onsdag den 3. oktober 2012

Havebryllup og Københavnerfødselsdag











Det har været en rigtig dejlig weekend.
I lørdags deltog jeg i min låne-fasters bryllup, hvor hende og hendes mand for anden gang sagde "ja" til hinanden.
Kulisserne var have, Venedig, jagt og kærlighed - en suveræn kombination, som jeg nød rigtig godt af. Der var hygge, god stemning, lækker mad, sjove, søde og fantastiske mennesker, underholdning og børnevenligt.
I det hele taget indbegrebet af A og D, som blev gift.
Wauw for et bryllup! Ret så traditionelt, på den knap så fin-pussede måde. Jeg slappede godt af og var i mit rette element, nemlig bag linsen. Jeg knipsede til højre og til venstre og stod ikke rigtig stille. Oven i hatten var jeg chauffør for mine forældre, andre familiemedlemmer og min søster. Det var også rigtig sjovt at være ædru og chauffør. For det første kan jeg godt lide at være i kontrol, for det andet, så synes jeg, at det at køre bil er ekstremt fedt.
Jeg elsker sådan en firehjulet satan.
I det store hele synes jeg i hvert fald, at min kære ekstra-familie skal have stor tak og et enormt tillykke for deres fine fest og med deres nye kærlighed.
Det er altid rart, når tingene går godt.
2012 er et godt år!












Oven på en skøn bryllupsfest, havde min kære K fødselsdag om søndagen. Det blev fejret med Bjørn Afzelius, familie, lagkage, billeder, fotografering, hjemmelavet kakao med flødeskum og gaver. Hvilken skøn eftermiddag og aften det var! Vi hyggede igennem, der var nogen der legede i gården, andre stod og røg smøger fra kontorvinduet.
Der blev snakket, hygget, sunget og grædt en smule (åh, de glædes tåre - dog ikke mig!)
Jamen, jamen, jamen jeg synes altså det har været en virkelig god weekend, med en masse familiemæssig godter, samt følelsesmæssige ændringer. Positivt.
Lige nu og her har jeg det super-duper fantastisk, og jeg føler ikke, at der er nogen der skal komme og rette på det. Nemlig.










På vejen hjem fra fødselsdag, efter lidt pizza og forbrydelsen, sammen med 'svigerfar' og hans kæreste, drog K og jeg igennem Københavns gader, for at finde Valby Station.
Der blev knipset lidt mere med det stakkels kamera, som nok lider hårdt under min magt.
Jeg glæder mig til at tage til København, og tage nogle flere billeder. Det skal nok blive godt! Det er jeg sikker på.


Carpe Diem!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar