mandag den 17. september 2012

Dagene der gik, med feber og hygge


Siden søndag morgen har jeg haft feber og ondt i halsen. Dagene er gået med at sove, putte med varme sokker, varmt tøj, dyner, vand, te og kaffe. Svede igennem, drikke vand, se fjernsyn, spille computer, sove lidt mere. Jeg har ikke rigtig haft energi til at skrive blogindlæg og faktisk ikke rigtig vidst, hvad jeg skulle skrive om.
Men nu vil jeg skrive om sygdom og de fremtidige dage. F.eks. skal K og jeg til hans nieces fødselsdag på lørdag. Hun bliver 3 år gammel og jeg glæder mig til at deltage i hendes lille fødselsdagsfest.
Invitationen er helt sikkert en jeg har vist i et tidligere blogindlæg, men jeg kan ikke helt huske det. Så derfor får I den fiiine invitation at se, igen, i hvert fald.





Jeg synes den er noget så sød og elegant, på sin dejlige, barnlige facon.
Samtidig har den også tre lys i. Hvilket jeg er helt vild med. Jeg elsker K's storesøsters dejlige kreativitet og ser meget op til den. Det er virkelig inspirerende. Derfor har jeg også lyst til at vise den fine invitation, endnu engang.






Ikke nok med det, så havde vi også besøg af K's mor, søster og søsters børn (niecerne) i fredags. K lavede lækker lasagne med revet gulerødder og majs til. Mums for god aftensmad. Den søde ældste-niecen spiste rigtig meget og var super glad og underholdende under hele middagen.
Hans søster havde lavet dessert. Nogle rigtig lækre muffins, i mange forskellige farver - endnu engang hendes fantastiske kreative evner.



'

Ikke nok med deres fantastiske udseende, så smagte de også skønt. Kreative, smagsfulde muffins til en skøn fredags-lejlighed med familiehygge. Mmmmums!
Der var også lækker marcipan/chokolade-is til. Hvilket ikke gjorde mig og min søde tand noget som helst. Det er min favorit-is, nemlig.
Weekenden har været med blandede følelser. Først fredags-hygge med K's familie. Noget jeg altid nyder. Han har nogle super skønne niecer, hvor den ældste altid er en drillepind og fræk lille pige. Hun er nuttet og sjov, men kan virkelig også være en bandit. Det hører jo småbørn til!





Men weekenden har også stået på andet end hygge. I hvert fald synes jeg ikke at huslige pligter er hyggelige. Tværtimod. Dog er det rart, når det er overstået.



 Lørdag morgen klokken 7-11 stod det på huslige gerninger. Tøjvask var på menuen, og vi fik vasket en masse tøj. Det er altid rart! Og så er der det mindre i vasketøjskurven.
Det er rart når tingene bliver gjort. Men jeg begynder også at blive mere og mere træt af min lejligheds størrelse. Jeg synes den er for lille til at leve to i, og jeg synes det er kompliceret, at alting skal være så rodet. Man kunne helt sikkert godt gøre det bedre at leve to mennesker her, men jeg har lidt opgivet idéen og muligheden om, hvordan.
Samtidig skal vi jo også snart flytte. Så det er begrænset hvad vi orker.

Udover det har jeg også taget billeder af Hera. Hun bliver ved med at være sød, dejlig og underholdende. K har i dag købt kattegrus, kattemad og kattelegetøj til hende. Som hun er glad for! Maden - den forventer hun vel nok bare er der. Kattegrus er bare fedt at grave i. Men det er lang tid siden at hun har haft "almindeligt" kattelegetøj. I det, at hun ødelagde den gamle rigtig hurtigt. Så nu har hun fået to nye, som hun kan skiftes til at bruge. Det er fedt. Dog er Crocks + sølvkugle også det ideelle legetøj. Hun kan få rigtig lang tid til at gå, med at lege og springe rundt om skoene, samt slå til sølvkuglen. Det er herligt at se på.
Ikke nok med det, så kravlede hun også ind i skraldespandsstativet. Hun lignede en lille, "farlig" tiger, mens hun sad inde i det lille bur og kiggede ud. Skøreste kat.



Hera der leger farlig tiger i bur
Hera der passer på mit hvidløgsbrød




Jeg beklager meget det lidt rodede indlæg. Men nogen gange er jeg simpelthen for ivrig i forhold til at få det hele med. Så derfor putter jeg billeder ind, fordi jeg så gerne vil have billederne med. Og jeg vil også gerne skrive om alle de ting der er foregået. Samtidig med synes jeg ikke rigtig der er sket så meget. Så det er lidt et lille rodet dilemma for mig. Men så må I få det hele på én gang.
Der kommer nok også en periode hvor jeg slet ikke får blogget. Blandt andet fordi tidspunktet med flytning nærmer sig. Den 1. November får vi nøglen til den nye lejlighed. Det vil sige, at vi faktisk har lidt over en måned, til vi skal være der. Det er ikke særlig lang tid, synes jeg.
Så vi skal snart i gang med at fylde flyttekasser, gøre rent og så videre og så videre. Der er meget at se til, synes jeg! Puha..
Så jeg gider faktisk ikke rigtig bruge mine fridage (i dag og i morgen) på sygdom, når der er nok at se til. Men hellere sygedage på fridage, end sygedage på arbejdsdage. Især når man ligesom er krykken for arbejdet - tilkaldevikaren bør nok ikke være syg, når det er mig der bliver tilkaldt, i forhold til andres sygdom. Det synes jeg i hvert fald ikke.
Heldigvis er influenza ikke noget man planlægger og de er ret forstående der hvor jeg arbejder. Så jeg tror ikke de ville have ondt i røven, over at jeg ikke kan komme. Heldigvis.
Nå, men udover sygdom og rodet weekend .. ja, og rodet blogindlæg. Så går tingene jo egentlig fint nok. Det går fremad og jeg ser virkelig frem til at flytte ind i en større lejlighed. Det bliver også godt for Hera, at hun får lidt flere kvadratmeter at rende rundt på. Så kan vi også få bygget et lækkert klatrebjerg til hende. Eller et eller andet i den stil. K har i hvert fald en god idé i hovedet, så jeg tror det nok skal lykkes. K's far vil helt sikkert også give nogle gode råd med på farten eller selv hjælpe til.
Lige nu skal vi bare have hende den skøre med knurrehårene til dyrlæge, så hun kan blive vaccineret. Jeg glæder mig til det er overstået. Sådan så regningen kan begraves langt, langt væk.
Det var lidt jammer fra mig af. Håber alle får en god uge. God bedring til dem der eventuelt også er syge, god arbejdslyst og god ferie - hvis der er nogen som skal det.

Carpe Diem

Ingen kommentarer:

Send en kommentar