig? Eftersom at tiden er endeløs og noget vi måler, vejer og vægter højt. Samtidig med, at det faktisk er ingenting. Minutterne, timerne, dagene, månederne, årerne går. Går og går og går. Man kommer længere og længere væk fra det der engang var.
På den ene siden er det ganske godt. Faktisk fornuftigt, ville nogen mene. For jeg har det bedre og får det bedre, jo længere tid der går. Men stadigvæk indhenter fortiden en. Den blusser op. Der kommer savn, tårer og frygt. Frygten for at savne det alt for meget, men samtidig også frygten for at glemme det. Eller at miste den tid og det liv der engang var.
Det sværeste for mig er, at sige farvel. Give slip og komme videre. Og jeg tror det er en ting jeg har med i bagagen. En frygt for at miste, fordi jeg så tit har måtte give slip. Uden selv at have kontrollen. Jeg kan godt lide at have kontrollen - men hvem kan ikke det? Eller hvad? For nogen kan godt lide at give slip. Flyde med, uden at vide hvorhen. Eller blot gribe chancen eller løbe risikoen. Men jeg har altid været forsigtig. Endnu en last?
Last. Skelletter i skabet. Bagage. Rygsæk. Suk, der er så mange synonymer for alt det der findes. Tankerne. Det store helvede, som man slet ikke kan rydde op i.
Jeg har rigtig mange ting, som jeg skal have dannet overblik over. Jeg vil gerne leve et liv, hvor jeg er stolt af mig selv. Ikke har noget at skjule overfor min familie. Jeg vil gerne elske mig selv, højt. Jeg vil gerne gøre ting her i livet, som gør mig glad. Det at være stolt af sig selv, er vigtigt for mig. For jeg har ikke været stolt af mig selv i meget, meget lang tid. Men det føler jeg mere og mere, at jeg kan blive nu. Nu hvor jeg vokser med opgaven. Min opgave er, at passe på mig selv. Se mig selv i øjnene hver dag, og vide, at jeg kan stå ved det.
Jeg vil ikke være provokatør, jeg vil være livsnyder. Hvorfor skal alting handle om at gøre en forskel? Hvis nu forskellen ligger i, slet ikke at gøre en forskel. Eller hvordan skal hele dette mysterium mon forklares?
Jeg lyder nok kedelig. Men jeg er blevet mere "kedelig". Der er kommet ro på drengen og det er noget jeg kan lide. Ikke alle de vilde fester, hvor man beruser sig for at glemme hverdagen. Den anden verden er forlængst pakket sammen. Jeg hiver den frem, som et minde eller en drøm. Men jeg tager det ikke på. Jeg ser på det, beundrer det og tænker, at det er sundt at have med. Som en del af livet og udviklingen. Det er noget jeg kan tage og føle på, mens jeg ser mig selv vokse. Vokse mig stor og stærk.
Endvidere er jeg også taknemmelig over mange ting. F.eks. over min mors måde at håndtere mig på, da jeg var allermest syg.
Da livet var for svært at leve, og det eneste der bandt mig til det, var navlestrengen. Min kærlighed til dem der har lært mig at leve. At min mor skar igennem og sørgede for medicinal behandling og besøgte mig med positive ord. Eller kontaktede mig dagligt. Rosende ord, at jeg var noget værd. Er noget værd. At hun elsker mig og er stolt af mig. Hun er en af de mange grunde. Nok den største, ud over min egen fornuft og viljestyrke, til, at jeg er kommet så langt.
Men alt i alt har jeg mange at takke. Venner, bekendte, og andre mennesker, der har holdt mig ud i min fortvivlelse. Set til mig, været der for mig eller blot holdt ud af være i samme lokale som jeg.
Hold på dit liv og ånd dit vejr. For til tider går tingene skævt, men bøtten vender. I hvert fald for nogen - og jeg er den nogen.
Det er nu lækkert nok, det dersens liv!
Carpe Diem!

torsdag den 8. november 2012

Flytning, nu med billeder






Nu hvor vi er flyttet og min stemning er mere eller mindre på plads, har jeg fået taget mig sammen. 
Nu er der atter blevet knipset med kameraet. Denne gang i Brønshøj!

Jeg nød den korte tid jeg var udenfor og rendte lidt rundt på Havdrupvej med min fars tunge kamera - jeg glæder mig gevaldigt til at anskaffe mig et selv. Men er virkelig glad for, at jeg må låne hans!

Vores 48 kvadratmeter er begyndt at ligne noget og det er helt fantastisk. Togturen til og fra Roskilde hver dag er ikke noget jeg dør af. Det hårdeste er, når vækkeuret ringer. Sådan er det jo. I morgen skal jeg møde klokken 08, så der er alligevel nogle timer til. Heldigvis.
Der er en ung pige (19) som arbejder som køkkenassistent, m.v. i institutionen. Det er jeg faktisk rigtig, rigtig glad for. For så er der lidt "ungdom" i huset, udover de to-tre unge fyre og de glade voksne. Men det er også ganske rart med en pige på sin egen alder, som man kan snakke + ryge med.


Nå.. Men i forhold til blogging og livet.. Så ved jeg sgu ikke rigtig hvad det her blogging vil mig eller hvad jeg vil det.
For jeg kan rigtig godt lide at fotografere (helst lidt kreativt). Jeg kan rigtig godt lide at skrive (dog mest fiktivt). Og så er jeg hverken klog eller spændende at høre på, fortiden. Jeg er gået i stå. Blandt andet fordi jeg lidt er røget ned i et sort hul.
Jeg vil gerne træne. Jeg vil gerne tabe mig. Jeg vil gerne tegne og male. Jeg vil gerne sy og andet i den dur. Jeg vil gerne være kulinarisk. Jeg vil gerne være klog (uni).
Men lige nu er min sindsstemning ikke til noget af det. Faktisk overhovedet ikke.
Oven i hatten fik jeg min menstruation her til morgen, så det gjorde humøret endnu mindre optimistisk. Jeg skulle have passet mine søde fætre i dag, men den ene er blevet syg. Hvilket nok er meget "heldigt". Selvom det er ærgerligt for min onkel og tante.
Dog har jeg nydt at være hjemme (havde tidligt fri). Det er sgu rart bare at sidde her og glo, uden at udføre noget sønderlig fornuftigt. (Hvilket også irriterer mig lidt, men jeg slapper da af).

Hvis du sidder inde med gode råd til at få rettet ryggen og taget sig sammen. Hvordan man anskaffer en ja-hat der passer eller andet. Hvilken kost der ville være god eller hvad der er sjovt at gøre, for at blive mere huslig + fornuftig + glad, så vil jeg meget gerne lytte.
Håber på jeg også kan tage det til mig.










lørdag den 3. november 2012

2700 Brønshøj

Først blev de 27 kvadratmeter byttet ud med et køligt kolonihavehus. Nu er det kølige kolonihavehus byttet ud med 48 kvadratmeter i 2700 Brønshøj. Det er skønt! Vi har ventet rigtig, rigtig længe på dette, men nu er vi her. Kalle, Hera og jeg. Alle tre under samme tag, lidt uden for det store København. Det er rart. Fem minutter i bus til Nørrebro.
Også en kæmpe stor tak til vores familie. De har knoklet hårdt for vores skyld, hvilket er helt fantastik! Der blev også givet flytte-pizza + flytte-bajer. Julebryggen sneg sig også ind i køleskabet. I morgen kommer seng, sofa og kommode. Det bliver rart at have et sted at sove, samt putte alt sit tøj på plads.
Jeg nyder virkelig at være kommet herind, på trods af alle mine bange anelser og frygt for *byen*. Det er virkelig ikke noget for mig, endnu. Men jeg er herinde og det er lækkert! Så nu mangler jeg blot at føle mig til rette ude i byen. På cykelstien, blandt flokken af de mange mennesker i netto og andre lignende situationer.
Jeg ved faktisk slet ikke helt hvad jeg skal skrive, eller hvordan det skal beskrives. Blandt andet nok fordi jeg ikke sidder i lejligheden lige nu. For vi har ingen seng og intet internet lige nu og her. Derfor sover vi hos Kalles storebror + kæreste i nat, hvilket er hyggeligt. Fjernsyn, aftensmad, cola. En skøn måde at fejre en længe ventet flytte-lørdag på!
Jeg glæder mig til i morgen hvor resten kommer, og så vil vi slappe af med at nusse i den nye lejlighed. Med at rydde på plads og gør klar på mandagens daglige ritauler og trædemølle-princippet.
Det bliver rart at vågne op til et større hjem. Et hjem med vaskemaskine, køkken, stue, badeværelse, gang og soveværelse. Det er et hjem! Jeg glæder mig til at tænde for min fine lille dabradio og spise havregrød, inden jeg skal ud morgentrafikken.
Jeg kan mærke at bøtten er vendt og det gør mig glad i låget. For jeg har det bare super fedt lige fortiden. Jeg blomstrer på ny!!