lørdag den 18. august 2012

Undren

Jeg har netop lige læst et blogindlæg, hos en jeg læser mere eller mindre fast. Og det fik mig til at tænke på, hvordan og hvorfor alting skal være så fint og fornemt. Jeg kan ikke lade være med at tænke på Weeds intro sang (en serie). Denne blogger (TingenTangel) snakker om udstilling eller virkelighed. Jeg tænker, at for mange handler det om at vise smilet frem når man træder ud af døren. Ikke at være beskidt, have det rette tøj på, god økonomi, flot uddannelse.
Dette er også noget jeg har oplevet igennem min ellers korte levetid. F.eks. havde min mor engang en mand, hun blev skilt fra. Mange undrede sig over, hvorfor hun valgte at blive skilt fra ham, idet han jo var ih og åh så perfekt. Men i virkeligheden havde de det jo slet ikke godt sammen. Folk var forbavsede over resultatet. Til tider tænker jeg bare på.. Hvordan de har kunne holde det så hemmeligt? For bag husets fire mure var der intet at tage fejl af. Dog var det blevet til en hverdag, at tingene kørte så skævt.

Eller i Gymnasiet hvor alting har handlet om det perfekte gennemsnit, hvilke fag man har haft - hvor akademisk man har formået at være, i GYMNASIET. Det irriterer mig grænseløst hvordan alting kan handle om perfektionisme. Jeg har aldrig været den klogeste, jeg har aldrig været den mest selvstændige. Mit liv har været i baglås i lang tid, hvor jeg ikke har kunne andet, end tænke ondt om mig selv og formørke min hverdag. Min trivsel var elendig, men jeg forsøgte at opretholde denne perfekte facade. Lade som om - ikke kun over for andre, men også over for mig selv - at alt var i den skønneste orden. I dag piner det mig, at jeg har kunne lyve så meget for mig selv. Og det sårer mig at se andre, gøre det samme som jeg gjorde, mod dem selv. Det er en frygtelig gerning.

Alt i alt prøver jeg nok bare at komme frem til, at alle er mennesker og at vi alle kommer fra et sted. Det handler ikke om dyr elektronik, for naboens skyld. Men hvis du selv finder det ganske vidunderligt, så gør det ingentig. Jeg er selv typen der gerne støtter hvor jeg kan, gennem andre organisationer, i det jeg politisk har svært ved at engagere mig.
Jeg bliver træt i hovedet af fjernsynets nyheder, jeg bliver træt af avisernes forsider og jeg gider ikke høre om hvordan vi vælger politikere, for bagefter at læse dårlige ting om dem, i aviser, på nettet og så videre.
Jeg synes til tider at mennesket er forrykt, dobbeltmoralsk og intetsigende. Derfor har jeg også tit haft svært ved at se, hvad godt der er i denne verden. For alting handler om, at man tænker over hvad andre tænker, i stedet for blot at være til og leve for sig selv.
- Selvom det også er en stor egoistisk handling. Jeg er bare træt af, at man ikke kan være der lidt for hinanden også.

Jeg hørte engang en af mine venner fortælle, at han var i København sammen med nogle andre venner. Der sidder en hjemløs/alkoholiker/nusset person og spørger/tigger om lidt penge. En pige siger så, at hun kun har 200 kroner, men at han gerne må få dem. Og om hun må sidde og drikke en øl med ham. Han bliver helt paf og vil faktisk ikke tage i mod de her penge - hvilket jeg godt kan forstå. For måske havde han slet ikke regnet med en respons? Jeg synes det er så smukt at hun gjorde det. Jeg har følelsen af, at sådan noget ville jeg ikke gøre. Jeg vil gerne købe Hus Forbi. Jeg vil gerne give penge, donerer penge, låne penge. Jeg synes at der skal være plads og fred for alle. Men det skal være ud fra et udgangspunkt med, at man selv har det godt med det. Man skal ikke gøre det, for at udstille sig selv, som et bedre menneske. Men fordi det er noget man brænder for. Hvis du ikke vil betale penge til en person, der er fattigere eller virker fattigere, end dig, så synes jeg ikke at du skal.

Dette indlæg sejler ganske voldsomt og alt i alt prøver jeg nok bare at sige, at folk lidt glemmer hvor de kommer fra. Alt er under forandring og alting forbedres eller forværres konstant. Jeg synes blot ofte, at folk lidt glemmer de vigtige værdier (det som jeg, i med mine ganske subjektive briller på) mener er de rigtige værdier!

Det her er et værre rod. Men jeg håber at du, som læser, kan forstå det.

God weekend!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar