lørdag den 6. oktober 2012

Længe siden

Jeg synes godt nok det er ved at være lang tid siden, at jeg har fået skrevet lidt ned, her på min blog. Det er nok også fordi, at jeg ikke rigtig ved, hvad jeg skal skrive om. Men det går jo nok. Det handler vel i bund og grund om, at jeg blot skal skrive.
Efter en lang uge, har jeg endelig weekend, hvilket jeg har set frem til.
Nu nærmer jeg mig mere og mere fuldtid på jobbet, grundet de mange vagter jeg har fået. Oven i hatten er jeg også blevet fastansat, frem for vikar - sådan som jeg forstår det.
Det er super dejligt at være på arbejdet og jeg kan rigtig godt lide mine kollegaer og børnene. Vuggestuen er nok min favorit, men samtidig er der også noget ganske særligt over de ældre børn. Derfor håber jeg, når jeg bliver uddannet, at jeg kan være i samme type institution, som den jeg er i, nu. Blandt andet fordi, at pædagogerne i denne børnehave rykker med børnene. Så alle pædagoger prøver at være i Vuggestue, Småbørnsstue og Børnehave. Det synes jeg er en alternativ måde, at løse tingene på. Samtidig følger man også børnene hele vejen. Det synes jeg er rigtig virker til, at være rigtig dejligt og hyggeligt.

I går fejrede vi weekenden med Jensens Bøfhus. K skulle have All-you-can-it Spareribs, hvor jeg valgte bøf og dessert. Namme nam!
I dag skal vi til Zoologisk have inde i København. Jeg glæder mig enormt meget, for jeg har ikke været i zoologisk have, i mange, mange år. Derudover skal vi besøge K's far bagefter. Jeg glæder mig, for jeg har det som om, at det bliver en rigtig god dag.

Til sidst, men ikke mindst! Jeg har lavet mig min helt egen billedbog med alle mulige billeder. Sådan så jeg kan samle alle mine billeder et sted. Fra nu af bliver dette min "jammer"blog med diverse gode øjeblikke, sure miner med videre. Det tror jeg bliver meget godt, for så virker den ikke længere så rodet.
Mest fordi jeg lidt selv synes, at det blev for rodet.
Så kan jeg også henvise til den blog, hvis nu folk vil se mine billeder, men at jeg ikke rigtig synes, at de skal tjekke hele min privatesfære ud.
Det var lidt for mig lige nu. Nu vil jeg nyde min lørdag morgen sammen med min sovende K og min sovende Hera.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar