torsdag den 13. september 2012

Pædagogik


Så blev det torsdag og dagen i dag er gået med Små Synger Sammen. Et rigtig fint arrangement for både store og små børn. Der var alle aldre og det var fantastisk hyggeligt. Børnene smilede, sang, bevægede sig og flagrede med flag. De råbte når der skulle råbes, sang når der skulle synges, og prøvede så vidt muligt at tie stille, når de skulle det.
Generelt er de vidunderlige og ganske underholdende. De er skøre, sjove og finder på diverse gode ting. Blandt er der sagt dette i den institution, jeg befinder mig i: "Min mor bestemmer der hjemme - min far bestemmer i bilen". Hvilket er totalt morsomt. Der flyver guldkorn ud af dem og de kan få enhver sur mine til at forsvinde. Dog kan de, til andre tider, drive en heeelt til vandvid og jeg kan blive noget så frustrereret, når de ikke respekterer mig. Men det er fedt at prøve, for jeg vokser med rollen hver dag. I dag har jeg blandt andet bestemt mig for, at jeg vil læse lidt gratis pædagogik på internettet. Jeg vil gerne lære, blive bedre og vise min chef og mine kollegaer, at jeg vil det her. Jeg er ikke uddannet, men jeg vil da gerne virke så uddannet som muligt og lære af mit arbejde. Jeg sætter stor pris på min rolle som vikar og ser det som en kæmpe hånd, i forhold til min fremtid. 
I morgen har jeg blandt andet tænkt mig, at programmet skal stå på:
- Hvad Er Klokken Hr./Fru Løve?
- Dåseskjul
- Ståtrold
Da jeg ikke helt kunne huske hvilke slags lege jeg selv legede som barn. Og dem jeg kunne huske, kunne jeg slet ikke huske reglerne på. Derfor søgte jeg på diverse lege på nettet, og fandt de bekendte legeregler frem. Det bliver så sjovt, at man ved, hvad man skal gøre af sig selv, når man står på legepladsen.
Kommunikation, respekt, sammenspil, tiltro og tryghed er svært for mig. Ikke at jeg ikke ved, hvad det handler om. Blot at jeg ikke altid ved, hvordan børnene ser på båndet mellem mig og dem. Eller hvor hård man må lyde, hvis man ikke finder sig i et blive sparket efter, spyttet på eller hvis de griner ad en, når man skælder dem ud.
Jeg har oplevet nogle ting, som for mig at se, er ganske voldsomt. Og det irriterer mig grænseløst. Samtidig vil jeg ikke være hidsig. Jeg vil gerne være rar, sjov, spændende, dygtig og samtidig have respekt. Pyyyyha hvor jeg nogen gange føler mig, som den værste "pædagog" i verden. Men jeg vil rigtig, rigtig gerne det her. Jeg kan mærke, at jeg faktisk godt kan lide, at være "pædagog". Det er et job der siger mig rigtig meget. Jeg synes det er interessant at være sammen med børnene, høre dem fortælle om deres historier, hvad de lige har oplevet på legepladsen, hvem der var på besøg i går eller hvad de fik til aftensmad. Det er så interessant og børn har den skønneste måde at forklare ting på. Jeg nyder dem i fulde drag.


 
Men ikke nok med det. Så er der også tid til ryge- og kaffepause. Hvilket jeg også nyder. For hvor er der meget uro, mange spørgsmål, uvenskaber, gråd, grin, larm, leg, støj og så videre, der fylder ens lille hoved.
Hvad pokker skal man gøre, når man er totalt udkørt. Jo, man skal nyde sine 30 minutters pause, indånder frisk luft, drikker vand, spiser sin mad, drikker te/kaffe - afhængig af, hvilket menneske man er. Samt cigaretten, som kan være ekstremt savnet, når man sidder der på den lille taburet. Det er hyggeligt at man kan høre børnene fra de andre institutioner, rundt omkring. Men det er også rart, at man blot kan falde ind i sig selv og sidde med sine egne tanker.
Eller ringe til sin mor, fordi man savner hende rigtig meget.





Sikke en smøre jeg kommer med, men det der pædagogik - det er lige mig! Jeg er helt vild med det og jeg har bare brug for at dele med blogverdenen, at jeg endelig har fundet mit kald. Eller det føler jeg i hvert fald, at jeg har. Jeg glæder mig sgu til at komme i gang med en uddannelse - og blive en af de faglærte, som ligesom kan skrive "Uddannet Pædagog" på sit CV. Samt have lidt joberfaring og min stx-uddannelse, også.
Jeg vil vise, at jeg er mere end blot et gennemsnit eller et tal. Men først vil jeg lige nyde, IKKE at gå i skole. For det er også trættende, at have lektier for, hele tiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar