lørdag den 22. september 2012

Efterår


... helt ind i sindet. På den ene side er det rart. For det er en følelse, som jeg på en eller anden måde er ganske tryg ved, idet jeg har prøvet den mange gange. På den anden side frygter jeg den, da jeg føler mig mere syg. Nedslidt. Jeg har den her ked-af-det-hed hængende over hovedet og ingenting virker til, at være varmt nok. Jeg har lyst til at flygte lidt fra det hele, selvom at det slet ikke vil virke. Samtidig er der også det her enorme savn. Jeg savner mennesker. Som i virkelig.. Savn. Det er trist.
Jeg håber tingene snart tager sig sammen. Og med "tingene" mener jeg selvfølgelig, at jeg tager mig sammen og får styr på mit liv og mine følelser. Der er ikke nogen andre der kan gøre det for mig. Alligevel sætter jeg mig selv i den her afventende position. Hvilket giver et alt-ødelæggende resultat. Som jeg har svært ved at slippe. Jeg er urolig, afventende, ked af det, sørgelig, rastløs, tænkende. Det er nærmest stressende. Men sådan er det lige nu og her. Indtil der på et eller andet tidspunkt kommer styr på tingene. Jeg må finde ud af hvordan og hvorledes. Ja, hvad. Det er bare så svært. Jeg har rigtig ondt af mig selv, men jeg ved, at det ikke nytter noget som helst. For jeg kommer ikke videre, bliver ikke stærkere, hvis jeg forbliver ynkelig og ynker mig selv. Det er i hvert fald rigtig dumt.

Udover det, så har det været en smuk dag i dag. Dobbelt regnbue og smukke øjeblikke. Jeg nødt det. Følte mig på en eller anden måde lidt flyvende og fri. Skøn følelse! Det gjorde min dag lettere at sluge - lettere at komme igennem.
Jeg elsker naturen så højt.

2 kommentarer: